Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

identitetsmarkører i politisk øjemed for at opnå noget. At ummabegrebet
smitter af på den måde, hvorpå der samfundsmæssigt
diskuteres om muslimer i Danmark, er derfor forståeligt. Men
hvordan begrebet anvendes, og hvilke forestillinger det synes at
bekræfte, er der forskellige holdninger til. Blandt nogle (ikkemuslimske)
debattører bekræfter umma-begrebet en forestilling
om muslimer som en gruppe mennesker, der ønsker at undergrave
den nationale enhed. Der er variation i, hvor radikalt modsætningen
mellem ummaens universalisme og den nationale
egenart tolkes, sådan som vi har set det i det foregående kapitel.
Den politiske kommentator Ralf Pittelkow skriver i et indlæg i
Jyllands-Posten om sin frygt for et grænseløst islamisk fællesskabs
yderste konsekvenser, at:
Generelt har oplevelsen af islam som en global religiøs-politisk
bevægelse fået en renæssance, der er blevet voldsomt forstærket af
konflikterne efter 11. september. Det gælder vel at mærke ikke bare
blandt de ekstremister og terrorister, som opererer på verdensplan, men
også blandt fredelige muslimer. Man skal ikke gøre selve styrkelsen af
den religiøse bevidsthed blandt unge muslimske indvandrere til et
problem. Problemerne opstår først, hvis udviklingen bevæger sig i en
retning, der har negative konsekvenser for integrationen… Flere unge
indvandrere identificerer sig med et grænseløst islamisk fællesskab.
Risikoen er, at det til gengæld skaber grænser i det danske samfund. 252
For Pittelkow er den religiøse identitet ikke risikabel i sig selv. Men
hvis den religiøse identitet ser sig forbundet med et grænseløst
fællesskab, der tiltrækker sig loyalitet på bekostning af det
specifikt nationale, indeholder den en fare. Loyaliteten over for
magtfulde fællesskaber kan kun være entydig – man kan ikke
både identificere sig nationalt og transnationalt og derved have
dobbelte eller mangedobbelte loyaliteter. Flertydighed skaber
potentielt en splittelse inden for det danske samfund.
Forskningsmæssigt kan det være interessant at klarlægge, om
en sådan polarisering, med afsæt i religiøse loyaliteter, faktisk
finder sted i Danmark. Men før vi kan undersøge og drage slutninger
om den transnationale ummas konsekvenser inden for den
nationale sammenhæng, må vi se på, hvad dette fællesskab
faktisk betyder for muslimer – i dette tilfælde den unge generation
– og hvor magtfuldt det i sin transnationale dimension er for
denne specifikke gruppe. Dette spørgsmål er, hvad nærværende
kapitel prøver at give svar på. Handler unge muslimer i Danmark i
praksis inden for rammerne af en transnationalt eksisterende
umma, og betyder dette, at et nationalt engagement – i forhold til
252 Ralf Pittelkow, “Global islam”, Jyllands-Posten, 29. september 2004.
125