Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

More documents

Recommendations

Info

Og kvindeaktivisten Nahid Riazi, skriver: Tørklædet er ikke bare en slags påklædning. Når man kigger på kvindernes placering, rolle og indflydelse i religionen Islam, kan man bedre forstå, hvorfor muslimske piger/kvinder skal dække deres hår og deres krop med tørklæde. Kvinder skal så vidt muligt være isoleret fra det modsatte køn og undgå at omgås dem. På de steder, hvor mænd og kvinder nødvendigvis må mødes, er tørklædet et redskab for denne isolation. Bag tørklædet kan kvinden gemmes og hendes følelser skjules for omverdenen. Hun skal som kvinde usynliggøres for overhovedet at kunne vise sig offentligt. 175 Tørklædet er "ikke bare en slags påklædning", som Nahid Riazi beskriver det. Denne forestilling gør sig ikke blot gældende blandt de islamskeptiske, men fremhæves også af de piger og kvinder, som bærer tørklædet, og inden for gruppen af islam-inkluderende. Tørklædet er mere end et tørklæde, det indebærer en transformation af både den person, som bærer det, og den sociale virkelighed, som personen befinder sig i. Det er forståelsen af, hvad denne effekt indebærer, som varierer i debatten. For den islamskeptiske er tørklædet et undertrykkende symbol, et redskab til at begrænse kvindens muligheder. Det er et symbol på patriarkalsk vold. For den troende muslimske kvinde er tørklædet et udtryk for valg af en muslimsk identitet, for underkastelse over for Gud og et middel til frigørelse fra at blive set på som et sex-objekt. Og for den islam-inkluderende er der tale om et sammensat billede, hvor muslimers interne forskellighed skal erkendes og anerkendes for både at hjælpe de kvinder, der af forskellige årsager undertrykkes, og for at give plads og respekt til de kvinder, som bruger tørklædet som et frihedssymbol. Et eksempel på den sidste tilgang er samfundsforskeren Camilla Elgs kronik i Politiken den 15. december, 2003, hvor hun gør opmærksom på de forskellige bevæggrunde, kvinder kan have for at bære tørklæde (se kapitel 2). I forlængelse heraf beskriver hun, hvad hun anser for en bekymrende og disintegrerende effekt af, at muslimske kvinder skæres over én kam. Tørklædet kan være undertrykkende for nogle, ja, men værre er det, hvis en hel gruppe marginaliseres i samfundet, fordi de bærer dette stykke stof over deres hår: Den eneste sikre effekt af den generaliserede, upræcise diskussion er, at en stor gruppe kvinder, som i forvejen har en hel del at se til for at opnå accept og ligeværdighed, føler sig uacceptable og diskriminerede. Og det er vel ikke formålet med debatten? Piger og kvinder bliver ikke 175 Nahid Riazi, “Kulturkronik: Tørklædet – den islamiske bevægelses våben og symbol”, Jyllands-Posten, 27. januar 2004. 93
ligestillede af, at det danske samfund diskriminerer dem, når de har tørklæde på. Det er derimod uundgåeligt, at undertrykkelsen af piger og kvinder taber styrke, når de får mulighed for at deltage i, bidrage til og bruge mulighederne i et demokratisk samfund – blandt andet gennem uddannelse og arbejde – uanset hvordan de går klædt. 176 Samfundsmæssige omvæltninger bliver ikke til med tørklæder alene. Et tilbagevendende tema i debatten er, hvordan islam forholder sig til et sekulært demokrati, om muslimer vil overholde demokratiske spilleregler eller forsøge at undergrave dem. Et undertema er spørgsmålet om ytringsfrihed, som særligt efter mordet på den hollandske filminstruktør i november 2004 har fyldt sind og spalter. 177 Islamskeptikernes bekymring går i dette tilfælde på, om muslimer i det hele taget kan underordne sig demokratiske principper, eller om islam fundamentalt set er udemokratisk. Om der i denne tro er en indbygget mekanisme, som truer demokratiske processer, demokratiske værdier. Denne bekymring er ikke i sig selv et udslag af mordet på van Gogh, men figurerer også tidligere i debatten. Karen Jespersen, indenrigsminister og tidligere medlem af Socialdemokraterne, skriver i sin bog om indvandringen i Danmark fra 2003, at: Islams overvejende negative holdning til demokrati og menneskerettigheder er ikke noget, der findes i fjerntliggende lande. Disse holdninger findes også blandt muslimer i Vesten – herunder i Danmark. Dette gælder specielt blandt de såkaldte islamister, der er fjendtlige over for Vesten og ønsker et islamisk samfund, som bygger på fundamentalistiske principper. 178 På samme måde reagerer en flittig avisdebattør, Erik Troldhuus, i et læserbrev mod programerklæringen for Foreningen for Moské og Islamisk Center i Århus: 179 176 Camilla Elg, “Tørklæder er visuel ytringsfrihed”, Politiken, 15. december 2003. 