ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR

More documents

Recommendations

Info

Arbejdspapir - Industriens brug af kemikalier · Distribution og emballage · Brug · Bortskaffelse De specifikke kravene varierer fra produktgruppe til produktgruppe men kan f.eks. være: 16 · Ingen brug af stoffer, der nedbryder ozonlaget · Intet eller meget lavt indhold af tungmetaller · Reduceret brug af farlige kemiske stoffer · Energibesparelser · Genanvendelse og minimering af affald På baggrund af disse vurderinger udvælges de væsentligste miljøforhold, som produkterne inden for den givne kategori skal forholde sig til. For at sikre, at der sker fortløbende miljøforbedringer, revideres kravene hver tredje år. Ved disse revideringer af kriterierne forsøges det at sikre, at der tilsvarende sker en løbende miljømæssig forbedring af de enkelte produkter. 16 Miljømærkesekretariatet, 2000 25
Arbejdspapir - Industriens brug af kemikalier Der er mange ligheder mellem de to ordninger. Eksempelvis er de krav der stilles i det to ordninger er baseret på ens parametre. Imidlertid har det vist sig at der er forskel på den endelige kriterieudformning i de to ordninger. Det har dog vist sig vanskeligt at foretage en sammenligning af den miljømæssige effekt af de to ordninger. 17 En overordnet forskel mellem de to ordninger er udbredelse og omfang. Hvor Svanen kun har deltagelse af de nordiske lande og således kun er brugbar i disse lande, gælder det for Blomsten at den er etableret og administreres i EU regi og kan derved anvendes på et langt større marked. På trods af at det potentielle marked for Blomsten er væsentligt større end det for Svanen, kan det konstateres, at det går meget trægt med at får udviklet kriterier for Blomsten. Et forhold der har bevirket, at Danmark er blevet tilsluttet den nordiske svanemærkeordning, som i dag er betydeligt mere udbredt på det danske marked end EU’s miljøblomstordning. (Der henvises til afsnittet om Miljøkommunikation). Blomsten - EU's miljømærke Baggrunden for ordningen var at en række lande sidst i 1980'erne var i gang med at indføre nationale miljømærkningsordninger. Der var følgelig en risiko for, at disse mærkningsordninger ville komme i konflikt med principperne om fri samhandel og virke som en form for teknisk handelshindring. Blomsten blev vedtaget i marts 1992 for blandt andet at modvirke denne udvikling. Formålet er at fremme udbud og efterspørgsel på de produkter, der er mindst miljøbelastende. Bestræbelserne er at give forbrugerne en enkel og troværdig information om, hvorvidt et produkt hører til blandt de mindst miljøbelastende inden for dets produktgruppe. Ordningen er gældende i de femten EU lande samt Norge, Island og Liechtenstein og den kan benyttes af alle producenter og importører, der afsætter produkter på EU-markedet. Ordningen er frivillig og skal som udgangspunkt dække alle non-food brancher, hvor der er udviklet kriterier. De brancher, der på nuværende tidspunkt især benytter sig af ordningen er farve- og lakindustrien, maskinindustrien (vaskemaskiner), papirvarer samt visse beklædnings- og tekstilvarer. Kriterier for valg af produktgrupper omfatter overvejelser omkring tilgængelighed i detailhandlen, andel af det daglige forbrug, miljømæssig betydning, produktgruppernes synlighed samt interessen fra producenterne og importørerne Kriterierne for at få tildelt mærket er fastsat således, at 5-30% af produkterne på markedet indenfor en produktgruppe skal kunne få tildelt mærket. Disse kriterier udarbejdes på baggrund af livscyklusanalyser, der søger at bestemme de væsentligste miljøproblemer, som er relateret til produktet. Ud fra disse analyser udvælges kriterierne for produktet. Det er dog vigtigt at understrege, at udvælgelsen af kriterier er en meget kompleks proces, der involverer både EU-kommission, miljømærkenævnet, industri og diverse interesseorganisationer. På sigt er det hensigten at ordningen skal være selvfinansierende. Indtil videre sker en del af finansieringen i Danmark af Miljøstyrelsen. Omkostningerne til ordningen dækkes mellem myndigheder, producenter, importører og forhandlere. Samlet set er det dog myndighederne der dækker hovedparten af udgifterne. Med hensyn til producenterne betaler disse et ansøgningsgebyr på kr. 3.500 kr. Dertil kommer et anvendelsesgebyr, som udgør 0,15 procent af omsætningen. 17 Ingeniøren nr. 38, 1996 26
Page 1 and 2: ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR UDARBEJDE
Page 3 and 4: Indhold Indhold Virksomhedernes Vir
Page 5 and 6: Arbejdspapir - Industriens brug af
Page 25: Arbejdspapir - Industriens brug af
Page 77 and 78:
Arbejdspapir - Industriens brug af
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
show all

ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?