ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR
ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR
ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Arbejdspapir - Industriens brug af kemikalier<br />
Effekt<br />
Generelt er der tale om, at miljømærkninger bliver stadig mere udbredte både i Danmark og på verdensmarkedet.<br />
Der er imidlertid en række problemstillinger, der relaterer sig til mærkningsordninger på miljøområdet.<br />
Overordnet er processen med at indføre og opnå tilslutning til en mærkningsordning en kompleks proces, der<br />
både berører og inddrager miljøpolitiske målsætninger, forbrugernes opmærksomhed herunder oplysningsgrad<br />
omkring miljøforhold, handelsrelationer, effekter på im- og eksport og økonomiske effekter på den indenlandske<br />
industri. Dette gør processen vanskelig at overskue. Herunder spørgsmålet om hvorvidt, det altid er de mest<br />
optimale miljøkrav der stilles til produkterne.<br />
Et væsentligt punkt vedrørende en mærkningsordning er ordningens evalueringsmetode, da dette demonstrerer<br />
ordningens videnskabelighed, dens datamæssige grundlag samt bedømmelseskraft. De fleste mærkningsordninger<br />
er baseret på en form for LCA. En udfordring for mærkerne er under alle omstændigheder at kunne dokumentere<br />
en strengt videnskabelig fremgangsmåde. Da det imidlertid har vist sig vanskeligt at foretage gennemgående<br />
livscyklusanalyser, har det betydet, at kriterierne for at opnå godkendelse i sidste ende kan være givet på baggrund<br />
af kvalitative vurderinger. Noget der ofte bliver rettet kritik imod. 28<br />
For mærkningsordninger generelt gælder det, at der er tendensen til, at programmerne har et udpræget nationalt<br />
eller regionalt fokus. Dette kan give konflikter i forhold til importerede produkter, der er ikke altid tilgodeses i lige<br />
så høj grad, når en mærkningsordning skal udformes. Især udviklingslandene, der ikke deltager i særlig høj grad i<br />
kriterieudviklingsarbejdet, risikerer at blive ramt. Typisk ved at have sværere ved at opnå godkendelse til en given<br />
mærkningsordning. 29<br />
De initiativer, der har til hensigt at skulle standardisere de eksisterende mærkningsordninger mellem de<br />
forskellige lande lider imidlertid generelt under problemer med at opstille gennemskuelige retningslinier. Det er<br />
vanskeligt at harmonisere ikke-tekniske aspekter som eksempelvis kulturelle normer. Det er hertil vigtigt, at man<br />
ved udviklingen af programmer behandler de udenlandske aktører på lige fod med de indenlandske. Selv<br />
livscyklusanalyser kan give vidt forskellige resultater i de enkelte lande, hvis forudsætninger er forskellige.<br />
Eksempelvis er vandmangel/-forurening et større problem i Mellemøsten end i Norden, hvilket betyder at kravene<br />
til virksomhedernes forbrug af vand kan adskille sig.<br />
Ses der specifikt på henholdsvis Blomsten og Svanen kan problemstillingerne især relateres til den miljømæssige<br />
effekt og den markedsmæssige gennemslagskraft – for Blomsten gælder det desuden, at udviklingen af kriteriesæt<br />
foregår alt for langsomt.<br />
Som udgangspunkt gælder det, som tidligere fremført, at produkter med forbedrede miljøegenskaber skal kunne<br />
konkurrere på et internationalt marked. Et marked hvor der konkurreres intensivt på såvel pris og kvalitet og kun<br />
i et begrænset omfang på miljø.<br />
28<br />
EPA-USA, 1998<br />
29<br />
EPA-USA, 1998<br />
32