28.07.2013 Views

Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Kapitel 3: Foreningerne

Islam er ofte en synlig del af det gadebillede, som vi møder

omkring os. Vi genkender hijaben, vi genkender bønnen på

Rådhuspladsen, vi genkender manden, der iført lang, hvid

jalabiyyah og hvid kufi (lille rund hat af blødt stof) haster ud af

opgangen til en ventende bil, hvorfra lyden af Koran-recitation

blander sig med morgenluften; vi ser Koranen i bagruden og bedekransen,

som hænger ned fra spejlet i forruden. Vi ser islam i de

offentlige rum, som vi selv færdes i. Men bag ved disse er der rum,

som vi kender langt mindre til, og som vi kan være forundrede

over findes. Hvem ved: Måske manden med jalabiyya’en og kufien

var på vej ned fra morgenbøn i en moske, der ligger i beboelsesejendommen?

De seneste opgørelser over moskeer i Danmark

viser, at der findes over hundrede af disse i Danmark – hvoraf alle

på nær en enkelt findes i lejligheder, kældre, islamiske skoler eller

nedlagte fabriksejendomme. 77 Meget af den religiøse praksis og

den måde, som rum og liv anvendes på i forhold til islam, foregår

uden for vores synsfelt. Ikke fordi sådan praksis er fordækt eller

undergravende. Den har bare ikke nogen rolle at spille i det

offentlige rum.

Store dele af det muslimske liv i Danmark er ukendte og

usynlige for majoritetsbefolkningen – hvis ikke ligefrem uinteressante.

I efteråret 2004 rapporterede flere aviser om manglende

tilslutning til den såkaldte "moskeernes dag“. Et antal moskeer

landet over havde åbnet deres lokaler for interesserede, men

forholdsvis få benyttede sig af muligheden. 78 Én ting er altså

debatten om islam og den rolle, som denne spiller i en national

selvforståelse; noget andet er, i hvilken grad der udvises interesse

for at sætte sig ind i islams indhold og lære om muslimer, for

eksempel når det gælder udøvelse af denne religion i ens

lokalområde.

Også en stor del af de aktiviteter, som finder sted i muslimske

ungdomsforeninger, finder sted uden for offentlighedens søgelys.

Medlemmerne er personer, som hver især lever deres eget liv og

deltager i foreningslivet af lyst og overbevisning, akkurat som når

andre unge melder sig ind i en politisk eller religiøs forening.

Alligevel viser de senere års begivenheder, at en offentlig

eksponering påvirker disse foreninger på en måde, som ikke

77 Lene Kühle, Moskeer i Danmark – Islam og muslimske bedesteder. Højbjerg: Forlaget

Univers, 2006.

78 Se for eksempel Elisabeth Arnsdorf Haslund, “På besøg hos islam: Landets moskeer

slog dørene op”, Berlingske Tidende, 11. oktober 2004; Henrik Grønvald, “Moske på

charmeoffensiv”, Jyllands-Posten, 11. oktober 2004; Anne Korsholm, “Kun få ville til

åbent hus i moskeer”, Kristeligt Dagblad, 11. oktober 2004. Arrangementet er siden

blevet en årlig begivenhed i Islamisk Trossamfund i København.

49

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!