ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR

More documents

Recommendations

Info

Arbejdspapir - Industriens brug af kemikalier Miljøstyrelsen offentliggjorde ”Listen over uønskede stoffer” første gang i december 1996. Listen skal ses som et signal og en vejledning til producenter, produktudviklere, indkøbere og andre aktører om kemikalier, hvor brugen på længere sigt bør reduceres eller stoppes. Dette kan ske ved at virksomhederne på baggrund af listens oplysninger selv tager initiativ til at udskifte de problematiske stoffer. Listens vejledende karakter skyldes, at evt. forbud ville have krævet at myndighederne for hvert stof, og for hver enkel anvendelse af stoffet, skulle vurdere om der fandtes mindre farlige alternativer. Her til kommer at listen langt fra er udtømmende. Listen er tænkt dynamisk, således at den kan ændre sig på grund af ny viden, ændrede forbrugsmønstre osv. Før Danmark kom ind i det indre marked var det muligt nationalt at forbyde stoffer, som man ud fra et forsigtighedsprincip ikke ønskede i omløb i Danmark. Mistanken om en eller flere uønskede effekter kunne i sig selv medføre et forbud. Siden er denne mulighed reduceret markant. I dag skal forbud enten gennemføres på EU-niveau eller ved, at Danmark kan fremføre videnskabelige beviser for, at stoffet er til særlig fare for den danske befolkning eller det danske miljø. Listen over uønskede stoffer er fremkommet ved en samkøring mellem Effektlisten og en mængdeliste. Ud af denne sammenkøring er der kommet en fællesliste, der består af stoffer med uønskede effekter, som anvendes i en mængde på over 100 tons i Danmark. Derudover indgår der på listen særligt udvalgte kemikalier, som indgår i visse varer og materialer. Et eksempel herpå er phthalater i blød PVC. Der er i alt 68 kemiske stoffer eller stofgrupper på Listen over uønskede kemiske stoffer. Det skønnes, at det samlede forbrug af stoffer på Listen over uønskede stoffer ligger på 360.000-460.000 ton om året 75 . Der har været rettet kritik mod Listen over uønskede stoffer. Der er bl.a. blevet peget på, at mange stoffer mangler på listen. Det fremhæves således ved flere af stofferne på listen, at hvis de er på, så skulle utallige andre også være på listen - beslægtede med lignende egenskaber. Der peges på en række farlige stoffer, som ikke er på listen: bl.a. de meget nerveskadende stoffer acrylamid, n-hexan og carbondisulfid samt de kræftfremkaldende stoffer styren, acrylonitril, hydraziner, ethylenoxid, propylenoxid og MTBE. I forbindelse med den nylige revisionen af listen har man forsøgt at tage højde for de mangler som listen har haft. Det har medført at eksempelvis MTBE og n-hexan er medtaget på listen. Særligt rligt prioriterede prioriterede stoffer stoffer ”Listen over særligt prioriterede stoffer” består af 28 udvalgte stoffer eller stofgrupper fra Listen over uønskede kemiske stoffer. Der er tale om stoffer eller stofgrupper, hvor indsatsen for at begrænse forbruget er særligt højt prioriteret, men som endnu ikke - eller kun i utilstrækkeligt omfang - er omfattet af anvendelsesreguleringer. Med listen har det været et ønske at udsende et signal til markedet om, at det primært er her, myndighederne vil sætte ind. Registreringen af kemikalier i både Listen over uønskede stoffer og listen over de særligt prioriterede stoffer forventes at danne grundlag for det fremtidige arbejde med at regulere forbruget af miljø- og sundhedsfarlige stoffer. På nuværende tidspunkt er der igangsat begrænsnings- og forbudsinitiativer i forhold til 12 af de særligt prioriterede kemikalier. 75 Finansministeriet, 2000 65
Arbejdspapir - Industriens brug af kemikalier Forbruget af de særligt prioriterede kemikalier er opgjort til 111.000 ton her i landet. 76 Positivlister PositivlisterEn Positivlister anden form for listning af kemikalier er brugen af Positivlister i forhold til problematiske produktgrupper - f.eks. detergenter, kosmetik og plast. På levnedsmiddel- og fødevareområdet har brugen af positivlister vist sig at være et effektfuldt virkemiddel, da det har medført at farlige stoffer er blevet fjernet. Desuden har det betydet, at der er sket en reduktion i brugen af mange utilstrækkeligt undersøgte stoffer. Blandt andet på den baggrund har der været forventninger om, at brugen af positivlister tilsvarende vil kunne betyde væsentlige reduktioner i brugen af et større antal af de markedsførte kemikalier. En ulempe ved positivlister er imidlertid at de enten er rigide og fastholder det teknologiske stade. Eller at det er meget ressourcekrævende for myndighederne, hvis man ønsker at positivlisterne skal tilpasses den teknologiske udvikling. Hertil kommer at egentlige positivlister forudsætter EU-samarbejde, da et ensidigt dansk initiativ vil være en handelshindring. 77 Produktregistret Produktregistret 76 Finansministeriet, 2000 77 Miljø- og Energiministerens redegørelse for fremtidige initiativer på kemikalieområdet, 1997 66
Page 1 and 2:
ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR UDARBEJDE
Page 3 and 4:
Indhold Indhold Virksomhedernes Vir
Page 5 and 6:
Arbejdspapir - Industriens brug af
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16: Arbejdspapir - Industriens brug af
Page 65: Arbejdspapir - Industriens brug af
show all

ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?