ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR

Arbejdspapir - Industriens brug af kemikalier
Miljøstyrelsen offentliggjorde ”Listen over uønskede stoffer” første gang i december 1996. Listen skal
ses som et signal og en vejledning til producenter, produktudviklere, indkøbere og andre aktører om
kemikalier, hvor brugen på længere sigt bør reduceres eller stoppes. Dette kan ske ved at
virksomhederne på baggrund af listens oplysninger selv tager initiativ til at udskifte de problematiske
stoffer.
Listens vejledende karakter skyldes, at evt. forbud ville have krævet at myndighederne for hvert stof,
og for hver enkel anvendelse af stoffet, skulle vurdere om der fandtes mindre farlige alternativer. Her
til kommer at listen langt fra er udtømmende. Listen er tænkt dynamisk, således at den kan ændre sig
på grund af ny viden, ændrede forbrugsmønstre osv. Før Danmark kom ind i det indre marked var det
muligt nationalt at forbyde stoffer, som man ud fra et forsigtighedsprincip ikke ønskede i omløb i
Danmark. Mistanken om en eller flere uønskede effekter kunne i sig selv medføre et forbud. Siden er
denne mulighed reduceret markant. I dag skal forbud enten gennemføres på EU-niveau eller ved, at
Danmark kan fremføre videnskabelige beviser for, at stoffet er til særlig fare for den danske
befolkning eller det danske miljø.
Listen over uønskede stoffer er fremkommet ved en samkøring mellem Effektlisten og en
mængdeliste. Ud af denne sammenkøring er der kommet en fællesliste, der består af stoffer med
uønskede effekter, som anvendes i en mængde på over 100 tons i Danmark. Derudover indgår der på
listen særligt udvalgte kemikalier, som indgår i visse varer og materialer. Et eksempel herpå er
phthalater i blød PVC. Der er i alt 68 kemiske stoffer eller stofgrupper på Listen over uønskede
kemiske stoffer. Det skønnes, at det samlede forbrug af stoffer på Listen over uønskede stoffer ligger
på 360.000-460.000 ton om året 75
.
Der har været rettet kritik mod Listen over uønskede stoffer. Der er bl.a. blevet peget på, at mange
stoffer mangler på listen. Det fremhæves således ved flere af stofferne på listen, at hvis de er på, så
skulle utallige andre også være på listen - beslægtede med lignende egenskaber. Der peges på en
række farlige stoffer, som ikke er på listen: bl.a. de meget nerveskadende stoffer acrylamid, n-hexan
og carbondisulfid samt de kræftfremkaldende stoffer styren, acrylonitril, hydraziner, ethylenoxid,
propylenoxid og MTBE. I forbindelse med den nylige revisionen af listen har man forsøgt at tage
højde for de mangler som listen har haft. Det har medført at eksempelvis MTBE og n-hexan er
medtaget på listen.
Særligt rligt prioriterede prioriterede stoffer
stoffer
”Listen over særligt prioriterede stoffer” består af 28 udvalgte stoffer eller stofgrupper fra Listen over
uønskede kemiske stoffer. Der er tale om stoffer eller stofgrupper, hvor indsatsen for at begrænse
forbruget er særligt højt prioriteret, men som endnu ikke - eller kun i utilstrækkeligt omfang - er
omfattet af anvendelsesreguleringer. Med listen har det været et ønske at udsende et signal til markedet
om, at det primært er her, myndighederne vil sætte ind. Registreringen af kemikalier i både Listen over
uønskede stoffer og listen over de særligt prioriterede stoffer forventes at danne grundlag for det
fremtidige arbejde med at regulere forbruget af miljø- og sundhedsfarlige stoffer. På nuværende
tidspunkt er der igangsat begrænsnings- og forbudsinitiativer i forhold til 12 af de særligt prioriterede
kemikalier.
75 Finansministeriet, 2000
65