ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR

Arbejdspapir - Industriens brug af kemikalier
nærmere fastsat grænse), og hvis der er ”huller” fortælle hvor stort ”hullet” er - dvs. for hvor
stor en andel/mængde af råvarerne/input, man ikke ved, om de indeholder uønskede kemikalier.
I forhold til dette, er arbejdsgruppen af den opfattelse, at præciseringen ikke alene bør vedrøre input af
uønskede stoffer - den bør også omfatte ønskede stoffer i produkter, udledninger/emissioner og i affald
fra virksomhedens aktiviteter. Dette vil fortælle læseren, hvor de ønskede stoffer forsvinder hen -
f.eks. primært som affald eller i produktet, og det vil være værdifulde oplysninger for det næste led i
værdikæden.
Det bør dog overvejes, om en ændring af vejledningen er nok til at opnå den ønskede effekt: at
reducere forbruget af uønskede stoffer. Arbejdsgruppen mener, at dette er et ”klassisk” eksempel på, at
politikerne skal gøre sig målet klart og gå efter hele bolden med lovgivningen. Ønskes der fra politisk
hold en effekt ift. forbruget af uønskede kemikalier ved brug af Loven om grønne regnskaber, bør man
på derfor tage hele skridtet og indføre krav om rapportering på input og output af uønskede stoffer i
produktionen.
En mindre ulempe ved at indføre specifikke krav vedrørende uønskede stoffer i Loven om grønne
regnskaber er imidlertid, at det kan gøre regnskaberne mindre læsevenlige. Jo mere virksomhederne
bindes ift. indholdet i det grønne regnskab, jo større er risikoen for at mange regnskaber bliver
regulære opremsninger af oplysninger jf. lovens krav. Mange regnskaber har i dag denne tendens.
Debatoplægget fra peger på, at mange virksomheder ikke oplyser specifikt om uønskede kemikalier i
produktion, produkter m.v., fordi de ofte ikke er klar over, om disse kemikalier indgår i råvarer eller
halvfabrikata, som indgår i produktionen. De brancher, der i dag er omfattet af loven om grønne
regnskaber, er i stort omfang fremstillere af ”basis-produkter”, som indgår i produktion og produkter i
en lang række andre brancher. Lov om grønne regnskaber kan således - hvis det nuværende omfang
bevares - være et redskab til - gennem fokusering på og rapportering specifikt om anvendelsen af
uønskede kemikalier - at få producenter af disse ”basis-produkter” til at substituere uønskede
kemikalier i såvel produktion som produkter.
Arbejdsgruppen finder, at en ændring af lov om grønne regnskaber ift. uønskede stoffer bør suppleres
med andre virkemidler, som kan guide virksomhederne i samme retning. Oplysninger alene giver ingen
effekt - der skal skabes et kundekrav eller andre incitamenter til forbedringer på området.
Eksempler på supplerende virkemidler er:
Grønne indkøb fokusere på indsats for substitution af uønskede stoffer
Debatoplæg lægger op til, at det skal gøres pligtigt at rapportere om hvilke krav der stilles til
· ·
produktudvikling
· Støtte til projekter vedrørende substitution (eller genanvendelse) - i såvel produktion som
· Opdatering af indkøbsvejledninger ift. uønskede kemikalier
produkter
· Arbejde for andelen af uønskede stoffer i produktet som en parameter ved miljømærkning af
underleverandører. Denne pligt kan udvides til at oplyse hvilke krav der stilles til
17