Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

More documents

Recommendations

Info

og problematikker, som de støder på i deres daglige liv. Hvordan denne proces kan se ud, kan illustreres af det følgende eksempel: I efteråret 2002 afholdt MYL en længere undervisningsrække, åben både for mænd og kvinder, muslimer og ikke-muslimer, og med fokus på forskellige aspekter af islam. Møderne fandt sted søndag eftermiddag, en dag, hvor de unge havde fri fra skole, gymnasium eller undervisning andetsteds. Mødets form indeholder elementer, som man også den dag i dag finder i andre foreninger. Et særkende er, at de unge selv står for fortolkning og analyse af deres religions skrifter, og at de gør det ud fra den aktuelle situation, som de står i. Lokalet, hvori undervisningen foregik, er placeret lige ved siden af bedelokalet i den trelængede bebyggelse (forhus, baghus og mellemliggende barak), som Minhaj ul-Quran ejer i Valby. Der var stillet hvide plasticstole op i to afdelinger – lige rækker, der kunne rumme langt flere end dem, der dukker op. På denne råkolde vinterdag var jeg den eneste kvinde, som fandt vej til bygningen. Hovedparten af det fremmødte publikum var unge mænd af pakistansk baggrund – lige med undtagelse af en ung flergenerationsdansker, som var her med en af sine venner. Han var kæreste med en tyrkisk pige, fortalte han mig, og ville gerne vide noget om islam, for at deres forhold kunne have en fremtid. Læreren, en ung mand i slutningen af 20'erne med rød Nikekasket, sort læderjakke og et veltrimmet skæg, havde skrevet en række juridiske termer inden for islam på den sorte tavle, som var opstillet bag ham. Han indledte med, at vi på denne dag, sådan som det var aftalt, ville diskutere aspekter af shari’a (islamisk lovgivning), særligt forbud og påbud. "Som udgangspunkt", sagde han, "så er alt tilladt. Der står for eksempel ikke nogen steder, at det ikke er tilladt at gå med slips. Det er Profeten Muhammad eller Allah, der kan gøre en ting fard [påbudt] eller haram [forbudt]. Ting, som er fard er for eksempel pilgrimsfærden, bønnen og almissen. Derimod er alkohol haram. Disse ting står i Koranen. De forskellige lovskoler inden for islam kan dog nogle gange være lidt uenige om, hvor en handling skal placeres i spektret mellem det påbudte og det forbudte." En af tilhørerne spurgte, om man kunne finde noget tilsvarende i det danske samfund, ikke mindst i kristendommen. Læreren tænkte sig lidt om og svarede så, at han ikke vidste så meget om kristendommen, men at han mente, at der var forskellige underafdelinger af denne religion, som alle havde deres egne tolkninger. Derpå gik han videre til en beskrivelse af straffelovgivningen inden for islam, hvor især emnet blodpenge 109 gav anledning til diskussion. En af de unge mænd spurgte, om 109 Blodpenge indebærer en kompensation for drab fra gerningsmandens familie/stamme til offerets familie/stamme. 65
lodpenge betød, at man kunne betale sig fra sin straf – lige meget hvilken udåd man havde begået? Læreren svarede, at der var visse lærde, der mente, at man kunne kombinere forskellige former for staf. Man kunne for eksempel give bødestraf for en enkelt forbrydelse, men fængselsstraf, hvis denne blev gentaget. Læreren underbyggede derefter sine argumenter ved at læse udvalgte vers op fra Koranen. Han skrev versnumre op på et stykke papir, læste dem op på engelsk og oversatte efterfølgende, sådan at de, som havde begrænsede engelskkundskaber, også kunne være med. Derefter gik han mere eksplicit ind på den form for strafudmåling inden for islamisk lovgivning, som både var hårdest og mest uomtvistelig, nemlig den kategori, som kaldes for hadd. "Hadd“, sagde læreren, "er en straf, som ikke kan ændres. Straffen udføres af staten, men den skal gøre det så lidt som muligt. Der er syv forbrydelser, som kan straffes med hadd: hor, falsk anklage, tyveri, voldeligt overfald, frafald fra religionen, indtagelse af alkohol, sammensværgelse, uro og optøjer…“ "– Men betyder det så, at for eksempel demonstrationer er forbudt?", spurgte en ung mand blandt tilhørerne. "Hvad betyder det for ytringsfriheden?" "Man kan godt danne partier eller græsrodsforeninger”, svarede læreren. "Man kan godt demonstrere. Men en islamisk stat kan ikke ændre på den lovgivning, som står i Koranen." "– Hvad så med minoriteternes plads?", sagde en anden ung mand. "Hvis man for eksempel tænker på Udlændingepakken, 110 som er indført her i Danmark…" Læreren nikkede: "Der er i en islamisk stat afsat et vist antal pladser til blandt andet kristne i parlamentet – alt efter hvor mange de er i befolkningen som helhed. En kristen kan godt bevæge sig opad i det sociale system inden for et islamisk samfund. De kan for eksempel blive dommere eller hærledere." "Men hvad så med kvinderne?", spurgte den unge mand igen. "Hvor mange pladser i parlamentet har de?" "Jeg ved det ikke, men der er helt sikkert plads til dem. En af de ting, som skete for 1500 år siden, da islam blev åbenbaret, var, at der blev givet valgret til kvinder", sagde læreren. "Også kvinder kan blive jurister og dommere ifølge islam." Diskussionen var tydeligvis af stor interesse for tilhørerne. Resten af undervisningen forløb som et pingpongspil imellem læreren og den unge mand, som stillede de indledende spørgsmål. Alle andre lænede sig forover i koncentration, tog noter eller nikkede, når vægtige argumenter blev kastet ind i arenaen. 