ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR
ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR
ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Arbejdspapir - Industriens brug af kemikalier<br />
Som udgangspunkt for myndighedens fastsættelse af vilkår anvendes en lang række vejledninger,<br />
standarder, retningslinier og tekniske specifikationer. Dette materiale udarbejdes i centraladministrationen<br />
og fungerer som det faktiske regelgrundlag for miljøopgaverne. I forhold til at fremme<br />
miljøforbedringer kan der ligge en barriere i dette regelgrundlag - bl.a. fordi det har en meget generel<br />
karakter, altså ikke er målrettet den enkelte virksomhed, fordi grundlaget er udarbejdet i samarbejde<br />
med virksomhedernes interesseorganisation, og derved måske ikke er behæftet med den største<br />
progressivitet. Og fordi en del af dette grundlag er af ældre dato og altså ikke følger den teknologiske<br />
udvikling tæt.<br />
De fastsatte grænseværdier for emissioner lægger loft på udledning af visse kemiske stoffer og virker i<br />
et eller andet omfang begrænsende for brugen af disse. Reguleringens betydning i forhold til det<br />
samlede kemikalieforbrug, herunder som styrende for en reduktion af denne, er ikke markant.<br />
Gr Grønne Gr nne nne regnskaber<br />
regnskaber<br />
Loven om grønne regnskaber blev vedtaget i 1995 og trådte i kraft 1.1.1996. Der er således nu 1. og 2.<br />
generationer af offentliggjorte regnskaber. I 1998 blev offentliggjort 1.032 regnskaber. Regnskaberne<br />
offentliggøres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på lige fod med årsregnskaber.<br />
Pligten til at aflevere grønne regnskaber omfatter en række særligt forurenende virksomheder blandt de<br />
såkaldte "kap. 5-virksomheder" i miljøbeskyttelsesloven. Der er i dag godt 1.200 pligtige<br />
virksomheder, her til kommer godt 200 virksomheder, der har ønsket at benytte muligheden for at<br />
indlevere et frivilligt regnskab. Det er virksomhederne selv, der i meget høj grad definerer indholdet i<br />
og omfanget af regnskabet.<br />
Det politiske mål med grønne regnskaber er at skabe interesse for og tilskynde til en aktiv miljøindsats<br />
hos virksomheder og borgere.<br />
Lov om grønne regnskaber står formentlig over for en lovrevision. I december 1999 leverer<br />
Miljøstyrelsen et debatoplæg til Folketinget. En videre plan kunne se sådan ud: i foråret 2000<br />
udarbejdes lovforslag som sendes i høring, efterår 2000 fremsættes lovforslag i Folketinget, 1. januar<br />
2001 træder 1. fase af i alt 3 af revisionen i kraft. Hele revisionen er efter denne skitse endelig i kraft<br />
1. januar 2005.<br />
Myndighedernes Myndighedernes rolle<br />
rolle<br />
Det administrative system omkring de grønne regnskaber involverer mindst tre forskellige<br />
myndigheder - Erhvervs-og Selskabstyrelsen, Miljøstyrelsen og tilsynsmyndigheden (kommunen eller<br />
amtet). Tilsynsmyndigheden er den af de tre der bør kende mest til virksomhedens miljøforhold, men<br />
har kun stærkt begrænset indflydelse på regnskabet.<br />
Sammenh Sammenhæng Sammenh ng med med andre andre virkemidler<br />
virkemidler<br />
13