Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

More documents

Recommendations

Info

Hermed ikke sagt at det altid lykkes for de unge at fremstille islam på en måde, som vækker anerkendelse og genkendelse i det omgivende samfund. Et eksempel er et foredrag om ægteskabet i islam, som MUNIDA afholder under et åbent hus-arrangement i Islamisk Trossamfunds lokaler i foråret 2005. En ganske ung pige fortæller om, hvad hun anser for at være det islamiske ægteskabs velsignelser. Hvis man følger de islamiske principper for ægteskab, understreger hun, så kan intet gå galt. Også blandt danskere findes der arrangerede ægteskaber – men de kritiseres ikke offentligt, fordi det ikke er muslimer, som indgår dem. Som et eksempel herpå henviser hun til ægteskabet mellem kronprins Frederik og kronprinsesse Mary. Her krævedes der også en accept fra dronningen, før de unge kunne give hinanden deres ja. Det arrangerede ægteskab er tydeligvis et provokerende emne, og end ikke de søde småkager på bordene kan hindre, at nogle af tilhørerne reagerer stærkt. En kvinde fremfører, at en 16-årig pige på ingen måde kan udtale sig om, hvad det vil sige at være gift, og en anden, at hun ikke kan acceptere, at kronprinseparrets ægteskab beskrives som arrangeret. Da en ung muslimsk mand, som sammen med et par andre mænd har fulgt foredraget fra en sofagruppe fra siden, prøver at besvare et af disse spørgsmål og beder om spørgerens navn, får han at vide, at det vil hun aldeles ikke give ham. Diskussionen bølger nu frem og tilbage mellem de tilstedeværende muslimske unge, som både forsøger at forsvare den ganske tydeligt rystede foredragsholder og deres fælles religiøse standpunkt, og en håndfuld ophidsede og lige så rystede tilhørere. Der er absolut ikke konsensus og fordragelighed, da deltagerne går hver til sit. Eksemplet understreger, at selvom afsenderen i sit udgangspunkt kan ønske at skabe en platform for dialog med omverdenen, stemmer resultatet ikke nødvendigvis overens med forventningen. Hvor den unge pige i dette tilfælde formodentligt anvendte eksemplet med kronprinsens og kronprinsessens ægteskab for at skabe genkendelighed og accept for det arrangerede ægteskab, blev udfaldet således et ganske andet. DEN UNIVERSALISTISKE TOLKNING AF ISLAM De unge beskriver deres identitet som eksisterende i et spændingsfelt mellem deres etniske minoritetsbaggrund, deres liv og opvækst i Danmark og deres valg af islam som en synlig, markeret faktor i deres måde at relatere og handle på i forhold til disse to baggrunde. Denne beskrivelse har klare paralleller i den måde, som de sætter ord på deres tro på. Den universalistiske, akulturelle forståelse af islam understreger på mange måder den selvforståelse og de erfaringer, som de unge bærer med sig, akkurat som de kan bruge den til at udvide deres handlings- 43
muligheder i forhold forældre og samfund. I forhold til forældrene kan de unge bruge religionen som et argument for at deltage i ungdomsforeninger eller for at forsvare et ægteskab uden for den etniske gruppe. 70 I forhold til omverdenen kan forståelsen af islam som en religion, hvor etniske forskelle er ubetydelige, bruges som en måde at nedtone modsætninger mellem minoritet og majoritet på. Et argument, som jeg har hørt gentaget i flere sammenhænge, er, at man kan være muslim og dansk og tyrkisk (for eksempel) på én og samme tid: Det religiøse aspekt bliver så at sige en broidentitet. Det universalistiske perspektiv bruges ofte til at understrege, at nationale og etniske grænser er islam ligegyldig. At islam herigennem understreges som af og ikke mod det omgivende samfund er en grundsten i den måde, som mange muslimske ungdomsforeninger agerer på i forhold til det omgivende samfund, således som vi vil se det i det næste kapitel. Dog er det langtfra den eneste måde, som unge anvender en universalistisk tolkning af islam på. Det universalistiske perspektiv kan også anvendes afvisende i forhold til den nationale kontekst, som de unge lever i. En gennemgang af det universalistiske perspektivs facetter er således nødvendig for at kunne se, hvad der binder muslimske ungdomsforeninger sammen, og hvad der adskiller dem, ideologisk såvel som praktisk. I forbindelse med udgivelsen af den dansk-norske antologi, Islam, kristendom og det moderne, gør en af bogens forfattere, Omar Shah, i en kronik i dagbladet Information rede for nogle af de tendenser, som han mener, er kendetegnende for identitetsdannelsen blandt unge muslimer. Hvor forældrene stadigvæk har stærke alliancer og loyalitetsfølelse over for de lande, som de i sin tid forlod, deles denne nostalgi ikke af deres børn. Dette, mener Shah, har betydning for generationernes