ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR

Arbejdspapir - Industriens brug af kemikalier
Ifølge Montrealprotokollen (1987) og Klimakonventionen (1992, samt Kyoto-protokollen fra 1997)
reguleres en række af de stoffer, der påvirker henholdsvis ozonlaget og klimaet. I henhold til
Montrealprotokollen skal CFC’er, haloner, tetrachlormetan, trichlormetan, HCFC’er og metylbromid
udfases. I vores del af verden er dette sket for alle de nævnte stoffer undtagen de to sidstnævnte
stofgrupper, og konventionen vurderes som en succés. Klimakonventionens Kyoto-protokol omfatter
HFC’er, PFC’er og SF6 samt CO2, metan og lattergas. Kyoto-protokollen er endnu ikke trådt i effekt.
Londonkonventionen (1973) til forebyggelse af havforurening ved dumping af affald og andet (London
Convention on the Prevention of Marine Pollution by Dumping of Wastes and Other Matter) dækker
en lang række stoffer, herunder både organohaloner og persistente, syntetiske stoffer. Disse to
stofgrupper omfatter også POP-kemikalierne, som man ønsker at begrænse brugen af. Ifølge 1996-
Protokollen til Konventionen skal landene også benytte sig af forsigtighedsprincippet i
forebyggelsesarbejdet. Det vil sige at beskyttelsesforanstaltningerne skal iværksættes, når der er grund
til at formode at dumping vil have en miljøskadelig effekt, uden at der er bevist en kausal
sammenhæng mellem det dumpede og miljøeffekt. Denne protokol er endnu ikke trådt i kraft.
Baselkonventionen (1989) har to overordnede målsætninger. Den ene drejer som sikring af en
miljømæssig forsvarlig bortskaffelse af miljøfarligt affald og den anden drejer sig om at have kontrol
med de grænseoverskridende affaldsstrømme. Mens førstnævnte målsætning drejer sig om at
minimere affaldsmængderne og at sikre en miljømæssig forsvarlig bortskaffelse, så drejer den anden
målsætning sig om at minimere/forbyde den grænseoverskridende transport/eksport af farligt affald
(kemikalier). De fleste, hvis ikke alle, kendte POP’ere vil, når de defineres som affald og flyttes over
grænser, kunne karakteriseres som farligt affald under Baselkonventionen.
Baselkonventionen er endnu ikke trådt i kraft, da kun 17 lande har ratificeret den og der kræves 62
landes ratifikation. I 1995 lykkedes det Danmark i samarbejde med det øvrige EU at få indført et
forbud mod eksport af farligt affald fra OECD- til ikke-OECD lande. Hensigten er at undgå at det
eksporterede affald ender på ukontrollerede lossepladser. Der er i 1997 vedtaget en protokol om
erstatning og ansvar for skader opstået i forbindelse med grænseoverskridende transport af farligt
affald. Denne placering af ansvar og regulering af erstatningsudbetaling har længe haft høj prioritet i
udviklingslandene. Protokollen pålægger eksportøren af affald et meget strengt ansvar - dvs. et ansvar,
der er uafhængigt af, om der er begået fejl eller foreligger skyld hos eksportøren - et såkaldt objektivt
ansvar. Desuden pålægges eksportøren en pligt til at være forsikret.
UNEP’s styrelsesråd besluttede i maj 1995, at der skulle udarbejdes en bindende konvention om
information i forbindelse med handel med farlige kemikalier, den såkaldte PIC-konvention (Prior
Informed Consent Procedure for Certain Hazardous Chemicals and Pesticides in International Trade).
Denne blev underskrevet i Rotterdam i 1998, men først når 50 lande har ratificeret denne PIC- eller
Rotterdam-konvention, træder den i kraft. Hensigten med denne konvention er at fremme et fælles
ansvar og samarbejde (blandt underskriverlandene) i handlen med farlige kemikalier. Konventionen
indeholder krav til etikettering og klassificering af PIC-kemikalierne samt en række procedurer for eksport af
forbudte eller strengt regulerede kemikalier fra eksportlandene. Myndighederne i modtagerlandene skal have
mulighed for at afslå import på baggrund af disse informationer. PIC-kemikalierne omfatter aldrin, chlordane,
69