ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR

More documents

Recommendations

Info

Arbejdspapir - Industriens brug af kemikalier OECD gennemførte i 1997 en evaluering af EU-blomsten, med det formål at vurdere de markeds- og handelsmæssige effekter af ordningen. Da ordningen imidlertid kun har haft en ringe udbredelse på markedet har den derfor også kun haft en meget beskeden effekt. Der er endnu ikke foretaget en evaluering af forbrugernes holdning til miljømærket grundet den meget beskedne udbredelse. Senest undersøgelser tyder på at det stadig går trægt med udbredelsen. Svanen - det nordiske miljømærke Arbejdet med svanemærket blev igangsat i 1989 af Nordisk Ministerråd. Danmark blev imidlertid ikke tilsluttet ordningen før i 1997. At Danmark alligevel valgte at tilslutte sig Svanen skyldes som nævnt den langsommelige proces med at få udviklet og godkendt kriterier til EU's miljømærke Blomsten. Ordningen er frivillig og rettet mod produkterne, ikke virksomhederne, og er gældende i de nordiske lande. Det er endvidere muligt for udenlandske virksomheder at søge om at blive tilsluttet ordningen. Formålet med ordningen er ligesom med EU-blomsten at stimulere til et mere miljøvenligt forbrug ved vejledning af forbrugere og indkøbere, der ønsker at handle miljøbevidst. Desuden er et formål at fremme udvikling, afsætning og anvendelse af produkter, som er mindre miljøbelastende. Ordningen kan benyttes af alle de brancher, der er udviklet kriterier for og den er gælder både for producenter og importører. Det er dog især brancherne trykkeri, grossister af papirvarer og kemisk industri, der benytter ordningen. Som i tilfældet med Blomsten er det for Svanens vedkommende myndighederne, der betaler langt hovedparten af udgifterne til ordningen mens brugerbetaling på nuværende tidspunkt endnu kun er beskedent. Virksomhederne betaler et fastsat gebyr på 3500 kroner for at ansøge om mærket. Hertil kommer, at der ved godkendelse skal betales et anvendelsesgebyr på 0,4% af omsætningen af det mærkede produkt. Dog skal der maksimalt betales kr. 250.000. Svanemærket er uden tvivl det mest kendte miljømærke af de to mærker Blomsten og Svanen. Der har imidlertid også været rejst kritik af ordningen. Et kritikpunkt til ordningen har blandt andet været, at der ved eksempelvis papirprodukter tages for meget hensyn til nordiske lande og deres genbrugsordninger. Dette er blevet kritiseret af lande uden for mærkningsfællesskabet, disse lande har samtidig påpeget, at deres virksomheder ikke har haft mulighed for at deltage aktivt i kriterieudvælgelsen. Andre eksempler positive miljømærker og miljøanprisninger af produkter En anden type eksempel på brugen af de positive miljømærker er en række firmaers og erhvervsorganisationers egne miljømærker eller egne anprisninger af deres produkters miljøvenlighed. Initiativer der er omstridt på grund af at ordningerne hverken er udarbejdet af eller kontrolleres af uafhængige instanser. Som oftest er der tale om, at man her anvender miljø som en parameter til at reklamere for egne produkter, uden at der ligger nogen reel miljømæssig indsats bag. Ofte fortæller disse mærker ikke den fulde sandhed omkring produktet. Eller mærkerne kan endog være direkte på kant med markedsføringsloven. Af eksempel herpå kan være anprisning af spraydåser, hvor det anføres, at der ikke indgår CFC som drivmiddel. Da stoffet imidlertid er forbudt i produktet er det i strid med markedsføringsloven. Et eksempel på en miljømærkningsordning etableret af erhversorganisationer er I.P. mærket. I. P. står for Integreret Produktion og er blandt andet udarbejdet af Dansk Erhvervsgartnerforening. Den erklærede målsætning for producenten er at nedsætte mængden af sprøjtemidler. En mærkningsordning der imidlertid ikke tyder på have haft udpræget succes hos forbrugerne. 27
Arbejdspapir - Industriens brug af kemikalier Hertil eksisterer desuden udenlandske miljømærker, som kan medvirke til at forvirre forbrugerne. Hvilket det tyske "Der Grüne Punkt" er et eksempel på. Mærket ses ofte på emballage. Imidlertid er der tale om et sorteringsmærke, som kun anvendes i Tyskland og derfor er rettet mod de tyske forbrugere. En genbrugsordning som Danmark ikke deltager i, hvorfor mærket er helt uden effekt herhjemme. Et andet eksempel er udvalgte genbrugsmærker, der også kan være misvisende. Dette gælder blandt andet det genbrugsmærke, som kan optræde på aluminiumsfolie. Fra et miljømæssigt synspunkt er genbrug af aluminium hensigtsmæssig. Problemet er imidlertid, at der ikke foretages systematisk indsamling af aluminium i Danmark. Det er derfor op til forbrugerne selv at aflevere aluminiumsfolien på få udvalgte steder i landet. 18 Problemerne med miljømærker og anprisninger, hvor det er tvivlsomt om der overhovedet er nogen miljøeffekt, er ikke så udbredt i Danmark som i andre lande. Dette skyldes blandt andet at der har været end del fokus på denne problematik herhjemme. Anmeldelser til forbrugerombudsmanden og fokus på problemet i miljø- og forbrugerorganisationer har været medvirkende til at især de store producenter i højere grad har forsøgt at undgå denne form for markedsføring. 19 Det er imidlertid et område, hvor det også fremover er nødvendigt at rette opmærksomheden. For mange miljømærker og miljøanprisninger, som ikke alle er lige reelle, kan gøre det vanskeligt for forbrugerne at træffe det miljømæssigt set mest hensigtsmæssige valg. Desuden kan disse mærker og anprisninger udvande værdien af et miljømærke som Svanen. Herved risikeres det, at et perspektivrigt miljøpolitiks virkemiddel forringes i væsentlig grad. Myndighedernes rolle Myndighederne har i Danmark en central rolle i forbindelse med brugen af miljømærker. Hvad angår Svanen er kriterierne udviklet i samråd med blandt andet Miljøstyrelsen og Miljømærkenævnet i samråd med de andre nordiske miljømærkningsinstitutioner. Blomsten er udviklet i EU regi. For begge mærker er der dermed sikret en hvis national indflydelse. I forhold til den markedsmæssige udbredelse og succes for miljømærkerne gælder det, at myndighedernes rolle her ikke kan undervurderes. Det fremtidige arbejde med at verificere og kontrollere virksomhederne må forventes i højere grad at blive foretaget af uafhængige organisationer. Eksempelvis de organisationer, der på nuværende tidspunkt foretager verifikation af miljøledelsessystemerne. 18 Grøn information, 2000 19 AKTUELT 3. april 2000 28
Page 1 and 2: ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR UDARBEJDE
Page 3 and 4: Indhold Indhold Virksomhedernes Vir
Page 5 and 6: Arbejdspapir - Industriens brug af
Page 27: Arbejdspapir - Industriens brug af
Page 79 and 80:
Arbejdspapir - Industriens brug af
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
show all

ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?