ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR

Arbejdspapir - Industriens brug af kemikalier
Miljøstyrelsens liste over uønskede kemiske stoffer ikke anvendes som led i grundlaget for
reguleringen. Det er således ikke muligt for myndigheden at pålægge begrænsninger i virksomhedens
brug af stoffer på denne liste. Tilsvarende er der er ingen sammenhæng til ordningen omkring grønne
regnskaber. Myndighederne deltager ikke i administrationen af ordningen og har ikke pligt til at bruge
eller kommentere regnskabet.
Et forsøg på at sammenkæde flere forskelige reguleringstiltag er den såkaldte “Eliteordning”
Eliteordning
Eliteordning
Fra regeringens side har det været holdningen, at myndighederne i højere grad bør samarbejde med
virksomhederne om, hvordan disse bedst muligt kan overholde reglerne. Som et konkret forsøg på at
styrke dette samarbejde har Erhvervsministeriet undersøgt perspektiverne i at etablere en såkaldt
eliteordning. Betegnelsen er inspireret fra forsikringsbranchen og formålet er kort fortalt at belønne de
virksomheder, der kan demonstrere, at de har orden på blandt andet miljøforholdene. Disse såkaldte
elitevirksomheder opnår fordele ved mere lempelige kontrolbesøg eller eventuelt ved at blive fritaget
for gebyrer. Til gengæld giver frigørelsen af de ressourcer, der spares, mulighed for et mere omfattende tilsyn
med de virksomheder, som ikke lever op til lovgivningen.
Som opfølgning på finansloven for 1999 blev der foretaget en udredning vedrørende etablering af en eliteordning
for virksomheder der overholder stillede krav med henblik på en forenkling og fornyelse af det offentlige
kontrolsystem 6 . En udredningen der viste, at en eliteordning bør tage udgangspunkt dels i
certificeringsordninger for virksomheder, dels i en graduering og koordinering af den offentlige
kontrol.
Med henblik på at sikre at eliteordningen bliver udbredt til relevante kontrolområder blev det
efterfølgende som led i finanslovsaftalen for år 2000 aftalt at igangsætte pilotprojekter inden for
fødevareområdet og miljøområdet. Dette har medført, at der blev igangsat fire forsøg i foråret 2000.
Det drejede sig om:
- Opstilling af mere detaljerede kriterier for, hvordan virksomheder kan inddeles ud fra deres
miljøpræstationer. En opdelingen der skal bruges til at tilrettelægge tilsynet med virksomheder efter
deres miljømæssige adfærd. Miljøstyrelsen forestår dette arbejde.
- Vurdering af hvorvidt det har en gavnlig virkning på arbejdsmiljøet i virksomheden, at en
virksomhed er enten er EMAS-registreret eller ISO 14001-certificeret. Er dette tilfældet, vil dette
eventuelt fremover kunne have betydning for Arbejdstilsynets prioritering af, hvilke virksomheder eller
dele af virksomheder, som skal kontrolleres. Forsøget foretages i Arbejdstilsynets regi.
- Undersøgelse af, hvorvidt det kan overlades til virksomhederne at føre kontrol med deres egne
køleanlæg, hvilket skal ske på baggrund af kurser i køle- og beholderteknik udbudt af Arbejdstilsynet.
6 Erhvervsministeriet, 1999
11