Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

materiale (nyhedsartikler, konspirationsteorier, pressemeddelelser)
med hinanden, som ikke kun var produceret i Danmark, men flere
steder i den vestlige verden. I andre lande og på lignende lister
kunne man se lignende tendenser – for eksempel på DFCs svenske
søsterliste SFCM (Sveriges Förenade Cybermuslimer). 257 Selvom
udvekslingen af information i de fleste tilfælde ikke er sammenhængende
og koordineret, understreger den en tendens til at se sig
selv som et globalt fællesskab, ikke mindst fordi man i denne
periode oplevede sig selv som mål for en lige så global skepsis og
frygt. Et eksempel på en direkte kontakt – eller i hvert fald
inspiration – over grænser efter terrorangrebet var den pressemeddelelse,
som FASM udsendte 12. september 2001, som fordømte
handlingen som uforenelig med islam. I ordlyd stemte pressemeddelelsen
overens med den, som FASMs søsterorganisation i
Sverige, SUM (Sveriges Unga Muslimer), udsendte dagen før. Om
internettet muliggjorde denne overensstemmelse i budskab og
tekst, er svært at afgøre. Men det forhold, at de to pressemeddelelser
blev udsendt over nettet med cirka et døgns mellemrum, og
at SFCM på daværende tidspunkt talte fremtrædende medlemmer
fra DFC og omvendt, tyder på en gensidig påvirkning.
Spørgsmålet er, i hvilken grad ligheder i identitetsformuleringer
og tolkninger mellem unge muslimer i Danmark og
andre steder i Europa og USA – eller dele af den "gamle" muslimske
verden, for den sags skyld – skyldes transnationale kontakter.
Forestillingen om islam som en vigtig markør af individuel- og
gruppeidentitet, om forholdet mellem en "kulturel" og "autentisk"
islam, om islam som frigørende for kvinden, islam som et personligt
og rationelt valg, for blot at nævne noget, er elementer, som man
kan genfinde i en lang række nationale sammenhænge. 258 Brug af
internet og – ikke mindst i Skandinavien – indbydelse af islamiske
lærde fra andre lande til større nationale konferencer samt deltagelse
i muslimske konferencer andetsteds, understreger en transnational
praksis, som i hvert fald kan være med til at forklare nogle af
de eksisterende fortolkningsmæssige ligheder. Men hvorvidt disse
ligheder understreger eksistensen af en transnational umma, er noget,
som de unge selv er skeptiske over for.
257 Se også Garbi Schmidt, “Construction Identity, Constructing Community: Young
Muslims in the West and the Transnational Impact of the Internet,” i Religious
Communities on the Internet, red. Göran Larsson. Stockholm: Swedish Science Press,
2006. For en beskrivelse af SFCM, se Garbi Schmidt, “Blågul islam på internet”, i
antologien BlåguI islam, red. David Westerlund og Ingvar Svanberg. Nora: Nya Doxa,
1999.
258 Se for eksempel Marcia Hermansen, “How to Get the Genie Back in the Bottle?
Identity Islam and Muslim Youth Culture in America”, i Progressive Muslims: On
Justice, Gender, and Pluralism, red. Omid Shafi. Oxford: One World, 2003; Stefano
Allievi & Jørgen S. Nielsen (red.), Muslim Networks and Transnational Communities in
and across Europe. Leiden: Brill 2003; Peter Mandaville, Transnational Muslim Politics:
Reimagining the Umma. London: Routledge, 2003.
128