Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

anderledes. Så begynder man at komme lidt væk fra de der kulturelle
barrierer, som der er … Så betyder det mindre, om man er pakistaner,
eller om man er jugoslaver, eller om man er tyrker, hvor man nu end
kommer fra. 57
Mulige konsekvenser af de unges udforskning af islam er, at de
selv påtager sig rollen som religiøse fortolkere, opretter deres egne
rum herfor (for eksempel studiekredse) og udfordrer den position,
som forældregenerationen indtager. Magtforholdet imellem børn og
forældre vendes næsten om: De unge hævder, på baggrund af
deres udforskning og valg, at vide, hvad religionen i sin essens
drejer sig om, hvorimod de mener, at forældrene er begrænset i
deres religiøse viden, fordi de ikke har sat sig aktivt ind i den og
ikke "valgt" den – kun underordnet sig gamle familietraditioner. De
unge anvender ofte betegnelserne "autentisk" og "kulturel" islam
for at udtrykke, hvad de ser som forskellen imellem den måde,
som de selv og deres forældre tolker og praktiserer islam på.
Autentisk islam beskrives som islam uberørt af menneskelig
kultur og i overensstemmelse med den måde, som de første
muslimer praktiserede deres tro på i Mekka og Medina. Måden at
finde tilbage til autentisk islam går igennem studier, rationelle
valg og erkendelsen af og erfaringen med (for eksempel på baggrund
af migration) den mangfoldighed, som gør sig gældende
blandt muslimer. Det, der skiller muslimer ad (og gør dem svage),
er kultur: Det, der samler dem og gør dem stærke, er den religion,
som de har tilfælles. De unge beskriver kulturel islam som udtryk
for uvidenhed, stivnede traditioner, manglende stillingtagen til
troens grundsætninger og et manglende globalt udsyn: En korrekt
islamisk praksis begrænses af den direkte sociale og kulturelle
ramme, som man lever i. For de unge bliver det kulturelle eller etniske
fællesskab – i hvert fald på det idemæssige plan – noget
sekundært, hvorimod det at være muslim med stort M bliver
altafgørende. Dette behøver i sig selv ikke betyde en total afvisning
af ens baggrund eller det land, som man selv og ens familie bor i.
Der kan også være tale om – som nogle svarpersoner anfører – at
religiøsiteten giver mulighed for at knytte tre "hovedelementer" i
ens identitet sammen: identiteten som etnisk minoritet, identiteten
som dansker og identiteten som muslim. 58
Umiddelbart kunne de unges bastante beskrivelse af førstegenerationens
religiøsitet tolkes som udtryk for en løsrivelse fra
forældrene. At forældrene ikke forstår noget og er lidt bagefter, er
også argumenter, som man hører blandt majoritetens unge i
deres ungdomsoprør. Hvad der er specielt for de unge, som er i
fokus i denne bog, er, at religionen bliver en central komponent i
57 Interview, 26. september 2001.
58 For eksempel interview, 26. januar 2005.
35