30.07.2013 Views

ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR

ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR

ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Arbejdspapir - Industriens brug af kemikalier<br />

Effekt<br />

Generelt er der tale om, at miljømærkninger bliver stadig mere udbredte både i Danmark og på verdensmarkedet.<br />

Der er imidlertid en række problemstillinger, der relaterer sig til mærkningsordninger på miljøområdet.<br />

Overordnet er processen med at indføre og opnå tilslutning til en mærkningsordning en kompleks proces, der<br />

både berører og inddrager miljøpolitiske målsætninger, forbrugernes opmærksomhed herunder oplysningsgrad<br />

omkring miljøforhold, handelsrelationer, effekter på im- og eksport og økonomiske effekter på den indenlandske<br />

industri. Dette gør processen vanskelig at overskue. Herunder spørgsmålet om hvorvidt, det altid er de mest<br />

optimale miljøkrav der stilles til produkterne.<br />

Et væsentligt punkt vedrørende en mærkningsordning er ordningens evalueringsmetode, da dette demonstrerer<br />

ordningens videnskabelighed, dens datamæssige grundlag samt bedømmelseskraft. De fleste mærkningsordninger<br />

er baseret på en form for LCA. En udfordring for mærkerne er under alle omstændigheder at kunne dokumentere<br />

en strengt videnskabelig fremgangsmåde. Da det imidlertid har vist sig vanskeligt at foretage gennemgående<br />

livscyklusanalyser, har det betydet, at kriterierne for at opnå godkendelse i sidste ende kan være givet på baggrund<br />

af kvalitative vurderinger. Noget der ofte bliver rettet kritik imod. 28<br />

For mærkningsordninger generelt gælder det, at der er tendensen til, at programmerne har et udpræget nationalt<br />

eller regionalt fokus. Dette kan give konflikter i forhold til importerede produkter, der er ikke altid tilgodeses i lige<br />

så høj grad, når en mærkningsordning skal udformes. Især udviklingslandene, der ikke deltager i særlig høj grad i<br />

kriterieudviklingsarbejdet, risikerer at blive ramt. Typisk ved at have sværere ved at opnå godkendelse til en given<br />

mærkningsordning. 29<br />

De initiativer, der har til hensigt at skulle standardisere de eksisterende mærkningsordninger mellem de<br />

forskellige lande lider imidlertid generelt under problemer med at opstille gennemskuelige retningslinier. Det er<br />

vanskeligt at harmonisere ikke-tekniske aspekter som eksempelvis kulturelle normer. Det er hertil vigtigt, at man<br />

ved udviklingen af programmer behandler de udenlandske aktører på lige fod med de indenlandske. Selv<br />

livscyklusanalyser kan give vidt forskellige resultater i de enkelte lande, hvis forudsætninger er forskellige.<br />

Eksempelvis er vandmangel/-forurening et større problem i Mellemøsten end i Norden, hvilket betyder at kravene<br />

til virksomhedernes forbrug af vand kan adskille sig.<br />

Ses der specifikt på henholdsvis Blomsten og Svanen kan problemstillingerne især relateres til den miljømæssige<br />

effekt og den markedsmæssige gennemslagskraft – for Blomsten gælder det desuden, at udviklingen af kriteriesæt<br />

foregår alt for langsomt.<br />

Som udgangspunkt gælder det, som tidligere fremført, at produkter med forbedrede miljøegenskaber skal kunne<br />

konkurrere på et internationalt marked. Et marked hvor der konkurreres intensivt på såvel pris og kvalitet og kun<br />

i et begrænset omfang på miljø.<br />

28<br />

EPA-USA, 1998<br />

29<br />

EPA-USA, 1998<br />

32

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!