ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR

Arbejdspapir - Industriens brug af kemikalier
Af eksempler på grønne afgifter er: 51
- CO2–afgiften, svovlafgiften og energiafgift fra erhvervene.
Afgift der er pålagt erhvervslivets energiforbrug og som sigter på, at reducere forbruget af
fossile brændsler. Afgiften er er differentieret efter energianvendelse og er opdelt efter de tre
kategorier, rumvarme, energiintensive processer samt mindre energiintensive processer.
Differentieringen af afgiftssatserne betyder, at des mere energiintensiv virksomheden er, des
mere falder afgiftsbelastningen pr. energienhed. Dertil kommer, at det hvad angår de meget
energiforbrugende virksomheder, er muligt at indgå en aftale med Energistyrelsen om
energieffektivisering og således få refunderet en del af CO2 -afgiften. Dette sikrer både, at der
foretages energieffektiviseringer i de mest energiforbrugende virksomheder, uden at disse
virksomheder bliver for belastet rent økonomisk.
- Affaldsafgiften.
Denne afgift trådte i kraft tilbage i 1987 men er løbende blevet forhøjet. Formålet med denne
afgift har været at konfrontere affaldsproducenterne både de økonomiske- og miljømæssige
omkostninger ved affaldsbortskaffelse. Affaldsafgiften er rettet mod både selve produktionen af
affald samt håndteringen af affald. Der er sidenhen foretaget en differentiering, hvilket har
betydet, at det er dyrere at deponere affaldet end at sende det til forbrænding mens
genanvendelse helt er fritaget for afgift.
- Spildevandsafgiften.
Afgiften indførtes i 1997 og er pålagt udledninger af henholdsvis kvælstof, fosfor og organisk
materiale både fra fælles rensningsanlæg, virksomheder med eget renseanlæg og endelig på
udledninger fra spredt bebyggelse i områder, hvor der ikke er kloakeret.
- Klorerede opløsningsmidler.
Afgiften blev indført i 1996 og er rette mod de tre mest anvendte klorerede opløsningsmidler,
med det formål sænke forbruget disse opløsningsmidler
Effekt
Effekt
51
Miljø- og Energiministeriet, 1999
49