Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

More documents

Recommendations

Info

Minhaj ul-Quran fungerede fra starten som en "familieorganisation": Når forældre deltog i organisationens aktiviteter, tog de børnene med, og foreningens lokaler i Valby blev derfor en integreret del af familiens sociale samvær. 83 I lighed med forældreorganisationen blev uddannelse – moralsk, religiøs, men også videnskabelig – anset for et centralt fokus for de to ungdomsforeninger. Afdelingerne i København tilbød fra starten studiekredsaftener og religionsundervisning til deres medlemmer og derudover sociale aktiviteter som for eksempel sport og hytteture. MYL havde også sit eget magasin, MYL Friday Newsflash, og et antal velfungerende hjemmesider. Hertil kom engagementet i Minhaj ul-Qurans internationale netværk – en aktivitet, som ungdomsforeningerne delte med forældreorganisationen. MYL og WYL arbejdede fra starten bevidst på at give omverdenen indblik i islam, blandt andet ved at holde foredrag på folke- og gymnasieskoler i Københavnsområdet og invitere interesserede til omvisninger i Minhaj ul-Qurans moske. Senere blev satsningen mere ambitiøs. I eftersommeren 2000 arrangerede foreningerne "Kulturkonference 2000" i den Sorte Diamant, hvor prominente personer som daværende kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen, islamforsker Jørgen Bæk Simonsen og Minhaj ul- Qurans grundlægger, Tahir ul-Qadri, var talere. Formålet med konferencen var, sådan som medlemmer af WYL forklarede mig det, at vise, at man godt kunne være veluddannet og glad for at bo i Danmark, samtidig med at man var aktiv og synlig muslim. Senere arbejdede MYL og WYL sammen om initiativet "Islamophobia", inspireret af et lignende initiativ i England. Igennem debatarrangementer og konferencer ønskede MYL og WYL at gøre op med de negative fremstillinger af islam, som de unge oplevede at møde i den offentlige debat. Initiativet kom dog aldrig længere end et indledende debatmøde og en opstartende hjemmeside. Derefter gik arbejdet i sig selv igen, da de unge ikke havde den nødvendige økonomi til at fortsætte projektet. Både MYL og WYL var påvirkede af den retning inden for islam, som kaldes for sufisme. Sufismen beskrives ofte som islams åndelige retning, hvor den troende igennem meditationsteknikker og under vejledning af en sheikh (åndelig leder) søger at bevæge sig op ad forskellige åndelige stadier imod et tættere forhold til Allah. Dette kan forklare noget af den ærbødighed, som foreningernes medlemmer viste Tahir ul-Qadri. Minhaj ul-Qurans internationale hjemmesider viser tegn på sufistisk inspiration ved at sætte bevægelsen og dens leder i forbindelse med en sufi-sheikh 83 Minhaj ul-Quran havde også filialer i Odense og Århus. I dag råder foreningen over moskeer i Valby, på Amager og i Odense. Se Lene Kühle, Moskeer i Danmark – Islam og muslimske bedesteder. Højbjerg: Forlaget Univers 1994; www.minhaj.dk (downloaded juli 2007). 53
af Jilani-ordenen. 84 Under mine interview blev inspirationen fra sufismen understreget, for eksempel ved at dhikr (egentligt ihukommelse af Allah; en spirituel teknik, der blandt andet kan indebære en gentagen messen af/meditation over et af Allahs 99 navne samt dele af Koranvers) indgik i den praksis, som foreningerne betegnede som "meditation". Påvirkningen fra sufismen blev beskrevet som noget, der gjorde foreningen attraktiv at deltage i. En af MYLs medlemmer forklarede: Jeg ved, at sufismen er utrolig stærk i Danmark i vores organisation. Og den måde man tiltrækkes på. Det er min erfaring, at man kan tiltrække unge på to måder. Det ene er via sportsaktiviteter, hvis man spiller indendørsfodbold, svømmer lidt osv., og på den måde skaber et venskabsforhold, som man så kan flytte over i det andet. Det andet er det åndelige. Helt klart. Når man kommer til det åndelige, så føler man en form for tilfredsstillelse, som man ikke føler andre steder. Tænk på, at mange af vores medlemmer har været almindelige unge danskere, der har været ude i byen og har prøvet det hele, men alligevel så vendte de tilbage til den her åndelighed. 85 Sufismen anerkendes langtfra af alle muslimer. For eksempel anser den retning inden for islam, som kaldes wahhabismen, sufismen for at være en forvrængning af islam, hvilket i visse sammenhænge gør samarbejde mellem muslimer svært. 86 Alligevel er der ikke noget, der tyder på, at den sufistiske inspiration hæmmede MYLs og WYLs muligheder for at arbejde sammen med andre muslimske ungdomsorganisationer. De to organisationer var længe fremtrædende i koordineringen mellem forskellige muslimske ungdomsorganisationer, og de havde ligeledes betydning for, hvordan det muslimske ungdomsarbejde blev kendt i en bredere offentlighed. MYLs og WYLs udadvendte arbejde resulterede dog langtfra i den accept fra omverdenen, som de to organisationer håbede at opnå – i visse tilfælde ligefrem tværtimod. Da nogle medlemmer engagerede sig partipolitisk i det Radikale Venstre, skabte det diskussion både inden for og uden for partiets rammer. 