ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR
ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR
ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Arbejdspapir - Industriens brug af kemikalier<br />
mellem myndigheder og industrien. Dette er brugen af frivillige aftaler et konkret eksempel på.<br />
Frivilligheden består groft sagt i, at industrien under udsigt til skærpede miljøkrav kan foretrække et<br />
regelsæt, som den selv er med til at fastlægge frem for miljøkrav alene fastsat af myndighederne.<br />
EU kommisionen inddrog i forbindelse med “The 5 th<br />
Environmental Plan of Action” fra 1992, denne<br />
form for regulering, hvor frivillige aftaler indgår som et centralt instrument. Denne femte<br />
miljøhandlingsplan havde som overordnet målsætning at rykke den politiske beslutningsproces i<br />
retning af større bæredygtighed både i forhold til den økonomiske og den sociale udvikling.<br />
Kommisionen vurderede positivt de muligheder, der lå i brugen af aftaler som miljøpolitisk<br />
instrument. 57<br />
EU-Kommissionens har siden taget kontakt til både Ministerrådet og Europa Parlamentet med det<br />
formål at skabe rammer for indgåelse af miljøaftaler. Et initiativ der skulle ses i sammenhæng med<br />
EU's 5. Miljøhandlingsprogram, hvilket fordrede overvejelse omkring: 58<br />
- opstilling af retningslinier for en effektiv anvendelse af miljøaftaler.<br />
- opstilling af betingelser for, at sådanne aftaler kan anvendes til gennemførelse af visse<br />
bestemmelser i Fællesskabets direktiver.<br />
- anføring af, hvorledes miljøaftaler kan anvendes på EU plan.<br />
I forhold til Danmark blev der allerede i 1991 indført en bestemmelse i miljøbeskyttelsesloven. Denne<br />
giver ministeren hjemmel til at indgå aftaler med virksomheder. Aftaler der skal sikre, at<br />
virksomhederne opnår nærmere fastsatte mål for anvendelsen, udledningen eller bortskaffelsen af<br />
nærmere bestemte produkter, stoffer eller materialer.<br />
I den Natur- og miljøpolitiske redegørelse 1999, kædes brugen af aftaleinstrumentet sammen med den<br />
overordnede strategi for miljøindsatsen. Her fremgår det, at regeringen særligt vil arbejde for at:<br />
- Tilrettelægge miljøindsatsen, så omkostningerne for samfundet bliver så lave som mulige. Det<br />
skal ske med det rigtige valg og rigtige den kombination af styringsmidler.<br />
- Udbygge beslutningsgrundlaget for valg af styringsmidler på natur-og miljøområdet, f.eks. ved<br />
at udbygge viden generelt om styringsmidlers miljø- og omkostningsmæssige effekter.<br />
Udbredelse Udbredelse og og erfaringer<br />
erfaringer<br />
I forhold til de frivillige aftaler eksisterer der en større variation af denne type af aftaler. Eksempler<br />
herpå er selvregulering, frivillige initiativer, sam-regulering, frivillige forlig med mere. Opgørelser<br />
viser at der eksisterer mere end 300 af slagsen alene inden for EU. 59<br />
I tilfældet med Danmark, er det også her gjort erfaringer med aftalekonceptet, der anvendes i stigende<br />
grad på miljøområdet. Disse har vist, at der i særdeleshed bør være et kritisk fokus på forhold som<br />
57<br />
OECD, 1998<br />
58 Miljøstyrelsen, 1997<br />
59 OECD, 1998<br />
53