Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

mærke til det, eller er ligeglad … de 6–7 drenge sætter sig bag ved mig
og er højrøstede og larmer, så jeg sidder og skærer tænder.. Den ene
siger så, "ew Joe, hvad sker der med dig? Han er total dum ham der
chafføren, vi ta’r bare røven på ham.. hahaha…!" Så siger en anden "Ew
Joe! Hahaha..! Kan du huske, da vi stjal de der cykler, mand! Wallah
[jeg sværger] det var for sjovt! Vi smadrede den bare, hahaha…! En
tredje siger… "Billah, ovre i skolen så ’thalderd’ [stjal] vi ’parda’ [penge]
fra en, wallah det var totalt fedt mand!" … "Hallo mand! Joe! Vi skal
også ud og lave nogle ’parda’. Jeg skal mødes med hende Louise". En
anden siger: "Louise, føj mand! Hvor du grim, hun er total billig, hende
der, alle har bare været på hende." "Wallah!" "Ja, wallah mand! Tror du,
jeg lyver, din lud**!?" Jeg har siddet og tænkt over, hvad jeg skulle sige
til dem, efterhånden som folk vendte sig om og kiggede på dem …
Efterhånden som de blev ved, fik jeg nok og tænkte, hvad skal der blive
af dem, hvis jeg ikke siger noget: Så jeg vender mig om og siger til dem:
"Audubillah [jeg søger beskyttelse hos Allah]! Hvordan er det, I
snakker?! Hvis jeres mor sad i bussen, ville I sidde og snakke sådan?
Hvis jeres mor altid var ved siden af jer, ville I så gå rundt og lave sådan
noget!? Allah er altid ved siden af jer og hører og ser, hvad I laver! Tænk
jer om! I lyder som en flok hyæner!" Så vendte jeg mig om og skar
tænder igen. Jeg sad nærmest og rystede af raseri, og tænkte, "Åh,
Allah, retled dem og lad aldrig mine børn blive sådan." Utroligt nok blev
de helt stille, de klappede virkelig i som østers, det eneste, jeg hørte
resten af turen, var en hviskende stemme, der sagde; "Wallah mand, det
er rigtigt, ta’ jer sammen." 66
Eksemplet giver en illustration af, at de unge igennem deres handlinger
prøver at vise sig som gode medborgere og dermed bygge bro
over, hvad der kan opfattes som et modsætningsforhold mellem et
religiøst og nationalt fællesskab. Den muslimske medborger
kombinerer religiøs praksis med en social praksis, som er
anerkendt i det omgivende samfund. Som den danske religionshistoriker
Karen-Lise Johansen beskriver, fokuserer religiøs
praksis blandt unge muslimer i Danmark i mindre grad på overholdelse
af ritualer, som de fem daglige bønner, og i stadig højere
grad på, at man opfører sig etisk korrekt som muslim. 67 Dette
øgede fokus på opførsel snarere end ritualer kan også skyldes rent
praktiske omstændigheder: Det kan være svært at finde tid og sted
til bøn, hvis man skal til møde, til forelæsning eller er ansat et
sted, hvor rutinerne gør det svært at afbryde arbejdet uden for de
pauser, som arbejdspladsen har fastsat.
Den religiøse praksis forholder sig naturligt til den kontekst,
66 Debatindlæg indsendt til internetsiden Islamic.dk d. 28. juni 2004. Debattråd: “Vi
må gøre noget for de unge i DK…”
67 Se for eksempel Karen-Lise Johansen, Muslimske Stemmer: Religiøs forandring
blandt unge muslimer i Danmark. København: Akademisk Forlag, 2002: 109.
41