87 Den 17. 84 For eksempel beskrives bevægelsen på Minhaj ul-Quran International’s hjemmeside som under Sheikh Qudwatul Aulia Sayedina Tahir Alauddin Al-Gillanis åndelige beskyttelse (www.minhaj.org, downloaded juli 2007). På en anden hjemmeside skrives sheikhens navn dog anderledes: Hazrat Sayyedina Tahir Ala-ud-din Al-Gilani Al- Baghdadi). Se www.tahir-ul-qadri.com/en/content/view/6/29 (downloaded juli 2007). 85 Interview, 14. januar 2002. 86 Wahhabismen er en religiøs reformbevægelse, som opstod i Saudi-Arabien i det 18. århundrede. Wahhabismen går imod “folkelige” tolkninger af islam, for eksempel ærbødighed overfor helgener og helgengrave. Wahhabismen er skeptisk overfor sufismen og den spirituelle autoritet, som sheikhen udøver. 87 Se også Peter Hervik, “Det danske fjendebillede”, i Islam i bevægelse, red. Mona Sheikh et al. København: Akademisk Forlag, 2003:190ff. 54
Page 1 and 2:
Muslim i Danmark - muslim i verden
Page 4 and 5: Muslim i Danmark - muslim i verden
Page 6: Indhold Forord 7 1 Indledning 9 2 I
Page 10 and 11: Kapitel 1: Indledning En råkold fr
Page 12 and 13: som denne. Vi har at gøre med et f
Page 14 and 15: forglemme danske muslimers forbinde
Page 16 and 17: informanters beskrivelse af sig sel
Page 18 and 19: National identitet En form for iden
Page 20 and 21: udgangspunkt i Profeten Muhammads s
Page 22 and 23: Kapitel 2: Identitet At cykle ned a
Page 24 and 25: evidst eller ubevidst vælger at bl
Page 26 and 27: inden for den etniske gruppe, som d
Page 28 and 29: Jeg har det meget med islam, at jeg
Page 30 and 31: muslimer) udveksler viden, hvor de
Page 32 and 33: der nye hierarkier, nye autoriteter
Page 34 and 35: muslimske ungdomsorganisationers st
Page 36 and 37: anderledes. Så begynder man at kom
Page 38 and 39: NÅR IDENTITETEN BLIVER ET OFFENTLI
Page 40 and 41: tager tørklædet på, kan hun vær
Page 42 and 43: mærke til det, eller er ligeglad
Page 44 and 45: Hermed ikke sagt at det altid lykke
Page 46 and 47: andre steder i ummahen… Lokal isl
Page 48 and 49: folk med islamisk kultur og kalde f
Page 50 and 51: Kapitel 3: Foreningerne Islam er of
Page 52 and 53: Kapitlet beskriver nogle af de akti
Page 56 and 57: maj 2001 sendte TV-Avisen på DR1 e
Page 58 and 59: også forholde sig til integratione
Page 60 and 61: mandlig, ikke-muslimsk lektor ved
Page 62 and 63: at være en ideologi. Hvorvidt Hizb
Page 64 and 65: indonesiske og engelsksprogede hjem
Page 66 and 67: og problematikker, som de støder p
Page 68 and 69: "Hvad med et land som Kuwait, som i
Page 70 and 71: den patriarkalske tankegang, der er
Page 72 and 73: debat har særligt to aktører, Ami
Page 74 and 75: muslimske ungdomsforeninger - for e
Page 76 and 77: Hvorfor skal vi alle være ens?…
Page 78 and 79: fremhæver hun, at hun er født ind
Page 80 and 81: eligionens autoritet. Sherin Khanka
Page 82 and 83: Kapitel 4: Samfundsdebatten Islamis
Page 84 and 85: muslimer spiller i den offentlige d
Page 86 and 87: kultur global relevans og ser såle
Page 88 and 89: forsvarskamp mod det universelle. G
Page 90 and 91: Dansk Folkeparti, Jesper Langballe
Page 92 and 93: Islamskeptikeren retter sin bekymri
Page 94 and 95: Og kvindeaktivisten Nahid Riazi, sk
Page 96 and 97: Det første, man som dansker bør h
Page 98 and 99: praktiske hensyn. Muslimer ser sig
Page 100 and 101: eller af direkte frygt. Det er ikke
Page 102 and 103: imod den islamiske fundamentalisme.
Page 104 and 105:
og hvidt, i positive, ordnede og ne
Page 106 and 107:
hvad den ikke er. Her står "den mu
Page 108 and 109:
Marx’ værk, Das Kapital, eller K
Page 110 and 111:
gioners vinde. Staten, symboliseret
Page 112 and 113:
alternativ til den flere århundred
Page 114 and 115:
Nationsbegrebet hentyder både til
Page 116 and 117:
Islam kan opfattes som samfundsomv
Page 118 and 119:
Jeg var jo ikke [et politisk partis
Page 120 and 121:
Jeg ringede til journalisten: "Hvad
Page 122 and 123:
trosfæller og ikke-muslimer. I et
Page 124 and 125:
ekte har fået i kraft af deres fam
Page 126 and 127:
identitetsmarkører i politisk øje
Page 128 and 129:
konferencer afholdt i Danmark. 254
Page 130 and 131:
En kvindelig konvertit fortæller,
Page 132 and 133:
magtfuldt, og noget, som den ikke-m
Page 134 and 135:
de igennem ungdomsforeningerne skab
Page 136 and 137:
der indebærer en konfrontation mel
Page 138 and 139:
Men hvorfor dette fokus på synligh
Page 140 and 141:
etniske tilhørsforhold blandt ande
Page 142 and 143:
Appendiks I nærværende bog har je
Page 144 and 145:
STUDIER AV INTER-RELIGIÖSA RELATIO
Page 146 and 147:
35. Helena Norman, Religion som med
show all

Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?