Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

More documents

Recommendations

Info

muslimer spiller i den offentlige debat – og hvordan den påvirker de unges måde at organisere sig på – behandles i dette kapitel. DEM OG OS: ISLAM SOM MARKØR AF MODSÆTNINGER Islam har en historie i Danmark, som går længere tilbage end midten af 1990'erne. Hvad der sker i dette tiår er, at debatten om islam eskalerer i medier og det politiske rum. Gamle konfliktflader forsvinder og giver rum for nye. Berlinmuren falder i 1989, og med den er den kolde krig bragt til en ende. Flere af de nye konfliktflader, som opstår internationalt, har relation til muslimsk dominerede områder. I 1991 bryder den første Golfkrig ud mellem USA og dets allierede på den ene side og Irak på den anden. 1991 er også året, hvor krigen på Balkan starter. I en europæisk sammenhæng ser vi i dette tidsrum modsatrettede forståelser af, hvad muslimer, og særligt muslimske indvandrere og flygtninge, står for. Billedet som muligt illoyale borgere er for eksempel noget, som muslimske indvandrere i Frankrig må forholde sig til under den første Golfkrig, 154 mens muslimske flygtninge fra Bosnien, der kommer til Danmark, ses som "rigtige krigsofre“, der har brug for hjælp og støtte. 155 Fronterne trækkes op i de følgende år, og forholdet mellem Europa og de europæiske nationer på den ene side og (grænseløs) islam på den anden bliver sat ind i en global værdikamp. Skønt det ikke i første omgang vækker større genlyd i medier og den politiske debat, viser de efterfølgende års debat, at for eksempel udgivelsen af Samuel Huntingtons bog The Clash of Civilizations (1996) italesætter en forståelse af muslimer, som vinder gehør i det følgende årti. 156 Huntington giver i sin bog et bud på, hvad han ser som bevæggrundene for konflikter i verden efter den kolde krig. Udgangspunktet er ikke forskelle mellem sociale klasser, mellem rige og fattige, men forskelle imellem folk, der tilhører forskellige kulturelle grupperinger – imellem civilisationer. 157 154 Nadia Rachedi, “Elites of Maghrebin Extraction in France”, i Muslims in Europe, red. Bernard Lewis & Dominique Schnapper. London: Pinter Publishers, 1994. 155 Peter Hervik, “Det danske fjendebillede”, i Islam i bevægelse, red. Mona Sheikh et al. København: Akademisk Forlag:185. 156 En søgning på Samuel Huntington i den danske mediedatabase Infomedia viser, at Samuel Huntington sammenlagt er nævnt i 21 artikler i tidsrummet 1994-2004. Selvom direkte henvisninger til Huntingtons værker dermed er sparsomme, er det blevet gængs sprogbrug at tale om en dikotomi mellem civilisationer, når det gælder islam og Vesten, og ligeledes at betegne denne dikotomi som en kamp. Eksempler herpå findes både i den politiske sfære og i medierne. Se for eksempel Folketingets hjemmeside www.folketinget.dk/Samling/20041/salen/B42_BEH1_16_6_51.htm og www.folketinget.dk/Samling/20041/salen/B42_BEH1_16_6_52.htm (korte bemærkninger fra Villy Søvndal, SF, og Søren Krarup, DF, downloaded juli 2007); Ole Hoff-Lund, “Kløften mellem muslimer og kristne er blevet større”, Ritzau, 10. september 2002. 157 Samuel P. Huntington, The Clash of Civilizations and the Remaking of World Order. New York: Simon and Schuster, 1996:28. 83
Huntington udpeger syv civilisationer på verdenskortet: den kinesiske, den japanske, den hinduiske, den latinamerikanske, den ortodoxe, den islamiske og den vesterlandske. Særligt mødet mellem islam og Vesten beskrives som konfliktfyldt og voldeligt. Kritikere af Huntington fremhæver, at forfatteren undlader at analysere, hvordan mødet mellem islam og Europa igennem tiderne i lige så stor udstrækning har været fredfyldt, og at Vesten for eksempel har ladet sig inspirere af den islamiske verdens filosofi og videnskab. 158 Huntington nævner i sit værk, at kulturer er dynamiske, men det ændrer ikke hans overbevisning om, at kulturer må betragtes som overordnede og afgrænsede helheder, der basalt set er i konflikt med hinanden. Derfor er det heller ikke en (radikal) del af islam – en undergruppe af muslimer – der ifølge Huntington er Vestens problem. Det er islam som sådan. Muslimer er per se antivestlige, fordi de føler sig underlegne i forhold til Vestens fremskridt: Det grundlæggende problem for Vesten er ikke islamisk fundamentalisme. Det er islam, en anden civilisation, hvis folk er overbeviste om deres kulturs overlegenhed og er besat af deres magts underlegenhed. Islams problem er ikke CIA eller det amerikanske forsvarsministerium. Det er Vesten, en anden civili-sation, hvis folk er overbeviste om deres kulturs universalitet, og som tror at deres overlegne, om end aftagende magt giver dem pligt til at udbrede deres kultur over hele verden. Disse er de basale ingredienser i konflikten mellem islam og Vesten. 