110 “Udlændingepakken” var det populære udtryk for den ændring af Udlændingeloven, der blev vedtaget i Folketinget i foråret 2002. Udlændingepakken medførte blandt andet, at det blev sværere at opnå asyl og familiesammenføring i Danmark. Ligeledes blev det gjort sværere for udlændinge at opnå statsborgerskab. 66
Page 1 and 2:
Muslim i Danmark - muslim i verden
Page 4 and 5:
Muslim i Danmark - muslim i verden
Page 6:
Indhold Forord 7 1 Indledning 9 2 I
Page 10 and 11:
Kapitel 1: Indledning En råkold fr
Page 12 and 13:
som denne. Vi har at gøre med et f
Page 14 and 15:
forglemme danske muslimers forbinde
Page 16 and 17: informanters beskrivelse af sig sel
Page 18 and 19: National identitet En form for iden
Page 20 and 21: udgangspunkt i Profeten Muhammads s
Page 22 and 23: Kapitel 2: Identitet At cykle ned a
Page 24 and 25: evidst eller ubevidst vælger at bl
Page 26 and 27: inden for den etniske gruppe, som d
Page 28 and 29: Jeg har det meget med islam, at jeg
Page 30 and 31: muslimer) udveksler viden, hvor de
Page 32 and 33: der nye hierarkier, nye autoriteter
Page 34 and 35: muslimske ungdomsorganisationers st
Page 36 and 37: anderledes. Så begynder man at kom
Page 38 and 39: NÅR IDENTITETEN BLIVER ET OFFENTLI
Page 40 and 41: tager tørklædet på, kan hun vær
Page 42 and 43: mærke til det, eller er ligeglad
Page 44 and 45: Hermed ikke sagt at det altid lykke
Page 46 and 47: andre steder i ummahen… Lokal isl
Page 48 and 49: folk med islamisk kultur og kalde f
Page 50 and 51: Kapitel 3: Foreningerne Islam er of
Page 52 and 53: Kapitlet beskriver nogle af de akti
Page 54 and 55: Minhaj ul-Quran fungerede fra start
Page 56 and 57: maj 2001 sendte TV-Avisen på DR1 e
Page 58 and 59: også forholde sig til integratione
Page 60 and 61: mandlig, ikke-muslimsk lektor ved
Page 62 and 63: at være en ideologi. Hvorvidt Hizb
Page 64 and 65: indonesiske og engelsksprogede hjem
Page 68 and 69: "Hvad med et land som Kuwait, som i
Page 70 and 71: den patriarkalske tankegang, der er
Page 72 and 73: debat har særligt to aktører, Ami
Page 74 and 75: muslimske ungdomsforeninger - for e
Page 76 and 77: Hvorfor skal vi alle være ens?…
Page 78 and 79: fremhæver hun, at hun er født ind
Page 80 and 81: eligionens autoritet. Sherin Khanka
Page 82 and 83: Kapitel 4: Samfundsdebatten Islamis
Page 84 and 85: muslimer spiller i den offentlige d
Page 86 and 87: kultur global relevans og ser såle
Page 88 and 89: forsvarskamp mod det universelle. G
Page 90 and 91: Dansk Folkeparti, Jesper Langballe
Page 92 and 93: Islamskeptikeren retter sin bekymri
Page 94 and 95: Og kvindeaktivisten Nahid Riazi, sk
Page 96 and 97: Det første, man som dansker bør h
Page 98 and 99: praktiske hensyn. Muslimer ser sig
Page 100 and 101: eller af direkte frygt. Det er ikke
Page 102 and 103: imod den islamiske fundamentalisme.
Page 104 and 105: og hvidt, i positive, ordnede og ne
Page 106 and 107: hvad den ikke er. Her står "den mu
Page 108 and 109: Marx’ værk, Das Kapital, eller K
Page 110 and 111: gioners vinde. Staten, symboliseret
Page 112 and 113: alternativ til den flere århundred
Page 114 and 115: Nationsbegrebet hentyder både til
Page 116 and 117:
Islam kan opfattes som samfundsomv
Page 118 and 119:
Jeg var jo ikke [et politisk partis
Page 120 and 121:
Jeg ringede til journalisten: "Hvad
Page 122 and 123:
trosfæller og ikke-muslimer. I et
Page 124 and 125:
ekte har fået i kraft af deres fam
Page 126 and 127:
identitetsmarkører i politisk øje
Page 128 and 129:
konferencer afholdt i Danmark. 254
Page 130 and 131:
En kvindelig konvertit fortæller,
Page 132 and 133:
magtfuldt, og noget, som den ikke-m
Page 134 and 135:
de igennem ungdomsforeningerne skab
Page 136 and 137:
der indebærer en konfrontation mel
Page 138 and 139:
Men hvorfor dette fokus på synligh
Page 140 and 141:
etniske tilhørsforhold blandt ande
Page 142 and 143:
Appendiks I nærværende bog har je
Page 144 and 145:
STUDIER AV INTER-RELIGIÖSA RELATIO
Page 146 and 147:
35. Helena Norman, Religion som med
show all

Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?