ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR

Arbejdspapir - Industriens brug af kemikalier
Man har fra Miljøstyrelsen side desuden fremført, at den traditionelle regel- og påbudsorienterede
regulering på miljøområdet ikke i alle situationer er det mest optimale virkemiddel. Eksempelvis når
det gælder de politiske målsætninger om, at der skal ansættes flere miljømedarbejdere i
virksomhederne. Tilsvarende gælder det for udvikling og produktion af mere miljøvenlige produkter.
Skal udviklingen her gå i en retning, således at der designes og produceres mere miljørigtige
produkter, en retning hvor den enkelte borgere samtidig efterspørge denne type produkter, så skønnes
et virkemiddel som tilskud – i samspil med blandt andet afgifter, miljømærker og lignende at have
afgørende betydning. 68
Samlet set er der tale om et virkemiddel, som især kan være medvirkende til at skabe mere viden
omkring miljøforhold internt i virksomhederne og skabe incitament blandt disse til at agere mere
miljøvenligt. Det er imidlertid samtidig også et virkemiddel, der er meget følsomt over for den
politiske velvilje.
Produktpaneler
Produktpaneler
Produktpanelerne tager udgangspunkt i den produktorienterede miljøstrategi, som kom frem i 1996.
Den produktorienterede miljøstrategi tager udgangspunkt i det forhold, at udviklingen i forureningen er
gået fra at kunne relateres til punktkilder til at have en mere diffus karakter. Hvor forurening tidligere
nemt kunne relateres til de enkelte virksomheder er udpegning af forureningskilderne i dag ikke
længere så entydig. Et konkret eksempel på problematikken ses med hensyn til forureningen af miljø-
og sundhedsskadelige kemikalier, hvor det har vist sig vanskeligt at opspore mange af disse
forureningskilder. Et forhold der kan tilskrives, at forureningen fra et givent stof ikke kun sker i
produktionsfasen men også i de faser, der ligger før og efter produktionsfasen.
I “Redegørelse om den produktorienterede miljøindsats” fremgår det at:
“Et konkret produkt kan umiddelbart synes harmløst set i et større miljøperspektiv. Men et enkelt
produkt – hvor uskadeligt det måske ser ud – kan på grund af de mængder det produceres i, eller på
grund af de stoffer produktet indeholder, få stor miljømæssig betydning.” 69
Den traditionelle ”command-and-controll” regulering er på en række områder både langsommelig og
ressourcekrævende. Selv om Danmark har opbygget et stort miljøkontrolapparat, er der stadigvæk
betydelige politiske og økonomiske interesser indblandet, hvilket kan have stor betydning for tempo og
effektivitet i miljøforvaltningen. Desuden viser erfaringerne, at det kan være en meget langsommelig
proces at få indført restriktioner eller et decideret forbud mod et kemisk stof. Sagen om TBT er et
eksempel herpå. I et forsøg på generelt at forbedre miljøindsatsen blev den produktorienterede
68
MiljøDanmark nr. 5/2000
69
Miljøstyrelsen, 1998. Redegørelse om den produktorienterede miljøindsats
60