ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR

Arbejdspapir - Industriens brug af kemikalier
også leverandørerne i stigende grad er blevet opmærksomme på miljøkravene i den statslige
indkøbspolitik. Registrering af statens institutioner og virksomheder har vist at henved 90 procent af
disse er omfattet af en sådan indkøbspolitik. Det tager dog tilsyneladende tid at realisere de gode
intentioner, da omkring halvdelen af samtlige indkøbere ved nærmere undersøgelse imidlertid ikke er
klar over, at de er omfattet af en indkøbspolitik af en mere central myndighed.
Helt konkret viser erfaringerne med offentlige grønne indkøb, på trods af store forventninger hertil, at
det i dag kun en meget begrænset del af de offentlige indkøb, der er grønne. Et skøn - omend behæftet
med usikkerhed, da der ikke findes egentlige opgørelser - siger, at den offentlige, grønne efterspørgsel
ligger på knap 3 mia. kr. om året, hvilket svarer til under 3 procent af de samlede offentlige indkøb. 42
Problemstillinger
Problemstillinger
Der er endnu en lang vej igen før det miljøbevidste indkøb i staten kan kaldes massivt og
indkøbspolitikken for alvor sætter miljø på lige fod med pris, kvalitet m.m. Forklaringerne på dette
kan tilskrives flere forhold. Først og fremmest kan det konstateres, at det i sig selv kan være en større
proces at implementere miljøbevidste indkøb. 43
Et andet forhold er det ressoucemæssige aspekt, i det at det koster både tid og penge at foretage
miljøbevidste indkøb. Ressourcer der enten kan relateres til øgede udgifter i forbindels med indkøbene
eller ved ekstra tidsforbrug til indsamling af viden og dokumentation, samt kommunikation med
henholdsvis leverandørerne og de ansatte. På nuværende tidspunkt gælder det, at det er de færreste
institutioner, der har haft mulighed for at afsætte ekstra ressourcer til opgaven og har indpasset
implementeringen i dagligdagen. En mere grundlæggende forudsætning for at der kan foretages
offentlige grønne indkøb i større udstrækning og på alle niveauer i de enkelte institutioner er, at der en
viden om både de miljø- og indkøbsmæssige forhold til stede internt i institutionen.
Indkøberne er sjældent uddannede indkøbere. Det er blandt andet på den baggrund at erfaringer viser,
at mange indkøbere efterlyser efterlyser mere viden om miljømæssige forhold samt om, hvordan
arbejdet med grønne indkøb i højere grad kan systematiseres. Opkvalificering og efteruddannelse ses
som et “must”. Der eksisterer imidlertid nogle barrierer for dette. En væsentlig barrierer udgøres af det
tidsforbrug, som ligger i at skulle deltage i kurser, hvilket især gælder for den gruppe af indkøbere,
som ikke er fuldtidsbeskæftigede med indkøb. Hertil kommer det prismæssige aspekt, da der kan være
store omkostninger forbundet med efteruddannelse og opkvalificering. 44
Et andet problem er, at samarbejdet mellem amternes og kommunernes miljømedarbejdere og de
indkøbsansvarlige generelt er ringe. Den miljøkompetence, som miljømedarbejderne ligger inde med,
vurderes at kunne blive udnyttet mere hensigtsmæssigt i forhold til de offentlige grønne indkøb.
Samtidig forventes der en større miljømæssig effekt ved at placere indkøbene hos eksempelvis en
specialkonsulent, som forestår de miljørbevidste indkøb, fremfor hos en sekretær, som også har mange
andre vigtige opgaver.
42
DTI erhvervsanalyser, 1999
43 Miljøstyrelsen, 1999
44 Ny Viden fra Miljøstyrelsen, 2001
44