ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR

Arbejdspapir - Industriens brug af kemikalier
Der er forholdsvis få af de globale eller regionale tiltag, som kan betragtes som succeser, hvor det er
lykkedes at nå til enighed om at begrænse eller udfase bestemte kemikalier. I disse tilfælde (f.eks.
Montreal protokollen) har det været et begrænset antal stoffer, som er søgt reguleret, og der har
eksisteret mulige alternativer hertil ved reguleringstidspunktet. I de fleste andre tilfælde gælder disse
forhold ikke. Snarere tværtimod. Der er mange stoffer, mange anvendelsesområder, mange
økonomiske og ofte divergerende interesser knyttet til stoffernes anvendelse, som tilsammen
vanskeliggør etableringen af internationalt bindende aftaler. Et særligt problem i denne forbindelse er,
at udviklingslandene deltager i de globale forhandlinger (med hvad dette måtte indebære af nødvendig
teknologisk og finansiel bistand), således at miljøaftalerne ikke kommer til at fungere som en
handelshindring over for udviklingslandene (grøn protektionisme). Udviklingen i det internationale
miljøsamarbejde tager tid. Og dette står i kontrast til offentlighedens voksende interesse og bekymring,
jf. karakteristikken af samfundsudviklingen som værende et risikosamfund 86 .
Afslutningsvist kan det konstateres, at med undtagelse af Århus-konventionen, så er den internationale
regulering af kemikalieområdet primært virksomhedsrettede. Virksomhedernes interessent-relationer
påvirkes kun indirekte af den igangværende indsats.
Handlingsplaner
Handlingsplaner
Handlingsplaner indgår i dag som et centralt element i miljøpolitikken og skal ses i forlængelse af de
politisk fastsatte målsætninger på miljøområdet ved at konkretisere miljøindsatsen. Overordnet kan der
skelnes mellem to former for handlingsplaner. For det første de sektororienterede handlingsplaner,
hvor indsatsen for den samlede sektor fastlægges. For det andet de temaorienterede handlingsplaner,
der fokuserer på mere afgrænsede problemstillinger. Ansvaret for disse vil typisk ligge i det enkelte
fagmimisterium - i dette tilfælde Miljø- og Energiministeriet. 87
Der er frem til i dag udarbejdet et større antal tematiske og sektorspecifikke handlingsplaner. For de
sektorspecifikke handlingsplaner, er der blandt andet udarbejdet planer for trafikområdet, Trafik 2005,
og energiområdet, Energi 21. Med hensyn til de temaspecifikke handlingsplaner - som Miljø- og
Energiministeriet har ansvaret for - kan nævnes Kemikaliestrategien og Affald 21, som begge er
udarbejdet i 1999.
Specifikt for kemikalieområdet gælder det, at der eksisterer et større antal handlingsplaner. Disse
forsøger hver især at opstille retningslinier for, hvorledes de mange problemer kan overkommes.
Eksempler på handlingsplaner for kemikalieområdet er:
· Handlingsplan for at reducere og afvikle anvendelsen af phthalater i blød plast (1999)
· Udkast til handlingsplan for bromerede flammehæmmere (2000)
Danmarks forbrug og emissioner 1998 (2000)
· Ozonlagsnedbrydende stoffer og drivhusgasserne HFC'er, PFC'er og SF6 -
· Strategi for PVC-området, statusredegørelse og fremtidige initiativer (1999)
86 Beck, 1987.
87 Miljø- og Energiministeriet, 1999
75