Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

informanters beskrivelse af sig selv og det miljø, som de er en del
af. Begrebet "muslimsk identitet," eller ordene "muslim" eller
"muslimer" som ontologiske størrelser, som noget absolut
identificerbart, er også noget, vi genfinder i den offentlige debat.
Brugen af begreber, og hvad der gør dem centrale, kan ses som en
periodes eller epokes måde at tænke og tale på – og denne epoke
deles både af forsker og informant, for ikke at nævne det samfund,
som de er en del af. Betoning af visse begreber og (selv)forestillinger
kan også indkredses i begrebet diskurs: "En bestemt
måde at tænke og tale på, om bestemte emner, i en bestemt
periode." 9 Betydningen af forskellige diskurser gør sig ikke blot
gældende, når vi snakker identitet, men også for andre af bogens
centrale begreber.
Relationel identitet
Identitet kan som begreb knyttes til og uddybes igennem andre,
næsten enslydende termer på dansk – herunder ord som
"identisk" eller "identificerbar". Det identificerbare og identiske
udpeger identitetens afhængighed af sociale relationer og
klassifikationer. For at være "en identitet" sammenlignes vi af og
sammenligner vi os selv med andre. Identiteten er relationel. 10 At
vi som mennesker bliver til igennem sociale relationer, gør også, at
identiteten er flertydig. I én sammenhæng er det for eksempel
vores familieidentitet, der er vigtig. I en anden er det vores faglige
identitet, vores kønsidentitet, vores nationale identitet, vores
etniske identitet, vores religiøse identitet eller noget helt syvende,
der er afgørende i vores måde(r) at opføre os på og blive opfattet
på. Det relationelle aspekt i identiteten medfører, at vi ofte
gebærder os sprogligt og kropsligt forskelligt i forskellige sammenhænge.
Identitetens relationelle aspekt er af betydning i denne bog af
flere årsager. For det første gør det os bevidste om, at de unge,
som er i fokus, er og handler ud fra meget andet end islam.
Selvom nogle af dem beskriver sig selv som muslimer før alt andet,
er det væsentligt at være opmærksom på, at deres udtalelser og
handlinger falder i bestemte situationer – inden for bestemte relationer.
Det kan for eksempel være forskeren, som de sidder over
for, som specifikt er interesseret i deres forståelse af islam, eller
det kan være de andre unge, som de tilbringer en aften sammen
med for at høre mere om deres fælles religion. I disse sammenhænge
er fællesnævneren det religiøse. Er vi bevidste om det rela-
9 Bøje Larsen og Kristine Munkgård Pedersen, “Diskursanalyse – for tabere og
teenagere", i Diskursanalysen til debat: Kritiske perspektiver på en populær
teoriretning, Red. Bøje Larsen og Kristine Munkgård Pedersen. København: Nyt fra
Samfundsvidenskaberne, 2002.
10 Dorothy Holland et al., Identity and Agency in Cultural Worlds. Cambridge: Harvard
University Press, 2001.
15