Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

More documents

Recommendations

Info

mandlig, ikke-muslimsk lektor ved Åalborg Universitet, Henrik Plaschke. Selvom Sherin Khankan på de fleste måder har tegnet organisationen både indadtil og udadtil, var blandt andet det, at foreningen i den første tid repræsenteredes ved en ikke-muslimsk næstformand, årsag til kritik blandt andre muslimske ungdomsorganisationer. Yderligere profilerede Forum for Kritiske Muslimer sig til at starte med på en måde, der blev anset for kontroversiel af andre muslimer, især ved konsekvent og uforbeholden at tale for adskillelse af religion og politik. Dette er et punkt, som foreningen senere har ændret holdning til. Et foreningsmanifest fra 2005 beskriver således, at: Koranen er fundamentet for vores levemåde, idet den indeholder Allahs veje, mønstre, formål og retning for skabelsen … Det er muligt at være troende muslimer og hengivne demokrater på samme tid. Foreningen Kritiske Muslimer er et levende eksempel på dette. Vi er demokrater, men ønsker ikke at fremstille demokratiet som en ny sandhedsideologi. Hvis demokratiet udvikler sig til en ny form for absolutisme er den jo netop blevet til det, som den oprindeligt reagerede imod. Vi tror på, at demokratiet skal udvikles konstant, hvis det skal kunne bruges aktivt i kampen for retfærdige samfund. Demokratibegrebet er universelt i den forstand, at det ikke er knyttet til en bestemt nationalitet, religion eller geografisk område … Demokrati og pluralisme er indholdsmæssigt ikke noget nyt i en islamisk sammenhæng. Der er ikke tale om, at man skal forene koncepter som islam og demokrati, fordi islam og demokrati allerede er en del af hinanden i essens og indhold. 97 Modificeringen ligger i fremhævelsen af, at adskillelsen mellem religion og politik ikke må være total. Som troende menneske baserer man sine handlinger i det omgivende samfund på netop det at tro (herunder de religiøse tekster). Men forudsætningen for handling er, ifølge Kritiske Muslimer, at hverken tro eller demokrati, eller identiteten som troende eller demokrat, er fanatisk. Tidligere har Sherin Khankan – for eksempel under foredrag – beskrevet sig som både troende muslim og fanatisk demokrat, 98 et synspunkt, som hun senere selv har nuanceret, og som der tages afstand fra i manifestet. Er man fanatisk demokrat, citeres hun for at sige, tror man kun på den sandhed, som flertallet beslutter, og der er ikke plads til forskellighed. 99 Hen- 97 Se foreningens manifest på hjemmesiden www.kritiskemuslimer.dk (downloaded juli 2007). 98 Et eksempel herpå er Sherin Khankans foredrag under konferencen Indvandrerdage, afholdt af Akademiet for Migrationsstudier i Danmark, 26.-27. november 2003. Sherin Khankans beskrivelse af sig selv som fanatisk demokrat findes også refereret i dagspressen, for eksempel Jesper Thobo-Carlsen, “Khader beklager Sharia-komprimis”, Berlingske Tidende, 27. september 2002. 99 Laurits Nansen og Christian Thye-Petersen, “Sharia er islamisk vejledning”, 59
givelsesprincippet betegner derimod, at man tror på, at flere principper – for eksempel tro og demokrati – kan sameksistere. Fokus på mangfoldighed har altid stået centralt i Forum for Kritiske Muslimer. Derfor har foreningen fra sin begyndelse optaget Ahmediyya-muslimer som medlemmer. Ahmediyya-muslimerne – som blandt andet er kendt for Danmarks mest markante byggede moske – anses af mange sunnimuslimer som kætterske, fordi gruppen anser deres stifter for at være profet. For sunnimuslimer er dette i modstrid med et centralt dogme i deres tolkning af islam: At Muhammad er menneskehedens sidste profet. Mangfoldigheds-princippet blev skærpet yderligere i Forum for Kritiske Muslimer igennem de første fem år. Konstant var forståelsen, at muslimer – inklusive deres tolkninger – er forskellige, og at ingen har patent på sand islam eller sande muslimer. Men hvor visse dele af foreningens idegrundlag er konstant, forandrer andre ideer sig. Foreningen bevæger sig således væk fra idealet om adskillelse mellem islam og demokrati til at tale om en sammensmeltning. I foreningsmanifestet beskrives dette forhold således som, at "islam og demokrati allerede er en del af hinanden i essens og indhold". Særligt forkvindens foredrags- og forfattervirksomhed har givet Forum for Kritiske Muslimer opmærksomhed. Herudover har offentligheden kunnet stifte bekendtskab med foreningen igennem foredrags-, debat- og filmaftner. Foreningen har også oprettet en Kvinderådgivning for kvinder med muslimsk eller etnisk minoritetsbaggrund. Rådgivningen udføres af muslimske kvinder, der har forskellige etniske baggrunde. Kvinderne har – ifølge initiativets præsentation af sig selv – det tilfælles, at "flertydigheden altid [har] præget vores opvækst og dagligdag og styrket os i at leve mellem to kulturer og to religioner". 