Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

andre steder i ummahen… Lokal islam repræsenteres af muslimer født
og opvokset i Danmark, der mener, at islam bør have en dansk udtryksform,
at der må udvikle sig en såkaldt »dansk islam«. Disse unge kan
være ortodokse muslimer, der blot finder det naturligt, at der opstår en
dansk form for islam, eller de kan være stærkt kompromissøgende
muslimer, der ønsker at beskære og tilpasse islam, så den bedre passer
til det danske samfund. Muslimer i den sidste kategori vil ofte have en
forestilling om, at samfundets modvilje mod islam skyldes dens fremmedartethed,
og at danskerne generelt vil være mere tilbøjelige til at
acceptere islam, hvis en mere »spiselig« dansk form for islam vinder
indpas. 71
Shahs distinktion imellem forældrenes og de unges islam ligner
den, som vi tidligere har set andre unge muslimer beskrive. Hvor
de unge, igennem deres studier og refleksioner, hævder at
repræsentere eller bevæge sig hen mod autentisk islam,
repræsenterer forældregenerationen kulturel eller national islam –
en tro splittet mellem etniske grupper, sprog og tænkemåder, som
gør troen kraftløs og deformerer dens indhold.
Men ikke alle unge tolker ifølge Shah religionen på ret vis. At
nogle unge prøver at tilpasse islam til den omgivne kontekst finder
han religiøst forkert. Således sammenligner han nogle unges
"lokale" tolkninger af islam med forældrenes "nationale" tolkninger
– i begge tilfælde mener han, at islam underkastes et nationalt
eller etnisk fællesskab. Tydeligt er det, at den version, som Shah
anser for kraftfuld (og korrekt) islam, er den, han beskriver som
global, og som jeg her har valgt at kalde universalistisk. Ifølge
Shah hæver den globale islam sig over det nationale, over det
etniske, og for den, der bekender sig til denne tolkning af
religionen, er identitet først og fremmest et spørgsmål om tro. Man
er først og fremmest muslim.
Grænserne mellem det lokale/nationale og det universalistiske
er nok mindre kategoriske, end Shah beskriver dem.
Religionen praktiseres inden for en bestemt kontekst, som både
kan være national og transnational – der behøver ikke være tale
om et enten-eller. I sit daglige virke kan en person, for eksempel
på baggrund af sin identitet som muslim, finde det nærliggende
at engagere sig i samfundsdebatten samtidig med, at han eller
hun argumenterer for, at fredagsbønnen er på dansk og imamer i
Danmark kender til danske forhold. Selv samme person kan via
internet indgå i netværk med muslimer i andre lande og føle
solidaritet med trosfæller i verdens brændpunkter, hvad enten
det drejer sig om Tjetjenien, det palæstinensiske selvstyre eller
Kashmir. Den religiøse identitet transcenderer eller underkender
71 Omar Shah, “Permanent forsvarsposition”, Information, 19. april 2004.
45