Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

Selvom der således er mange grunde til, at unge kvinder vælger
hijab, er den form, som vælges, ofte genkendelig. "Tøj er", som
etnicitetsforsker Dorthe Staunæs beskriver det, "signaler til omverdenen.
Det er tegnsættende praksis, hvorigennem man fremstiller
bestemte (re)præsentationer af sig selv". 61 Hvad subjektet bag ved
tørklædet end indeholder, bliver hun en bestemt kategori af kvinde,
når hun bærer det. Der er tale om en kropslig æstetik, som enten
kan nydes eller provokere. Kvinden bliver synligt muslim. Den
religiøse identitet sætter sig på kroppen. Der er selvfølgelig variationer
i dette – for nogle kan tørklædet som sagt være en familietradition,
som det er svært for den enkelte at undsige sig, for andre
er det et bevidst religiøst valg. Og endelig skal man ikke glemme, at
nogle af de unge kvinder, som står frem i det offentlige rum som
aktive muslimer, eller nogle af dem, som aktivt tager del i muslimske
ungdomsforeninger, slet ikke bærer hijab.
Men den debat, som er omkring det muslimske tørklæde i den
danske offentlighed – ofte med negativt fortegn – påvirker i hvert
fald nogle af de unges ønske om at bære det. Den genkendelige
kropslige æstetik bliver i dette tilfælde både en synliggørelse af
religiøs identitet og en protest. Forsøg på at begrænse muslimske
kvinders brug af tørklædet i det offentlige rum kan betyde, at
endnu flere vælger at bruge det. En ung kvinde fortæller, da jeg
beder hende uddybe hendes udsagn om, hvorfor flere unge vælger
at blive religiøse, at:
Jeg tror, at der selvfølgelig er flere forklaringer på en sådan religiøs
bølge, men jeg tror, den opstår som et modtryk til det tryk, man måske
oplever i de politiske fora eller den politiske debat. For eksempel den
debat, der var omkring den muslimske pige med tørklæde, der fik afslag
på ansættelse i Magasin… Et eller andet sted observerede jeg, at sagen
satte en eller anden bølge i gang blandt muslimske piger. At det ligefrem
blev en trend at gå med tørklæde. Måske ikke kun for det religiøse, det
ved jeg ikke, om det var, men mere det at hun [kvinden, der anlagde sag
mod Magasin] fik medhold i sagen, havde gjort, at man tog tørklæde
på. 62
Tørklædets funktion og symbolik er således flertydig. Når en kvinde
61 Dorthe Staunæs, Køn, etnicitet og skoleliv. København: Forlaget Samfundslitteratur,
2004; 154f.
62 Interview, 5. februar 2002. Den pågældende tørklædesag blev afgjort ved Østre
Landsret i august 2000. Dommen gik på, at Magasin havde udsat en muslimsk kvinde
for indirekte diskrimination, da man nægtede hende plads som erhvervspraktikant,
fordi hun bar tørklæde. Det er dog ikke altid, at muslimske kvinder får ret til at bære
tørklæde på arbejde. I december 2003 blev der afsagt dom i endnu en tørklædesag, her
imod butikskæden Føtex. En ung muslimsk kvinde blev bortvist fra sit arbejde i
bagerafdelingen i Føtex, da hun begyndte at bære tørklæde. Dommerne mente, at
butiksassistenten kendte eller burde have kendt til de regler, som der blev henvist til i
hendes ansættelseskontrakt.
38