ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR

More documents

Recommendations

Info

Arbejdspapir - Industriens brug af kemikalier Miljøstyrelsens liste over uønskede kemiske stoffer ikke anvendes som led i grundlaget for reguleringen. Det er således ikke muligt for myndigheden at pålægge begrænsninger i virksomhedens brug af stoffer på denne liste. Tilsvarende er der er ingen sammenhæng til ordningen omkring grønne regnskaber. Myndighederne deltager ikke i administrationen af ordningen og har ikke pligt til at bruge eller kommentere regnskabet. Et forsøg på at sammenkæde flere forskelige reguleringstiltag er den såkaldte “Eliteordning” Eliteordning Eliteordning Fra regeringens side har det været holdningen, at myndighederne i højere grad bør samarbejde med virksomhederne om, hvordan disse bedst muligt kan overholde reglerne. Som et konkret forsøg på at styrke dette samarbejde har Erhvervsministeriet undersøgt perspektiverne i at etablere en såkaldt eliteordning. Betegnelsen er inspireret fra forsikringsbranchen og formålet er kort fortalt at belønne de virksomheder, der kan demonstrere, at de har orden på blandt andet miljøforholdene. Disse såkaldte elitevirksomheder opnår fordele ved mere lempelige kontrolbesøg eller eventuelt ved at blive fritaget for gebyrer. Til gengæld giver frigørelsen af de ressourcer, der spares, mulighed for et mere omfattende tilsyn med de virksomheder, som ikke lever op til lovgivningen. Som opfølgning på finansloven for 1999 blev der foretaget en udredning vedrørende etablering af en eliteordning for virksomheder der overholder stillede krav med henblik på en forenkling og fornyelse af det offentlige kontrolsystem 6 . En udredningen der viste, at en eliteordning bør tage udgangspunkt dels i certificeringsordninger for virksomheder, dels i en graduering og koordinering af den offentlige kontrol. Med henblik på at sikre at eliteordningen bliver udbredt til relevante kontrolområder blev det efterfølgende som led i finanslovsaftalen for år 2000 aftalt at igangsætte pilotprojekter inden for fødevareområdet og miljøområdet. Dette har medført, at der blev igangsat fire forsøg i foråret 2000. Det drejede sig om: - Opstilling af mere detaljerede kriterier for, hvordan virksomheder kan inddeles ud fra deres miljøpræstationer. En opdelingen der skal bruges til at tilrettelægge tilsynet med virksomheder efter deres miljømæssige adfærd. Miljøstyrelsen forestår dette arbejde. - Vurdering af hvorvidt det har en gavnlig virkning på arbejdsmiljøet i virksomheden, at en virksomhed er enten er EMAS-registreret eller ISO 14001-certificeret. Er dette tilfældet, vil dette eventuelt fremover kunne have betydning for Arbejdstilsynets prioritering af, hvilke virksomheder eller dele af virksomheder, som skal kontrolleres. Forsøget foretages i Arbejdstilsynets regi. - Undersøgelse af, hvorvidt det kan overlades til virksomhederne at føre kontrol med deres egne køleanlæg, hvilket skal ske på baggrund af kurser i køle- og beholderteknik udbudt af Arbejdstilsynet. 6 Erhvervsministeriet, 1999 11
Arbejdspapir - Industriens brug af kemikalier Dette arbejde foretages tilsvarende i Arbejdstilsynets regi. - Sammenkædning af kontrol med plantesundhed i gartnerier med opfyldelse af en række betingelser fastsat af Plantedirektoratet. Er det muligt for virksomhederne at leve op til disse betingelserne, herunder at der ikke registreres fund af planteskadegørere inden for en periode på to år, vil kontrolfrekvensen for disse virksomheder blive reduceret med 20 procent. Plantedirektoratet forestår dette arbejde. Det forventes, at forsøgene er afsluttede i begyndelsen af 2001, hvorefter de skal evalueres. I den sammenhæng vil der blive gjort rede for de fremtidige perspektiver for ordningen. Milj Miljøkommunikation Milj kommunikation Virksomhedsgodkendelser, hvori er fastsat vilkår for virksomhedens forurening, er en form for miljøkommunikation, omend med noget begrænset informationsværdi. Når myndigheden - kommunen eller amtet - meddeler godkendelse til en virksomhed skal dette offentliggøres for lokalbefolkningen og der er en høringsperiode. Interesserede kan ved henvendelse til myndigheden få udleveret selve godkendelsens indhold. Der er en række høringspligtige parter, blandt andre Danmarks Naturfredningsforenings (DN) lokalafdeling. Denne ekspederer som oftest godkendelsen videre til hovedafdelingen som forsøger at gå indholdet igennem med henblik på evt. indsigelser. Effekt Effekt Karakteristisk for de lokale miljøopgaver er at varetagelsen har fokuseret snævert på den lovbetingede indsats og i mindre grad på en indsats, der rækker ud over denne. En myndighedsrepræsentant tillægger dette bureaukrat-tankegangen - "Vi er bedre til det vi skal, end til det vi må" 7 . Arbejdet omkring styrkelse af renere teknologi-princippet lider i nogen grad under dette. For eksempel benyttes hjemmelen og instrumenterne til at påbyde renere teknologi meget sjældent af myndighederne. Reguleringen omkring tilsyns- og godkendelsesopgaverne kan ikke siges at sigte imod at sætte en løbende proces i gang i virksomheden, ej heller at fremme en særlig måde at producere på. For eksempel freder en godkendelse så at sige virksomheden for en periode på 8 år, hvor virksomheden ikke kan blive mødt af ændrede vilkår fra myndighedens side. Regulering baserer sig primært på brugen af generelt fastlagte grænseværdier og opgaven bliver således en rent kontrollerende funktion. Og alene i forhold til processen, ikke i forhold til produkterne. Brugen af grænseværdier som øvre loft for emissioner kan have som bivirkning at det snarere animerer virksomheden til at gå lige til stregen, fremfor at virke omvendt. Myndigheden kan have en egeninteresse i at virksomhedens vilkår ikke fastsættes for snævert, idet risici for overtrædelser - og dermed krav om myndighedens indgriben - herved reduceres. 7 Konference arr. af IDA-Miljø den 25.11.99. 12
Page 1 and 2: ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR UDARBEJDE
Page 3 and 4: Indhold Indhold Virksomhedernes Vir
Page 5 and 6: Arbejdspapir - Industriens brug af
Page 11: Arbejdspapir - Industriens brug af
Page 63 and 64:
Arbejdspapir - Industriens brug af
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
show all

ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?