177 Det er dog ikke den eneste gang, at spørgsmålet om ytringsfrihed og islam er kommet på dagsordenen. Da forfatteren og historikeren Lars Hedegaard i foråret 2004 søgte optagelse i den danske afdeling af PEN – en forening, der på internationalt plan arbejder for ytringsfrihed – blev hans ansøgning ikke imødekommet, da flere medlemmer af PENs bestyrelse fandt hans deltagelse i islamdebatten i Danmark diskvalificerende. Spørgsmålet var ikke i denne sag muslimers forsøg på at sætte grænser for ytringsfriheden, men ikke-muslimske institutioner, der med henvisning til ytringsfriheden søgte at begrænse, hvad der kunne siges om muslimer. For mediedækningen af sagen, se for eksempel Lars Ole Knippel, “Ballade om ytringsfrihed i dansk PEN”, Jyllands-Posten, 9. januar 2004; Oliver Stilling, “Dansk PEN i vildrede om medlemssag”, Information, 9. januar 2004; Lars Hedegaard, “At tale pænt”, Berlingske Tidende, 10. januar 2004; Lars Hedegaard, “En tale til PEN”, Berlingske Tidende, 28. januar 2004. Senest er spørgsmålet om islam og ytringsfrihed blevet debatteret intenst under krisen omkring Muhammad-karikaturerne i foråret 2006. 178 Karen Jespersen, Til støtte for Fatima: Indvandrernes omstilling til Danmark. København: People’s Press, 2003:164. 179 Foreningen for Moské og Islamisk Center i Århus prøver at etablere et 94
Page 1 and 2:
Muslim i Danmark - muslim i verden
Page 4 and 5:
Muslim i Danmark - muslim i verden
Page 6:
Indhold Forord 7 1 Indledning 9 2 I
Page 10 and 11:
Kapitel 1: Indledning En råkold fr
Page 12 and 13:
som denne. Vi har at gøre med et f
Page 14 and 15:
forglemme danske muslimers forbinde
Page 16 and 17:
informanters beskrivelse af sig sel
Page 18 and 19:
National identitet En form for iden
Page 20 and 21:
udgangspunkt i Profeten Muhammads s
Page 22 and 23:
Kapitel 2: Identitet At cykle ned a
Page 24 and 25:
evidst eller ubevidst vælger at bl
Page 26 and 27:
inden for den etniske gruppe, som d
Page 28 and 29:
Jeg har det meget med islam, at jeg
Page 30 and 31:
muslimer) udveksler viden, hvor de
Page 32 and 33:
der nye hierarkier, nye autoriteter
Page 34 and 35:
muslimske ungdomsorganisationers st
Page 36 and 37:
anderledes. Så begynder man at kom
Page 38 and 39:
NÅR IDENTITETEN BLIVER ET OFFENTLI
Page 40 and 41:
tager tørklædet på, kan hun vær
Page 42 and 43:
mærke til det, eller er ligeglad
Page 44 and 45: Hermed ikke sagt at det altid lykke
Page 46 and 47: andre steder i ummahen… Lokal isl
Page 48 and 49: folk med islamisk kultur og kalde f
Page 50 and 51: Kapitel 3: Foreningerne Islam er of
Page 52 and 53: Kapitlet beskriver nogle af de akti
Page 54 and 55: Minhaj ul-Quran fungerede fra start
Page 56 and 57: maj 2001 sendte TV-Avisen på DR1 e
Page 58 and 59: også forholde sig til integratione
Page 60 and 61: mandlig, ikke-muslimsk lektor ved
Page 62 and 63: at være en ideologi. Hvorvidt Hizb
Page 64 and 65: indonesiske og engelsksprogede hjem
Page 66 and 67: og problematikker, som de støder p
Page 68 and 69: "Hvad med et land som Kuwait, som i
Page 70 and 71: den patriarkalske tankegang, der er
Page 72 and 73: debat har særligt to aktører, Ami
Page 74 and 75: muslimske ungdomsforeninger - for e
Page 76 and 77: Hvorfor skal vi alle være ens?…
Page 78 and 79: fremhæver hun, at hun er født ind
Page 80 and 81: eligionens autoritet. Sherin Khanka
Page 82 and 83: Kapitel 4: Samfundsdebatten Islamis
Page 84 and 85: muslimer spiller i den offentlige d
Page 86 and 87: kultur global relevans og ser såle
Page 88 and 89: forsvarskamp mod det universelle. G
Page 90 and 91: Dansk Folkeparti, Jesper Langballe
Page 92 and 93: Islamskeptikeren retter sin bekymri
Page 96 and 97: Det første, man som dansker bør h
Page 98 and 99: praktiske hensyn. Muslimer ser sig
Page 100 and 101: eller af direkte frygt. Det er ikke
Page 102 and 103: imod den islamiske fundamentalisme.
Page 104 and 105: og hvidt, i positive, ordnede og ne
Page 106 and 107: hvad den ikke er. Her står "den mu
Page 108 and 109: Marx’ værk, Das Kapital, eller K
Page 110 and 111: gioners vinde. Staten, symboliseret
Page 112 and 113: alternativ til den flere århundred
Page 114 and 115: Nationsbegrebet hentyder både til
Page 116 and 117: Islam kan opfattes som samfundsomv
Page 118 and 119: Jeg var jo ikke [et politisk partis
Page 120 and 121: Jeg ringede til journalisten: "Hvad
Page 122 and 123: trosfæller og ikke-muslimer. I et
Page 124 and 125: ekte har fået i kraft af deres fam
Page 126 and 127: identitetsmarkører i politisk øje
Page 128 and 129: konferencer afholdt i Danmark. 254
Page 130 and 131: En kvindelig konvertit fortæller,
Page 132 and 133: magtfuldt, og noget, som den ikke-m
Page 134 and 135: de igennem ungdomsforeningerne skab
Page 136 and 137: der indebærer en konfrontation mel
Page 138 and 139: Men hvorfor dette fokus på synligh
Page 140 and 141: etniske tilhørsforhold blandt ande
Page 142 and 143: Appendiks I nærværende bog har je
Page 144 and 145:
STUDIER AV INTER-RELIGIÖSA RELATIO
Page 146 and 147:
35. Helena Norman, Religion som med
show all

Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?