ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR

More documents

Recommendations

Info

Arbejdspapir - Industriens brug af kemikalier Økonomisk konomisk konomisk-/markedsorienterede konomisk /markedsorienterede virkemidler virkemidler virkemidler Miljømærker Anvendelsen af miljømærkningsordninger er af nyere dato, og meget tyder på, at der er tale om et perspektivrigt virkemiddel, hvilket især det danske økologimærke på fødevarer et godt eksempel på. I forhold til non-food produkter er brugen af mærkning, som et miljøpolitisk virkemiddel, imidlertid stadig ikke fuldt udviklet. Der mangler eksempelvis at blive udviklet kriterier for en lang række produkter og produktgrupper, og der er stadigvæk et stort behov for at tilpasse markedet til disse mærkningsordninger. Der eksisterer på nuværende tidspunkt 4 deciderede miljømærker på non-food produkter og 7 økologiske mærker, som er rettet mod fødevarer (og delvist til tekstiler og træ). Dertil kommer et større antal miljørelaterede mærker eksempelvis energisparemærker, genbrugssymboler samt de påbudte faresignaler på farebetonede kemikalier. 10 Medtages samtlige mærksningsordninger på det danske marked er der tidligere foretaget skøn på mellem 400 – 600 private mærker samt 36 offentlige 11 . Overordnet kan der skelnes mellem tre forskellige mærkningstyper: - Negative miljømærker. Obligatoriske mærker, der angiver negative egenskaber ved et produkt. - Neutrale miljømærker. Miljøvaredeklarationer, der redegør for produktets miljøegenskaber og derved giver forbrugeren mulighed for at foretage en sammenligning mellem forskellige produkter inden for samme produktkategori. - Positive miljømærker. Priser produktet for at opfylde nogle miljøkriterier, der er over markedsstandarden. Mærket skal derfor ses som en anbefaling af produktet. Følgende gennemgang indeholder en introducerende tilgang til de to førstnævnte mærkningstyper, men vil hovedsageligt fokusere på miljømærkerne Svanen og Blomsten, dvs. de positive miljømærker på non-food produkter. 10 Oversigt fra grøn information, juni 2000. 11 Forbrugerstyrelsen, 1999 21
Arbejdspapir - Industriens brug af kemikalier Negative miljømærker Anvendelse af negative (obligatoriske) miljømærker er omfattet af lov nr. 21 fra januar 1996 om kemiske stoffer og produkter og heraf medfølgende bekendtgørelse om bestemmelser for salg, mærkning, emballering med videre. De kemiske stoffer og produkter, der er omfattet af bestemmelserne må således kun sælges såfremt, at de er mærket med specifikt korrekte oplysninger. Oplysninger, der blandt andet kan indeholde farebetegnelser og faresymboler. Eksempler på denne type mærkning er de kendte faresymboler på udvalgte kemikalier samt de såkaldte R- og S-sætninger. Sætninger der henviser til henholdsvis risici eller sikkerhedsmæssig korrekt håndtering og opbevaring. De negative mærker anvendes blandt andet når der tale om følgende produkter eller stoffer: · Meget brandfarlige · Eksplosionsfarlige · Let antændelige · Sundhedsskadelige · Meget giftige · Miljøfarlige De ovenstående mærker har udelukkende til formål at gøre brugerne opmærksomme på, at forkert brug kan udgøre en risiko for folks sundhed og sikkerhed. Det er er endvidere påbudt, at disse farlige kemiske stoffer og produkter skal leveres med en udførlig brugsanvisning på dansk. Ud over disse mærkers oplysende/advarende funktion, er det blevet fremført, at mærker af denne karakter får de berørte virksomheder til at forsøge at ændre deres produkter, således at disse ikke skal mærkes. En sådan substitution af skadelige stoffer til mindre skadelige stoffer vil således kunne medføre miljømæssige forbedringer. 12 MAL-koder Et andet eksempel på denne form for negativ obligatorisk mærkning er brugen af MAL-koder, der blandt andet udspringer af arbejdsskader som følge af de store mængder af organiske opløsningsmidler i maling, trykfarve, lakker, afvaskere og lignende. Disse produkter skal mærkes med såkaldte MAL-koder, som fortæller hvilken beskyttelse der bør anvendes ved brug af produkterne. Denne mærkningsordning er opbygget efter et princip om at des højere MAL-koderne er des større sundhedsfare er der. Noget der tilsvarende medfører øgede krav til afhjælpeforanstaltninger og beskyttelse af de ansatte. Konkret mærkes produkter, der har den laveste faremærkning med koden 00-1 mens højeste faremærkningskode er 5-6. Ordningen administreres af arbejdstilsynet og har eksisteret gennem de sidste ca. 20 år. Mærkningsordningen er udviklet til arbejdsmiljøforholdene og er således primært tiltænkt de professionelle malere. Der har været overvejelser fremme om at udvikle mærkningsordningen således, at den ikke længere kun henvender sig til professionelle indkøbere men også retter sig mere direkte til forbrugerne. En positiv konsekvens ved brugen af MAL-koder har været - ud over forbedring af arbejdsmiljøet - at dansk farve- og lakindustri i mange år har inkluderet både miljø- og arbejdsmiljøhensyn i deres produktudvikling. Dette har medført, at Danmark i dag er på forkant indenfor udviklingen af mindre miljø- og arbejdsmiljøbelastende farve og lakprodukter. 12 EPA - USA 22
Page 1 and 2: ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR UDARBEJDE
Page 3 and 4: Indhold Indhold Virksomhedernes Vir
Page 5 and 6: Arbejdspapir - Industriens brug af
Page 21: Arbejdspapir - Industriens brug af
Page 73 and 74:
Arbejdspapir - Industriens brug af
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
show all

ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?