ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR

More documents

Recommendations

Info

Arbejdspapir - Industriens brug af kemikalier nærmere fastsat grænse), og hvis der er ”huller” fortælle hvor stort ”hullet” er - dvs. for hvor stor en andel/mængde af råvarerne/input, man ikke ved, om de indeholder uønskede kemikalier. I forhold til dette, er arbejdsgruppen af den opfattelse, at præciseringen ikke alene bør vedrøre input af uønskede stoffer - den bør også omfatte ønskede stoffer i produkter, udledninger/emissioner og i affald fra virksomhedens aktiviteter. Dette vil fortælle læseren, hvor de ønskede stoffer forsvinder hen - f.eks. primært som affald eller i produktet, og det vil være værdifulde oplysninger for det næste led i værdikæden. Det bør dog overvejes, om en ændring af vejledningen er nok til at opnå den ønskede effekt: at reducere forbruget af uønskede stoffer. Arbejdsgruppen mener, at dette er et ”klassisk” eksempel på, at politikerne skal gøre sig målet klart og gå efter hele bolden med lovgivningen. Ønskes der fra politisk hold en effekt ift. forbruget af uønskede kemikalier ved brug af Loven om grønne regnskaber, bør man på derfor tage hele skridtet og indføre krav om rapportering på input og output af uønskede stoffer i produktionen. En mindre ulempe ved at indføre specifikke krav vedrørende uønskede stoffer i Loven om grønne regnskaber er imidlertid, at det kan gøre regnskaberne mindre læsevenlige. Jo mere virksomhederne bindes ift. indholdet i det grønne regnskab, jo større er risikoen for at mange regnskaber bliver regulære opremsninger af oplysninger jf. lovens krav. Mange regnskaber har i dag denne tendens. Debatoplægget fra peger på, at mange virksomheder ikke oplyser specifikt om uønskede kemikalier i produktion, produkter m.v., fordi de ofte ikke er klar over, om disse kemikalier indgår i råvarer eller halvfabrikata, som indgår i produktionen. De brancher, der i dag er omfattet af loven om grønne regnskaber, er i stort omfang fremstillere af ”basis-produkter”, som indgår i produktion og produkter i en lang række andre brancher. Lov om grønne regnskaber kan således - hvis det nuværende omfang bevares - være et redskab til - gennem fokusering på og rapportering specifikt om anvendelsen af uønskede kemikalier - at få producenter af disse ”basis-produkter” til at substituere uønskede kemikalier i såvel produktion som produkter. Arbejdsgruppen finder, at en ændring af lov om grønne regnskaber ift. uønskede stoffer bør suppleres med andre virkemidler, som kan guide virksomhederne i samme retning. Oplysninger alene giver ingen effekt - der skal skabes et kundekrav eller andre incitamenter til forbedringer på området. Eksempler på supplerende virkemidler er: Grønne indkøb fokusere på indsats for substitution af uønskede stoffer Debatoplæg lægger op til, at det skal gøres pligtigt at rapportere om hvilke krav der stilles til · · produktudvikling · Støtte til projekter vedrørende substitution (eller genanvendelse) - i såvel produktion som · Opdatering af indkøbsvejledninger ift. uønskede kemikalier produkter · Arbejde for andelen af uønskede stoffer i produktet som en parameter ved miljømærkning af underleverandører. Denne pligt kan udvides til at oplyse hvilke krav der stilles til 17
Arbejdspapir - Industriens brug af kemikalier underleverandører om indholdet at uønskede stoffer (produkter/råvarer) eller håndtering (affaldsaftager). optimale for at minimere brug af uønskede stoffer. Dette kunne ske ved hjælp af spørgeskemaer til medarbejdere, som ikke er kendt for virksomhedens ledelse. · Måske kan det gøres pligtigt at lade medarbejderne vurdere af om virksomheden gør sit Ser man på erfaringerne fra andre lande, skal det fremføres, at Norge pr. 1. januar 1999 indførte krav til miljøoplysninger i alle norske virksomheders årsberetning. Vejledningen til, hvorledes denne opysningspligt skal efterkommes, indebærer, at virksomhederne skal oplyse om typer og mængder af miljø- og sundhedsskadelige kemikalier, som indgår i produktet. Der bliver altså stillet konkrete krav vedrørende kemikalier i andre lande. De norske krav er helt nye, og der er visse problemer med dem (afgrænsnings-problemstillinger), så der er ingen erfaringer om, hvorledes de bliver efterlevet i praksis. Det skal desuden bemærkes, at miljøoplysningskravene til de norske virksomheder omfatter hele koncernen, og ikke alene de dele af koncernen, der er placeret i Norge. Et krav der gør det vanskeligt at eksportere miljøproblemerne. Men der kan opstå problemer med at kontrollere oplysninger omvirksomhedens aktiviteter i udlandet. Denne tanke om koncernrapportering har Miljøstyrelsen behandlet i sit debatoplæg. Her blev det fremført, at det i Danmark kan gøres pligtigt at offentliggøre sin miljøpolitik - og gøre rede for om den alene omfatter danske aktiviteter eller om eventuelle udenlandske aktiviteter også er medtaget. Miljøstyrelsen gør imidlertid opmærksom på, at det vil blive svært at kontrollere oplysninger, som er givet for udenlandske datterselskaber eller produktioner. Gr Grønne Gr Gr nne regnskaber regnskaber i i fremtiden fremtiden Folketinget arbejder i øjeblikket med en revision af loven om de grønne regnskaber. I forbindelse med denne revision er der fra Miljø- og Energiministeriets side lagt vægt på, at der er behov for at følgende forhold omkring loven om de grønne regnskaber styrkes: · At højne de grønne regnskabers informationsværdi, kvalitet og sammenlignelighed · At indføre krav om uvildig revision eller om tilsynsmyndighedernes rolle skal styrkes · At sikre større sammenhæng til virksomhedernes godkendelse Ministeren har desuden tilkendegivet: 9 form, som giver et billede af hvordan virksomheden lever op til godkendelsens krav, og som illustrerer virksomhedens miljøprofil · At det bør sikres at måleresultaterne af en virksomheds egenkontrol bearbejdes til en læsevenlig grønne regnskaber. · At det bør overvejes hvordan udviklingen i forbruget af uønskede kemikalier kan indgå i de I forhold til at øge mængden af informationer om virksomhedernes brug af kemikalier, er det 9 Betænkningen over forslag til IPPC-loven (L 161) om implementering af IPPC-direktivet. 18
Page 1 and 2: ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR UDARBEJDE
Page 3 and 4: Indhold Indhold Virksomhedernes Vir
Page 5 and 6: Arbejdspapir - Industriens brug af
Page 17: Arbejdspapir - Industriens brug af
Page 69 and 70:
Arbejdspapir - Industriens brug af
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
show all

ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?