ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR

More documents

Recommendations

Info

Arbejdspapir - Industriens brug af kemikalier Handlingsplan rettede sig oprindeligt udelukkende mod statens indkøb. Dette er blevet ændret pr 3. november 1998, således at både de kommunale og amtslige institutioner forpligtes til at foretage grønne indkøb. Der er imidlertid ikke er fastsat eksakte beløb eller procentsatser på størrelsen af de offentlige grønne indkøb hverken for stat, amt eller kommune. Et væsentligt og udbredt argument for at støtte udvikling af en offentlig grøn indkøbspolitik har både været, at myndighederne bør gå forrest i dannelse af et marked for miljøvenlige produkter. Intentionerne og målsætningerne med brugen af offentlige grønne indkøb er tilsvarende udspecificeret i den “Natur- og miljøpolitisk Redegørelse” fra 1999. “Målsætningen med indførelse af miljø- og energibevidste indkøb i den offentlige sektor er tosidet. På den ene side, at det offentlige går foran med et godt eksempel og nedbringer den direkte miljøbelastning, der stammer fra eget indkøb, forbrug og bortskaffelse af produkter. På den anden side, at det offentlige i egenskab af storforbruger styrker efterspørgslen efter renere produkter, og dermed sætter skub i udviklingen af varer og tjenesteydelser, der er mindre miljøbelastende. På den måde styrkes udviklingen af et marked for grønne produkter.” 39 Omfang Omfang Når det gælder indkøb er der ingen tvivl om, at det offentlige udgør en meget væsentlig aktør på det danske marked. Statens årlige indkøb er opgjort til ca. 33 mia. kr. pr. år. Amternes og kommunernes årlige indkøb løber op i henholdsvis 26 mia. kr. og 32 mia. kr. Sammenlagt betyder det, at den offentlige sektor - stat, amt og kommuner - køber ind for tæt ved 100 mia. kr. om året, heraf står staten for en tredjedel. I hele EU, udbydes der for henved 3000 mia. kr. pr. år i offentlige indkøb. 40 Ser man på de danske myndigheders indkøb er der alene de senere år sket en betydelig forøgelse af disse indkøb. Tal fra starten af 90'erne inddikerer, at statens årlige indkøb var på ca. 20 mia. kr. pr. år. Amternes og kommunernes årlige indkøb beløb sig til henholdsvis ca. 5 mia. kr. og 16 mia. kr. 41 I forhold til danskernes samlede private forbrug udgør de offentlige indkøb udgør knap en sjettedel, hvilket understreger det store potentiale for de grønne indkøb. De statslige institutioner har pligt til at formulere en grøn indkøbspolitik. I bestræbelserne for at styrke den grønne indkøbspoltik har Miljøstyrelsen desuden udarbejdet vejledninger om miljøhensyn ved indkøb af produkter til brug for de offentlige institutioner. Ved indkøb via Statens Indkøbs Service rammekontrakter, kan offentlige institutioner ligeledes sikre sig, at producenterne lever op til udvalgte miljøkrav. Via rammekontrakter omsættes årligt for ca. 3 mia.kr., hvoraf knap 2/3 går til informationsteknologi, mens møbler og inventar udgør den næststørste post. Effekten af den nedskrevede indkøbspolitik tyder på en øget opmærksomhed omkring miljøbevidste indkøb både fra indkøbere, ledelse og medarbejdere. Dertil kommer at det er indkøbernes vurdering, at 39 Miljø- og Energiministeriet. Natur- og miljøpolitisk Redegørelse, 1999, side 360 - 361 40 www.mst/offentlige grønne indkøb 41 Miljøstyrelsen, 1994 43
Arbejdspapir - Industriens brug af kemikalier også leverandørerne i stigende grad er blevet opmærksomme på miljøkravene i den statslige indkøbspolitik. Registrering af statens institutioner og virksomheder har vist at henved 90 procent af disse er omfattet af en sådan indkøbspolitik. Det tager dog tilsyneladende tid at realisere de gode intentioner, da omkring halvdelen af samtlige indkøbere ved nærmere undersøgelse imidlertid ikke er klar over, at de er omfattet af en indkøbspolitik af en mere central myndighed. Helt konkret viser erfaringerne med offentlige grønne indkøb, på trods af store forventninger hertil, at det i dag kun en meget begrænset del af de offentlige indkøb, der er grønne. Et skøn - omend behæftet med usikkerhed, da der ikke findes egentlige opgørelser - siger, at den offentlige, grønne efterspørgsel ligger på knap 3 mia. kr. om året, hvilket svarer til under 3 procent af de samlede offentlige indkøb. 42 Problemstillinger Problemstillinger Der er endnu en lang vej igen før det miljøbevidste indkøb i staten kan kaldes massivt og indkøbspolitikken for alvor sætter miljø på lige fod med pris, kvalitet m.m. Forklaringerne på dette kan tilskrives flere forhold. Først og fremmest kan det konstateres, at det i sig selv kan være en større proces at implementere miljøbevidste indkøb. 43 Et andet forhold er det ressoucemæssige aspekt, i det at det koster både tid og penge at foretage miljøbevidste indkøb. Ressourcer der enten kan relateres til øgede udgifter i forbindels med indkøbene eller ved ekstra tidsforbrug til indsamling af viden og dokumentation, samt kommunikation med henholdsvis leverandørerne og de ansatte. På nuværende tidspunkt gælder det, at det er de færreste institutioner, der har haft mulighed for at afsætte ekstra ressourcer til opgaven og har indpasset implementeringen i dagligdagen. En mere grundlæggende forudsætning for at der kan foretages offentlige grønne indkøb i større udstrækning og på alle niveauer i de enkelte institutioner er, at der en viden om både de miljø- og indkøbsmæssige forhold til stede internt i institutionen. Indkøberne er sjældent uddannede indkøbere. Det er blandt andet på den baggrund at erfaringer viser, at mange indkøbere efterlyser efterlyser mere viden om miljømæssige forhold samt om, hvordan arbejdet med grønne indkøb i højere grad kan systematiseres. Opkvalificering og efteruddannelse ses som et “must”. Der eksisterer imidlertid nogle barrierer for dette. En væsentlig barrierer udgøres af det tidsforbrug, som ligger i at skulle deltage i kurser, hvilket især gælder for den gruppe af indkøbere, som ikke er fuldtidsbeskæftigede med indkøb. Hertil kommer det prismæssige aspekt, da der kan være store omkostninger forbundet med efteruddannelse og opkvalificering. 44 Et andet problem er, at samarbejdet mellem amternes og kommunernes miljømedarbejdere og de indkøbsansvarlige generelt er ringe. Den miljøkompetence, som miljømedarbejderne ligger inde med, vurderes at kunne blive udnyttet mere hensigtsmæssigt i forhold til de offentlige grønne indkøb. Samtidig forventes der en større miljømæssig effekt ved at placere indkøbene hos eksempelvis en specialkonsulent, som forestår de miljørbevidste indkøb, fremfor hos en sekretær, som også har mange andre vigtige opgaver. 42 DTI erhvervsanalyser, 1999 43 Miljøstyrelsen, 1999 44 Ny Viden fra Miljøstyrelsen, 2001 44
Page 1 and 2: ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR UDARBEJDE
Page 3 and 4: Indhold Indhold Virksomhedernes Vir
Page 5 and 6: Arbejdspapir - Industriens brug af
Page 43: Arbejdspapir - Industriens brug af

ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?