Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

Kapitel 2: Identitet
At cykle ned ad Nørrebrogade er en farverig oplevelse. Når man ser
væk fra cykelstien, hvor alting kører i to anarkistiske baner, hvor
man konstant skal holde øje med Christiania-cykler, fodgængere
og holdende taxaer, slår mangfoldigheden imod én som en højlydt
komposition af indtryk. Dér, på den ene side af gaden, går en
kvindelig punker med sit lillafarvede hår, sin skotskternede nederdel,
der dækker let over de hullede strømpebukser i de store
militærstøvler, med markerede sorte øjne og piercing i mundvige
og næse. Og dér, 50 meter længere fremme går en muslimsk
kvinde med todelt hijab i hvid og creme, med en vid, matchende
tonet jilbab under, der antyder den ranke skikkelse, men heller
ikke mere.
Mens man sidder dér på sin cykel, og sikkert lige meget om
man er samfundsforsker eller ej, kan det i dette mylder af indtryk
ske, at nysgerrigheden kommer op i én. Hvad er det for historier,
som disse måder at klæde sig på fortæller? Hvad er netop disse
individers begrundelser for at klæde sig, som de gør? Og hvorfor er
det egentlig lige, at det ikke er den mand med hund, der går på
det modsatte fortov i jeans og solbriller, som man fokuserer på og
stiller de samme spørgsmål om valg og fremtrædelsesform til? For
ikke at nævne det spejlbillede af sig selv, som man ser flyve af sted
i de mange butiksruder?
DEN MUSLIMSKE IDENTITET – FOKUSPUNKT OG UDFORDRING
Den muslimske, kvindelige klædedragt er et oplagt sted at starte,
når man vil se på, hvordan muslimsk ungdomsidentitet
tydeliggøres i en dansk kontekst. Både fordi den er så synlig i
gadebilledet, og fordi den er et af de mest politiserede aspekter i
den offentlige diskussion af, hvilken rolle muslimer spiller og skal
spille i den nationale kontekst. Tørklædet er ikke "bare" et stykke
stof, men tillægges en værdi, som er afskrækkende for nogle og tiltrækkende
for andre. Antallet af aviskronikker og debatindlæg om
emnet, retssager, folketingsdebatter og endog forsøg på at forbyde
det muslimske tørklæde ved lov understreger dette. 23 På et
nationalt plan handler diskussionen om tørklædet om religionens
23 Debat og kronikstof i medierne om hijab frem til Muhammad-krisen indeholder
blandt andet Inan Jeanette Dahl, “Min påklædning beskytter mig”, Jyllands-Posten,
21. marts 2003; Helle Merete Brix, “Forbyd hovedtørklædet”, Berlingske Tidende, 14.
august 2003; Dorthe Staunæs, “Det handler om at være med”, Information, 5.
september 2003; Lone Nørgaard og Jette Plesner Dali, “Kvinder til kamp mod
tørklædet”, Berlingske Tidende, 2. november 2003; Susanne Nielsen, “Læg an dit
hovedklæde”, Information, 12. november 2003; Shiva Farahmand, “Unge har brug for
et tørklædeforbud”, Politiken, 13. december 2003; Martin Günter, “Tanker om
tørklæder”, Jyllands-Posten, 24. november 2003; Camilla Elg, “Tørklæder er visuel
ytringsfrihed”, Politiken, 15. december 2003.
21