100 Den universalistiske tolkning af islam, som man finder i Forum for Kritiske Muslimer, kan betegnes som ligheds- og synergi-orienteret. Foreningen går uden om hævdelse af absolutte og almengyldige sandheder, hvad enten der er tale om religion, religiøs identitet eller demokrati. Islam beskrives som en "selvvalgt vejledning". Fokus er således på individets praksis som muslim; i mindre grad på, hvad islam er. HIZB UT-TAHRIR Hizb ut-Tahrirs tolkning af islam er noget nær diametrale til den, som Forum for Kritiske Muslimer står for. Inden for Hizb ut-Tahrir eksisterer der en klar og indiskutabel forståelse af, hvad islam siger – eller nærmere – dikterer. Denne bevægelse anser islam for Jyllands-Posten, 29. november 2004. 100 Præsentation af kvinderådgivningen findes på www.kritiskemuslimer.dk/raagivning.html (downloaded juli 2007). 60
Page 1 and 2:
Muslim i Danmark - muslim i verden
Page 4 and 5:
Muslim i Danmark - muslim i verden
Page 6:
Indhold Forord 7 1 Indledning 9 2 I
Page 10 and 11: Kapitel 1: Indledning En råkold fr
Page 12 and 13: som denne. Vi har at gøre med et f
Page 14 and 15: forglemme danske muslimers forbinde
Page 16 and 17: informanters beskrivelse af sig sel
Page 18 and 19: National identitet En form for iden
Page 20 and 21: udgangspunkt i Profeten Muhammads s
Page 22 and 23: Kapitel 2: Identitet At cykle ned a
Page 24 and 25: evidst eller ubevidst vælger at bl
Page 26 and 27: inden for den etniske gruppe, som d
Page 28 and 29: Jeg har det meget med islam, at jeg
Page 30 and 31: muslimer) udveksler viden, hvor de
Page 32 and 33: der nye hierarkier, nye autoriteter
Page 34 and 35: muslimske ungdomsorganisationers st
Page 36 and 37: anderledes. Så begynder man at kom
Page 38 and 39: NÅR IDENTITETEN BLIVER ET OFFENTLI
Page 40 and 41: tager tørklædet på, kan hun vær
Page 42 and 43: mærke til det, eller er ligeglad
Page 44 and 45: Hermed ikke sagt at det altid lykke
Page 46 and 47: andre steder i ummahen… Lokal isl
Page 48 and 49: folk med islamisk kultur og kalde f
Page 50 and 51: Kapitel 3: Foreningerne Islam er of
Page 52 and 53: Kapitlet beskriver nogle af de akti
Page 54 and 55: Minhaj ul-Quran fungerede fra start
Page 56 and 57: maj 2001 sendte TV-Avisen på DR1 e
Page 58 and 59: også forholde sig til integratione
Page 62 and 63: at være en ideologi. Hvorvidt Hizb
Page 64 and 65: indonesiske og engelsksprogede hjem
Page 66 and 67: og problematikker, som de støder p
Page 68 and 69: "Hvad med et land som Kuwait, som i
Page 70 and 71: den patriarkalske tankegang, der er
Page 72 and 73: debat har særligt to aktører, Ami
Page 74 and 75: muslimske ungdomsforeninger - for e
Page 76 and 77: Hvorfor skal vi alle være ens?…
Page 78 and 79: fremhæver hun, at hun er født ind
Page 80 and 81: eligionens autoritet. Sherin Khanka
Page 82 and 83: Kapitel 4: Samfundsdebatten Islamis
Page 84 and 85: muslimer spiller i den offentlige d
Page 86 and 87: kultur global relevans og ser såle
Page 88 and 89: forsvarskamp mod det universelle. G
Page 90 and 91: Dansk Folkeparti, Jesper Langballe
Page 92 and 93: Islamskeptikeren retter sin bekymri
Page 94 and 95: Og kvindeaktivisten Nahid Riazi, sk
Page 96 and 97: Det første, man som dansker bør h
Page 98 and 99: praktiske hensyn. Muslimer ser sig
Page 100 and 101: eller af direkte frygt. Det er ikke
Page 102 and 103: imod den islamiske fundamentalisme.
Page 104 and 105: og hvidt, i positive, ordnede og ne
Page 106 and 107: hvad den ikke er. Her står "den mu
Page 108 and 109: Marx’ værk, Das Kapital, eller K
Page 110 and 111:
gioners vinde. Staten, symboliseret
Page 112 and 113:
alternativ til den flere århundred
Page 114 and 115:
Nationsbegrebet hentyder både til
Page 116 and 117:
Islam kan opfattes som samfundsomv
Page 118 and 119:
Jeg var jo ikke [et politisk partis
Page 120 and 121:
Jeg ringede til journalisten: "Hvad
Page 122 and 123:
trosfæller og ikke-muslimer. I et
Page 124 and 125:
ekte har fået i kraft af deres fam
Page 126 and 127:
identitetsmarkører i politisk øje
Page 128 and 129:
konferencer afholdt i Danmark. 254
Page 130 and 131:
En kvindelig konvertit fortæller,
Page 132 and 133:
magtfuldt, og noget, som den ikke-m
Page 134 and 135:
de igennem ungdomsforeningerne skab
Page 136 and 137:
der indebærer en konfrontation mel
Page 138 and 139:
Men hvorfor dette fokus på synligh
Page 140 and 141:
etniske tilhørsforhold blandt ande
Page 142 and 143:
Appendiks I nærværende bog har je
Page 144 and 145:
STUDIER AV INTER-RELIGIÖSA RELATIO
Page 146 and 147:
35. Helena Norman, Religion som med
show all

Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?