ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR

More documents

Recommendations

Info

Arbejdspapir - Industriens brug af kemikalier For de større virksomheders vedkommende har disse som regel overblikket og viden. Her er det snarere tiden og interessen, der mangler. 37 I forhold til markedet har der endnu ikke kunne konstateres noget markedspres på virksomhederne, hvilket derfor ikke har været det afgørende argument for virksomhederne til at indføre miljøledelse. Så selvom myndighederne de senere år har forsøgt at gøre miljøpolitikken mere markedsorienteret, har dette altså endnu ikke afspejlet sig i et egentligt markedspres. Der er derfor stadigvæk et behov for at stimulere udviklingen af grønne præferencer på markedet. Set ud fra en ren miljømæssig betragtning har det vist sig yderst vanskeligt at udpege de deciderede forbedringer af miljøet, der kan relateres til brugen af miljøledelse. Og der eksisterer ikke egentlige undersøgelser af den konkrete miljøeffekt af miljøledelse. På nuværende tidspunkt må de formodede miljøgevinster hovedsageligt tilskrives de generelle ressourcebesparelser, der foretages på virksomhederne i forbindelse med implementeringen af miljøledelse. I og med at der ikke er noget minimumsniveau, andet end det af lovgivningen satte, kan der reelt være en stor forskel på kvaliteten af de miljøledelsescertificerede virksomheders miljøarbejde. Miljøledelse kan i den henseende samtidig tjene som en blåstempling af stærkt miljøbelastende produktioner. Hertil kommer spørgsmålet om, hvilken betydning brugen af miljøledelse har i forhold til den mindre gruppe af virksomheder, der udviser en stærk problematisk adfærd på miljøområdet. Formår det at påvirke disse virksomheders adfærd? En betydende del af de danske virksomheder er afhængige af deres underleverandører. Dette er især tilfældet på det kemiske område, hvor en lang række af de kemiske stoffer produceres af udenlandske firmaer uden for landets grænser. Det kan være vanskeligt for den enkelte virksomhed at indhente tilstrækkelig viden om eventuelle miljøproblemer ved disse stoffer. Hertil kommer at for, at en virksomhed kan efterspørge de miljømæssigt set mest miljørigtige produkter, kræves der en viden om, hvad der skal efterspørges. En viden som det tilsvarende kan være vanskeligt for virksomhederne at opnå, men som oftest må fremskaffes v.h.a. af offentlig vidensinstitutioner. Foreløbige erfaringer tyder her på, at det i praksis er vanskeligt for virksomhederne i væsentlig grad at påvirke leverandører. Til trods for at EMAS forordningen lægger op til, at de certificerede virksomheder skal stille krav til netop leverandørerne. Der er på nuværende tidspunkt ingen opgørelser over præcist hvor stor en effekt miljøledelse har på eksempelvis kemikalietrykket. Indføringen af miljøledelse kan betyde en begrænsning i brugen af de 37 Miljøstyrelsen, 1999. 41
Arbejdspapir - Industriens brug af kemikalier giftigste kemikalier, men der ligger en risiko for at disse forbedringer kan blive meget beskedne som følge af en generelt stigende materialisering og af et højere forbrug af materielle goder. Overvejelserne for at løse disse problemstillinger går blandt andet på, at der bør arbejdes mere med miljøet før og efter virksomhedernes egen produktion. Det vil sige sammenhængen mellem miljøledelse og produktregulering. Hvordan disse forhold kan integreres, således at Livscyklusanalyser tilsvarende kan indbygges som en naturlig del af en ledelsespolitik, målsætninger og procedurer i virksomheden. På nuværende tidspunkt betyder brugen af miljøledelse ingen reel sikring af, at virksomhederne tænker LCA orienteret. Sat på spidsen forhindrer miljøledelse ikke en virksomhed i at feje for egen dør ved blot at sende problemerne videre. Arbejdsgruppen mener på den baggrund, at der bør opstilles mere specifikke målsætninger for miljøledelse både på kort og lang sigt. Krav der eventuelt kan formuleres branchevis. I relation til miljøskadelige kemiske stoffer kan der som eksempel stilles krav om, at stofferne på listen over uønskede kemiske stoffer bør udfases inden for en specificeret tidshorisont på de miljøledelsescertificerede virksomheder. Et andet forhold er at miljømyndighedernes betydning i forbindelse med udbredelsen og dynamikken af miljøledelse ikke bør undervurderes. Både som drivkraft til at sikre at virksomhederne foretager løbende miljøforbedringer og i forhold til at fremskaffe viden miljøbelastningerne i de forskellige produkters livscyklus. Offentlige Offentlige gr grønne gr nne indk indkøb indk indk Arbejdet med de offentlige grønne indkøb går tilbage til Miljøbeskyttelsesloven, som pålægger det offentlige selv at gøre en aktiv indsats for miljøområdet, blandt andet i forbindelse med indkøb og forbrug. Dertil kommer tidligere erfaringer med offentlige indkøb i forbindelse med energieffektiviseringer. Konkret bunder den nuværende strukturering af den offentlige grønne indkøbspolitik på: "Handlingsplan for en offentlig grøn indkøbspolitik", som blev vedtaget i 1994 og statsinstitutionerne har efterfølgende haft pligt til at udarbejde indkøbspolitikker siden 1995. Formålet med en offentlig grøn indkøbspolitik er: 38 · offentlig produktion og forbrug. At tilskynde det øvrige samfund til også at anvende miljø- og ressourcevenlige, herunder energirigtige, produkter og produktionsmetoder. · At nedsætte miljøbelastningen, herunder miljøbelastningen fra energiforbrug som følge af 38 www.mst.dk/Offentlige grønne indkøb 42
Page 1 and 2: ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR UDARBEJDE
Page 3 and 4: Indhold Indhold Virksomhedernes Vir
Page 5 and 6: Arbejdspapir - Industriens brug af
Page 41: Arbejdspapir - Industriens brug af

ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?