Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

muslimske ungdomsorganisationers studiekredse. En ung mand
fortæller således om, hvordan de i hans forening valgte at lade
læreren være en af de andre unge i gruppen:
Det er en af vores egne. Vi har prøvet med vores imam, men det bliver
for uorganiseret, det tiltrækker ikke rigtig … så længe vi ikke kan få en
imam, der kan tale dansk, så bliver det os selv, der fremlægger. Det gør
det også mere interessant for dem, der lytter. 52
En ung kvinde, som også har været engageret i en af de muslimske
ungdomsorganisationer, udtrykker samme holdning til imamen –
ikke mindst i lyset af, at de unge er begyndt at foretage deres egne
religiøse fortolkninger:
Unge muslimer i Danmark har i højere grad tilegnet sig deres religion
via selvstudier, ved simpelthen selv at slå op i Koranen… mens de her
traditionelle imam-prædikener og de her importerede imamer i
Danmark og deres taler ikke er noget, som unge er særlig opmærksomme
omkring, eller som unge gider lytte til, eller måske på grund af
sproglige barrierer ikke kan forstå. Nu kan jeg jo kun tale på mine egne
vegne, men selvfølgelig også ud fra den erfaring, jeg har, at unge bruger
i høj grad hinanden som sparringspartnere, når det gælder om at finde
svar og finde praktiske svar på, hvordan praktiserer man en bøn, men
også de mere filosofiske svar på større spørgsmål, i stedet for at gå hen
og konsultere en imam på deres modersmål. 53
Religiøs autoritet erhverves ikke kun på baggrund af teologisk uddannelse.
Autoriteten er også et resultat af, at personen gennemslagskraftigt
handler og taler ind i den sociale virkelighed, som
"tilhørerne" – i dette tilfælde unge aktive muslimer i Danmark –
lever i. Taler imamen et dansk, som er til at forstå? Kan han forholde
sig til det danske samfund og "danske“ måder at gøre ting
på, herunder overholde at komme til et møde til en bestemt tid?
Kan han engagere sine tilhørere, fordi han forholder sig til ting,
som de anser for vigtige i deres hverdag? At se imamen som
nøglen til muslimske grupperinger – sådan som der er en vis tendens
til at gøre i den danske offentlige og politiske diskurs – bliver
således problematisk. Billedet af religiøs autoritet er langt mere
diffust, deles af langt flere og udfoldes i langt flere sammenhænge
end dem, som skabes af bederummets fire vægge.
Visse imamer skubbes altså ud på sidelinjen, når det gælder
indflydelsen på den identitetsdannelse og praksis, som gør sig
gældende blandt de unge muslimer i Danmark. De unge udtrykker
fortsat stor respekt for imamer, måske netop fordi den type
52 Interview, 14. januar 2002.
53 Interview, 18. februar 2002.
33