159 Vesten – dens værdier og dens kultur – trues ifølge Hun-tington således udefra, men truslen kommer også indefra: fra de immigranter fra andre civilisationer, som modsætter sig assimilering i de vestlige samfund, hvor de har slået sig ned. For Huntington er det ypperste eksempel på gruppen af ikkeintegrationsvillige de muslimer, som har bosat sig i Europa. 160 Selvom det kan diskuteres, hvor velkendte Huntingtons ideer og holdninger er i en bred, dansk offentlighed, tydeliggør og sætter den ord på en forventning om islam og muslimer, som i særlig grad har vundet terræn op igennem 1990'erne. Referencen til "en kamp mellem civilisationer" er blevet en sætning og et begreb, som der refereres til i pressen og det politiske liv. Forståelsen af, at kulturer og religioner er faste størrelser, er der som sådan ikke noget nyt i. 161 Men Huntington tillægger denne forståelse af 158 Edward Said, “The Clash of Ignorance”, The Nation, oktober 2001. 159 Samuel P. Huntington, The Clash of Civilizations and the Remaking of World Order. New York: Simon and Schuster, 1996:217f. Min oversættelse. 160 Ibid. 304f. 161 Bruce Lincoln, Holy Terrors: Thinking about Religion after September 11. Chicago: University of Chicago Press, 2003:52. 84
Page 1 and 2:
Muslim i Danmark - muslim i verden
Page 4 and 5:
Muslim i Danmark - muslim i verden
Page 6:
Indhold Forord 7 1 Indledning 9 2 I
Page 10 and 11:
Kapitel 1: Indledning En råkold fr
Page 12 and 13:
som denne. Vi har at gøre med et f
Page 14 and 15:
forglemme danske muslimers forbinde
Page 16 and 17:
informanters beskrivelse af sig sel
Page 18 and 19:
National identitet En form for iden
Page 20 and 21:
udgangspunkt i Profeten Muhammads s
Page 22 and 23:
Kapitel 2: Identitet At cykle ned a
Page 24 and 25:
evidst eller ubevidst vælger at bl
Page 26 and 27:
inden for den etniske gruppe, som d
Page 28 and 29:
Jeg har det meget med islam, at jeg
Page 30 and 31:
muslimer) udveksler viden, hvor de
Page 32 and 33:
der nye hierarkier, nye autoriteter
Page 34 and 35: muslimske ungdomsorganisationers st
Page 36 and 37: anderledes. Så begynder man at kom
Page 38 and 39: NÅR IDENTITETEN BLIVER ET OFFENTLI
Page 40 and 41: tager tørklædet på, kan hun vær
Page 42 and 43: mærke til det, eller er ligeglad
Page 44 and 45: Hermed ikke sagt at det altid lykke
Page 46 and 47: andre steder i ummahen… Lokal isl
Page 48 and 49: folk med islamisk kultur og kalde f
Page 50 and 51: Kapitel 3: Foreningerne Islam er of
Page 52 and 53: Kapitlet beskriver nogle af de akti
Page 54 and 55: Minhaj ul-Quran fungerede fra start
Page 56 and 57: maj 2001 sendte TV-Avisen på DR1 e
Page 58 and 59: også forholde sig til integratione
Page 60 and 61: mandlig, ikke-muslimsk lektor ved
Page 62 and 63: at være en ideologi. Hvorvidt Hizb
Page 64 and 65: indonesiske og engelsksprogede hjem
Page 66 and 67: og problematikker, som de støder p
Page 68 and 69: "Hvad med et land som Kuwait, som i
Page 70 and 71: den patriarkalske tankegang, der er
Page 72 and 73: debat har særligt to aktører, Ami
Page 74 and 75: muslimske ungdomsforeninger - for e
Page 76 and 77: Hvorfor skal vi alle være ens?…
Page 78 and 79: fremhæver hun, at hun er født ind
Page 80 and 81: eligionens autoritet. Sherin Khanka
Page 82 and 83: Kapitel 4: Samfundsdebatten Islamis
Page 86 and 87: kultur global relevans og ser såle
Page 88 and 89: forsvarskamp mod det universelle. G
Page 90 and 91: Dansk Folkeparti, Jesper Langballe
Page 92 and 93: Islamskeptikeren retter sin bekymri
Page 94 and 95: Og kvindeaktivisten Nahid Riazi, sk
Page 96 and 97: Det første, man som dansker bør h
Page 98 and 99: praktiske hensyn. Muslimer ser sig
Page 100 and 101: eller af direkte frygt. Det er ikke
Page 102 and 103: imod den islamiske fundamentalisme.
Page 104 and 105: og hvidt, i positive, ordnede og ne
Page 106 and 107: hvad den ikke er. Her står "den mu
Page 108 and 109: Marx’ værk, Das Kapital, eller K
Page 110 and 111: gioners vinde. Staten, symboliseret
Page 112 and 113: alternativ til den flere århundred
Page 114 and 115: Nationsbegrebet hentyder både til
Page 116 and 117: Islam kan opfattes som samfundsomv
Page 118 and 119: Jeg var jo ikke [et politisk partis
Page 120 and 121: Jeg ringede til journalisten: "Hvad
Page 122 and 123: trosfæller og ikke-muslimer. I et
Page 124 and 125: ekte har fået i kraft af deres fam
Page 126 and 127: identitetsmarkører i politisk øje
Page 128 and 129: konferencer afholdt i Danmark. 254
Page 130 and 131: En kvindelig konvertit fortæller,
Page 132 and 133: magtfuldt, og noget, som den ikke-m
Page 134 and 135:
de igennem ungdomsforeningerne skab
Page 136 and 137:
der indebærer en konfrontation mel
Page 138 and 139:
Men hvorfor dette fokus på synligh
Page 140 and 141:
etniske tilhørsforhold blandt ande
Page 142 and 143:
Appendiks I nærværende bog har je
Page 144 and 145:
STUDIER AV INTER-RELIGIÖSA RELATIO
Page 146 and 147:
35. Helena Norman, Religion som med
show all

Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?