Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 4: Samfundsdebatten Islamisk-Kristent Studiecenters lokaler en aften i slutningen af september 2001. Tolv unge muslimer har forsamlet sig i det lille rum, hvor centeret normalt afholder sine debataftener. Der er hektisk aktivitet omkring de borde, hvor mødet foregår. Nogle deltagere går med raske skridt frem og tilbage mellem tavlen og deres stole, skriver, forklarer og diskuterer, mens andre på foranledning af diskussionen med jævne mellemrum rejser sig op og går ind i det nærliggende lokale eller halvt vender ryggen til, mens de taler i deres mobiltelefon. Aftenens møde er planlagt af flere muslimske ungdomsorganisationer i fællesskab. Igennem den seneste tid har der været eksempler på gruppevoldtægter, hvor mænd med etnisk minoritetsbaggrund har været gerningsmænd, og de sammenkaldte organisationer ønsker at iværksætte nogle fælles initiativer, som kan vise både majoritetsbefolkning og (potentielle) voldsmænd, at voldtægt ikke tolereres fra en islamisk synsvinkel. Den første presseomtale af det fælles initiativ falder et par uger tidligere, nærmere bestemt i dagene op til den 11. september, og skaber ved dén dags begyndelse pæne overskrifter. Men mediernes interesse rettes andre steder hen, da fire fly kapres i USA og som projektiler rettes mod nogle af landets mest markante bygninger og de mennesker, som befinder sig i dem. 153 Resultatet er en ændret dagsorden på globalt plan, og blandt de unge muslimer, som ellers havde lagt an til en storstilet kampagne mod gruppevoldtægt, sættes ambitionsniveauet betydeligt ned. Både befolkningens og pressens opmærksomhed er rettet et andet sted hen, og flere af de personer, som ellers skulle deltage i kampagnen, har nu travlt med at forklare muslimers forhold til terrorisme og Vesten som sådan. Fra at være en kampagne, som skulle indeholde demonstrationer, debataftener og arrangementer over hele landet, ændres strategien til, at der afholdes et enkelt debatarrangement i Københavnsområdet og enkelte demonstrationer i København og Odense. Under mødet denne aften diskuterer de unge, hvordan arrangementerne skal forberedes og foregå, og hvem der skal inviteres. Til demonstrationerne skal der laves plakater, den rigtige dag skal vælges, så arrangementet giver god presseomtale (en af de unge pointerer, at det kan være en fredag, men helst en mandag, hvor pressen har mulighed for at summe over begivenheden). Til alle arrangementer skal laves presse- 153 Historien om det muslimske initiativ var blandt andet på forsiden af Politiken den 10. september 2001. En enkelt artikel om initiativet publiceredes den 12. september (Isabel Fluxá Rosaldo: “Muslimer går imod voldtægt”, Berlingske Tidende, 12. september 2001). 81
meddelelser, og ansvaret for mediekontakt bliver uddelegeret. En deltager fremhæver, at det er vigtigt, at det ikke er de sædvanlige talsmænd og -kvinder, som repræsenterer aktionen, men at der også kommer andre til. Også til debatarrangementet skal der forberedes en del. De unge diskuterer, hvem der vil være oplagte deltagere i et panel. Skal det være en retspolitisk ordfører fra et af de politiske partier eller justitsministeren? Skal denne sættes op imod en forsker i sociale forhold eller en religionsforsker? Måske en kendt journalist fra tv eller en politimand? Der skal også være en aktiv muslim med i panelet – men hvem skal det være? Man enes om, at indbudte personer skal kunne give et nuanceret billede af problemstillingen, og man skal have styr på, at eventuelle ballademagere, som kunne dukke op til mødet (Hizb ut- Tahrir nævnes som et eksempel), holdes i kort snor. Eksemplet giver os indblik i den dimension af de danske muslimske ungdomsforeninger, som kan kaldes politisk og medieorienteret. Mediestrategierne og den politiske bevidsthed kan ses som en videreudvikling af nogle af de udadvendte aktiviteter, som flere af ungdomsorganisationerne i forvejen udbyder. Men hvor for eksempel foredrag på gymnasier og i skoler retter sig mod lokale kontekster, retter medie- og politisk engagerende strategier sig mod en større national diskussion af, hvilken rolle muslimer skal spille i det danske samfund. At de unge på mange måder kender mediespillets regler, fremgår af eksemplet ovenfor. De unge ved, hvordan de skal fange pressens opmærksomhed, de er bevidste om publicity i form af pressemeddelelser, løbesedler og plakater. De er bevidste om, at skal budskabet ud i lokale og nationale medier, skal journalister og andre vide præcist, hvem de kan henvende sig til med spørgsmål. Og de er bevidste om, hvordan offentlige møder om kontroversielle emner kan virke som statements i en bred offentlighed, og