ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR

Arbejdspapir - Industriens brug af kemikalier
Opbygningen af miljøledelse kræver at virksomheden danner sig et overblik over dens miljøforhold, så
det er tydeligt, hvordan indsatsen skal prioriteres. Gennemgangen af virksomhedens miljøforhold kan
gøres på forskellige måder. Virksomheden kan eksempelvis vælge at anvende såkaldte små eller store
manualer (store manualer stammer typisk fra EPA). Ved store manualer er udgangspunktet, at man
skal starte fra bunden i virksomheden ved typisk at registrere alle stoffer og produkter samt spild ved
hver enkelt maskine og afdeling. Herefter tegnes der et samlet billede af virksomhedens miljøforhold.
Denne fremgangsmåde kræver imidlertid mange data og kan derfor være ressourcekrævende. Ny viden
kan bl.a. hentes gennem produktblade, bearbejdning af de oplysninger, der ligger i bogholderiet,
oplysninger fra miljømyndigheder. Til tider er det imidlertid ikke muligt at fremskaffe data, hvilket
kan betyde, at der skal foretages en masse målinger.
I stedet kan der anvendes små manualer, såkaldte "Husmandsmodeller", hvor der tages udgangspunkt i
overordnede massebalancer for hele virksomheden. Herefter kan man så forsøge at gøre
massebalancerne mere specifikke for enkelte afdelinger og for den enkelte proceslinie for derigennem
at se, hvor det største spild er. De fleste virksomheder anvender små manualer. Derudover har nogle
virksomheder valgt at tage udgangspunkt i andre eksempler på systematiske beskrivelser af
miljøforhold. Det vil sige standarder og miljøgodkendelser.
I en undersøgelse af erfaringer med miljøledelse i danske virksomheder som er foretaget for
Miljøstyrelsen har det vist sig, at virksomhederne ofte forsøger at udarbejde et miljøledelsessystem på
baggrund af den viden, der allerede eksisterer i virksomheden. Miljøgennemgangen baseres i høj grad
på intern ekspertise, hvor specielt miljøchefen i de fleste virksomheder spiller en central rolle. De
fleste virksomheder kan lave deres miljøgennemgang ved at udnytte den eksisterende men spredte
viden, der findes i forvejen. Kun 1/4 har brug for selv at lave supplerende prøvetagninger.
1/3 af virksomhederne anvender ikke konsulenter. De der gør, anvender dem hovedsageligt i den
indledende miljøgennemgang, mens opbygningen af selve systemet oftest udføres af virksomheden
selv. Dette afspejler givetvis at 68% af dem allerede har erfaringer med kvalitetsstyring. Opbygningen
af et miljøledelsessystem kan for disse virksomheder ligge i umiddelbar forlængelse af dette
kvalitetssikringsarbejde.
Den endelige prioritering af miljøproblemerne kan foretages på flere måder. Nogle virksomheder
anvender et såkaldt scoringssystem, der sammenvejer forskellige aspekter ved miljøproblemer som
f.eks. mængde, spredning og giftighed. Disse modeller går ofte under betegnelsen at sammentælle
æbler og pærer. Det vil sige at sammenligne usammenlignelige oplysninger. Mange er derfor fortalere
for at bruge et andre mere indlysende prioriteringsformer. Disse prioriteringsformer kan være
politikkernes og samfundets præferencer og krav til hvilke miljøforhold der kræver en indsats. Konkret
er det ca. 80%, der bruger der forholder sig til signalerne i samfundet mens 40% anvender
scoringssystemer.
ISO ISO & & EMAS
EMAS
Målgruppen for de to miljøledelsessystemer er virksomheder, der har en interesse i at have et
progressivt miljøarbejde og som ønsker at kunne dokumentere dette arbejde overfor omverdenen. Det
35