ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR

Arbejdspapir - Industriens brug af kemikalier
WTO WTO & & EU
EU
Begge institutioner har betydelig indflydelse på de rammer der er lagt for Danmarks handlemuligheder på
miljøområdet og dermed også for reguleringen af kemikalier.
Med hensyn til WTO knytter de miljømæssige konflikter sig til de handelspolitiske interessemodsætninger,
der opstår i kølvandet på WTOs liberaliseringsbestræbelser. Liberaliseringsbestræbelser,
der til tider kan være i direkte modstrid med både nationale såvel som internationale interesser i
at gennemføre nationale og internationale reguleringer af hensyn til miljøet og menneskelig sundhed. I
forhold til WTO har Danmarks hidtidige indsats være koncentreret omkring tre forhold:
·
De globale miljøkonventioner, som Danmark mest aktivt deltager i, er:
· Konventionen om “Prior Informed Consent “ (PIC) – procedure for visse farlige
kemikalier og pesticider i international handel, Rotterdam-konventionen (1998).
· FN’s konvention om bekæmpelse af ørkendannelse og følgevirkninger af tørke (1994).
· FN’s rammekonvention om klimaforandringer, Klimakonventionen (1992).
· Konventionen om biologisk mangfoldighed (1992).
· Den internationale konvention for beredskab og samarbejde i forbindelse med
olieforureninger, OPRC-konventionen (1990).
· Basel-konventionen om grænseoverskridende transport af farligt affald (1989).
· Wien-konventionen om beskyttelse af ozonlaget (1985), herunder Montrealprotokollen
· Konventionen om vandrende arter af vilde dyr, Bonn-konventionen (1979).
· Konventionen til forebyggelse af havforurening ved dumpning af affald og andet,
Londonkonventionen (1973).
· Konventionen om forebyggelse af havforurening fra skibe, Marpol-konventionen
(1973).
· Konventionen om international handel med truede dyr og plantearter, Washingtonkonventionen
(1973).
· Konventionen om beskyttelse af vådområder af international betydning,
Ramsarkonventionen (1971).
ningslinier
· WTO imødekommer brugen af handelsinstrument i internationale miljøaftaler efter klare ret-
lus
WTO anerkender forsigtighedsprincippet som kriterium for handelspolitiske indgreb af
hensyn til miljøet
· WTO anerkender miljømærkningsordninger, der omfatter oplysninger om produktets livscyk-
Der er spørgsmål som især presser sig på i de handels- og miljøpolitiske diskussioner. Det ene er, at
det er uklart om og hvorledes WTOs handelsliberaliseringer vil bidrage til sikring af en bæredygtig
udvikling. Mange i de udviklede- såvel som i udviklingslandene vil hævde at WTOs regelsæt,
tværtimod, er en hindring herfor. Det andet uafklarede forhold er om de udviklede landes interesse i at
tage miljøhensyn er ensbetydende med en ’grøn protektionisme’, som udviklingslandene frygter.
72