måder at praktisere islam på. Hvor forældrenes religiøse livssyn er bundet til oprindelseslandet, er de unges islamforståelse derimod enten "global" eller "lokal". Ifølge Shah kan tendenserne blandt de unge beskrives som følgende: Den globale islam, der har vind i sejlene verden over, lægger afgørende vægt på ummah-begrebet – at alle verdens muslimer er et trosfællesskab. Det vil sige at de unge muslimer i Danmark, der er globale muslimer, ikke længere opfatter sig selv som tyrkiske, pakistanske eller marokkanske muslimer, men på den anden side heller ikke som danske muslimer, hvilket er vigtigt at bemærke. De opfatter sig slet og ret som muslimer og som del af den verdensomspændende ummah. Deres fokus er i hele den muslimske verden. De har stor interesse i, hvad der foregår 70 Garbi Schmidt og Vibeke Jakobsen, Pardannelsesmønstre blandt etniske minoriteter i Danmark. København: Socialforskningsinstituttet, 2004:130f. 44
Page 1 and 2: Muslim i Danmark - muslim i verden
Page 4 and 5: Muslim i Danmark - muslim i verden
Page 6: Indhold Forord 7 1 Indledning 9 2 I
Page 10 and 11: Kapitel 1: Indledning En råkold fr
Page 12 and 13: som denne. Vi har at gøre med et f
Page 14 and 15: forglemme danske muslimers forbinde
Page 16 and 17: informanters beskrivelse af sig sel
Page 18 and 19: National identitet En form for iden
Page 20 and 21: udgangspunkt i Profeten Muhammads s
Page 22 and 23: Kapitel 2: Identitet At cykle ned a
Page 24 and 25: evidst eller ubevidst vælger at bl
Page 26 and 27: inden for den etniske gruppe, som d
Page 28 and 29: Jeg har det meget med islam, at jeg
Page 30 and 31: muslimer) udveksler viden, hvor de
Page 32 and 33: der nye hierarkier, nye autoriteter
Page 34 and 35: muslimske ungdomsorganisationers st
Page 36 and 37: anderledes. Så begynder man at kom
Page 38 and 39: NÅR IDENTITETEN BLIVER ET OFFENTLI
Page 40 and 41: tager tørklædet på, kan hun vær
Page 42 and 43: mærke til det, eller er ligeglad
Page 46 and 47: andre steder i ummahen… Lokal isl
Page 48 and 49: folk med islamisk kultur og kalde f
Page 50 and 51: Kapitel 3: Foreningerne Islam er of
Page 52 and 53: Kapitlet beskriver nogle af de akti
Page 54 and 55: Minhaj ul-Quran fungerede fra start
Page 56 and 57: maj 2001 sendte TV-Avisen på DR1 e
Page 58 and 59: også forholde sig til integratione
Page 60 and 61: mandlig, ikke-muslimsk lektor ved
Page 62 and 63: at være en ideologi. Hvorvidt Hizb
Page 64 and 65: indonesiske og engelsksprogede hjem
Page 66 and 67: og problematikker, som de støder p
Page 68 and 69: "Hvad med et land som Kuwait, som i
Page 70 and 71: den patriarkalske tankegang, der er
Page 72 and 73: debat har særligt to aktører, Ami
Page 74 and 75: muslimske ungdomsforeninger - for e
Page 76 and 77: Hvorfor skal vi alle være ens?…
Page 78 and 79: fremhæver hun, at hun er født ind
Page 80 and 81: eligionens autoritet. Sherin Khanka
Page 82 and 83: Kapitel 4: Samfundsdebatten Islamis
Page 84 and 85: muslimer spiller i den offentlige d
Page 86 and 87: kultur global relevans og ser såle
Page 88 and 89: forsvarskamp mod det universelle. G
Page 90 and 91: Dansk Folkeparti, Jesper Langballe
Page 92 and 93: Islamskeptikeren retter sin bekymri
Page 94 and 95:
Og kvindeaktivisten Nahid Riazi, sk
Page 96 and 97:
Det første, man som dansker bør h
Page 98 and 99:
praktiske hensyn. Muslimer ser sig
Page 100 and 101:
eller af direkte frygt. Det er ikke
Page 102 and 103:
imod den islamiske fundamentalisme.
Page 104 and 105:
og hvidt, i positive, ordnede og ne
Page 106 and 107:
hvad den ikke er. Her står "den mu
Page 108 and 109:
Marx’ værk, Das Kapital, eller K
Page 110 and 111:
gioners vinde. Staten, symboliseret
Page 112 and 113:
alternativ til den flere århundred
Page 114 and 115:
Nationsbegrebet hentyder både til
Page 116 and 117:
Islam kan opfattes som samfundsomv
Page 118 and 119:
Jeg var jo ikke [et politisk partis
Page 120 and 121:
Jeg ringede til journalisten: "Hvad
Page 122 and 123:
trosfæller og ikke-muslimer. I et
Page 124 and 125:
ekte har fået i kraft af deres fam
Page 126 and 127:
identitetsmarkører i politisk øje
Page 128 and 129:
konferencer afholdt i Danmark. 254
Page 130 and 131:
En kvindelig konvertit fortæller,
Page 132 and 133:
magtfuldt, og noget, som den ikke-m
Page 134 and 135:
de igennem ungdomsforeningerne skab
Page 136 and 137:
der indebærer en konfrontation mel
Page 138 and 139:
Men hvorfor dette fokus på synligh
Page 140 and 141:
etniske tilhørsforhold blandt ande
Page 142 and 143:
Appendiks I nærværende bog har je
Page 144 and 145:
STUDIER AV INTER-RELIGIÖSA RELATIO
Page 146 and 147:
35. Helena Norman, Religion som med
show all

Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?