hvordan de ved at invitere politikere eller andre offentlige nøglepersoner til sådanne arrangementer kan få dem i tale. Men hvorfor bliver sådanne initiativer i det hele taget fremtrædende i de muslimske ungdomsorganisationers virke udadtil? Hvorfor er det ikke tilstrækkeligt at fortælle om sin tro på forskellige undervisningsinstitutioner eller at invitere til kaffe og hjemmebag i den lokale moske? Skal man fremhæve et kendetegn ved islam i Danmark, både når det gælder muslimers egne måder at agere på, og hvordan der tales om denne gruppes tilstedeværelse i landet, er det dens mediebårne og politiske profil. Det er en væsentlig forudsætning for at forstå, hvorfor (unge) muslimer i Danmark agerer, som de gør, og hvorfor en dansk islam ser ud, som den gør. Vi bevæger os her ind på et område, som de unge muslimer langtfra altid kan påvirke og forme efter eget ønske, men som de til stadighed må forholde sig til. Den rolle, som islam og 82
Page 1 and 2:
Muslim i Danmark - muslim i verden
Page 4 and 5:
Muslim i Danmark - muslim i verden
Page 6:
Indhold Forord 7 1 Indledning 9 2 I
Page 10 and 11:
Kapitel 1: Indledning En råkold fr
Page 12 and 13:
som denne. Vi har at gøre med et f
Page 14 and 15:
forglemme danske muslimers forbinde
Page 16 and 17:
informanters beskrivelse af sig sel
Page 18 and 19:
National identitet En form for iden
Page 20 and 21:
udgangspunkt i Profeten Muhammads s
Page 22 and 23:
Kapitel 2: Identitet At cykle ned a
Page 24 and 25:
evidst eller ubevidst vælger at bl
Page 26 and 27:
inden for den etniske gruppe, som d
Page 28 and 29:
Jeg har det meget med islam, at jeg
Page 30 and 31:
muslimer) udveksler viden, hvor de
Page 32 and 33: der nye hierarkier, nye autoriteter
Page 34 and 35: muslimske ungdomsorganisationers st
Page 36 and 37: anderledes. Så begynder man at kom
Page 38 and 39: NÅR IDENTITETEN BLIVER ET OFFENTLI
Page 40 and 41: tager tørklædet på, kan hun vær
Page 42 and 43: mærke til det, eller er ligeglad
Page 44 and 45: Hermed ikke sagt at det altid lykke
Page 46 and 47: andre steder i ummahen… Lokal isl
Page 48 and 49: folk med islamisk kultur og kalde f
Page 50 and 51: Kapitel 3: Foreningerne Islam er of
Page 52 and 53: Kapitlet beskriver nogle af de akti
Page 54 and 55: Minhaj ul-Quran fungerede fra start
Page 56 and 57: maj 2001 sendte TV-Avisen på DR1 e
Page 58 and 59: også forholde sig til integratione
Page 60 and 61: mandlig, ikke-muslimsk lektor ved
Page 62 and 63: at være en ideologi. Hvorvidt Hizb
Page 64 and 65: indonesiske og engelsksprogede hjem
Page 66 and 67: og problematikker, som de støder p
Page 68 and 69: "Hvad med et land som Kuwait, som i
Page 70 and 71: den patriarkalske tankegang, der er
Page 72 and 73: debat har særligt to aktører, Ami
Page 74 and 75: muslimske ungdomsforeninger - for e
Page 76 and 77: Hvorfor skal vi alle være ens?…
Page 78 and 79: fremhæver hun, at hun er født ind
Page 80 and 81: eligionens autoritet. Sherin Khanka
Page 84 and 85: muslimer spiller i den offentlige d
Page 86 and 87: kultur global relevans og ser såle
Page 88 and 89: forsvarskamp mod det universelle. G
Page 90 and 91: Dansk Folkeparti, Jesper Langballe
Page 92 and 93: Islamskeptikeren retter sin bekymri
Page 94 and 95: Og kvindeaktivisten Nahid Riazi, sk
Page 96 and 97: Det første, man som dansker bør h
Page 98 and 99: praktiske hensyn. Muslimer ser sig
Page 100 and 101: eller af direkte frygt. Det er ikke
Page 102 and 103: imod den islamiske fundamentalisme.
Page 104 and 105: og hvidt, i positive, ordnede og ne
Page 106 and 107: hvad den ikke er. Her står "den mu
Page 108 and 109: Marx’ værk, Das Kapital, eller K
Page 110 and 111: gioners vinde. Staten, symboliseret
Page 112 and 113: alternativ til den flere århundred
Page 114 and 115: Nationsbegrebet hentyder både til
Page 116 and 117: Islam kan opfattes som samfundsomv
Page 118 and 119: Jeg var jo ikke [et politisk partis
Page 120 and 121: Jeg ringede til journalisten: "Hvad
Page 122 and 123: trosfæller og ikke-muslimer. I et
Page 124 and 125: ekte har fået i kraft af deres fam
Page 126 and 127: identitetsmarkører i politisk øje
Page 128 and 129: konferencer afholdt i Danmark. 254
Page 130 and 131: En kvindelig konvertit fortæller,
Page 132 and 133:
magtfuldt, og noget, som den ikke-m
Page 134 and 135:
de igennem ungdomsforeningerne skab
Page 136 and 137:
der indebærer en konfrontation mel
Page 138 and 139:
Men hvorfor dette fokus på synligh
Page 140 and 141:
etniske tilhørsforhold blandt ande
Page 142 and 143:
Appendiks I nærværende bog har je
Page 144 and 145:
STUDIER AV INTER-RELIGIÖSA RELATIO
Page 146 and 147:
35. Helena Norman, Religion som med
show all

Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?