ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR

More documents

Recommendations

Info

Arbejdspapir - Industriens brug af kemikalier Det kræver store omkostninger at få udbredt kendskabet til miljømærker i en sådan grad, at de bliver et selvfølgeligt valg for forbrugerne. Skal miljømærker derfor udbredes yderligere, tyder det på, at myndighederne fortsat må virke som den primære drivkraft. Både med hensyn til at informere tilstrækkeligt om mærkerne samt at skabe økonomiske incitamenter for virksomhederne gennem en offentlig grøn indkøbspolitik. 20 Sammenhæng med andre virkemidler Introduktionen af miljømærkning som et miljøpolitisk virkemiddel skal ses på baggrund af, at det ikke er lykkes at opnå tilfredsstillende resultater med den traditionelle "command and control" regulering. Udviklingen i forureningen er gået fra at kunne relateres til punktkilder til at have en mere diffus karakter. Hvor forurening tidligere nemt kunne relateres til de enkelte virksomheder er udpegning af forureningskilderne i dag ikke længere så entydig. De sidste par årtiers myndighedsregulering har utvivlsomt betydet, at virksomhedernes udledninger i dag er blevet begrænset og er under kontrol. Det har imidlertid vist sig vanskeligt at opspore kilderne til meget forurening i dag. Et forhold der skyldes, at forureningen af et givent stof ikke kun sker i produktionsfasen(erne) men også i de faser, der ligger før og efter den egentlige produktion. Hertil kommer, at der foregår en stor vareudveksling af varer på tværs af landegrænser. 60% af de produkter der forbruges i landet er blevet importeret. Tilsvarende eksporteres 60% af de produkter der produceres. 21 En anden problemstilling ved det traditionelle tilsyns- og kontrolarbejdet er, at det ikke indeholder noget egentligt incitament for virksomhederne til at være progressive og gå ud over kravene i miljøbeskyttelsesloven. I et forsøg på i højere grad at motivere virksomhederne til at være mere progressive på miljøområdet har man fra miljømyndighedernes side blandt andet introduceret den produktorienterede miljøstrategi. En strategi der har haft til formål at fremme anvendelsen af virkemidler som f.eks. miljømærkning. Miljømærker kan ses som et betydningsfuldt forsøg på at få aktiveret markedskræfterne, således at der er et incitament for virksomhederne til at forbedre deres miljøpræstation. På trods af at der har været meget fokus på brugen af miljømærkning som et miljøpolitisk virkemiddel, har man fra miljømyndighedernes side endnu ikke har formået at skabe den mest optimale sammenhæng til andre virkemidler. Når det gælder de miljø- og sundhedsskadelige kemikalier, har man eksempelvis ikke fastsat langsigtede målsætninger i forhold disse. Miljømærkning kan netop være en måde, hvorpå man kan forsøge at få udfaset stofferne på ”Listen over uønskede kemiske stoffer” eller ”Effektlisten” 20 Forbrugerstyrelsen, 1999 21 Miljøstyrelsen, 1998 29
Arbejdspapir - Industriens brug af kemikalier Når det gælder de offentlige grønne indkøb, har det i praksis vist sig, at man ikke fuldt ud har formået at støtte fremkomsten af det nordiske miljømærke. Man er dog fra myndighedernes side blevet mere opmærksom på det betydningen af, at det offentlige efterspørger miljømærkede produkter. De seneste analyser på området tyder imidlertid på, at der bør gøres en yderligere indsats i forhold til det offentliges indkøb af miljømærkede produkter. 22 Miljøkommunikation Miljømærkning er den mest tydelige form for miljøkommunikation. Det vil sige synliggørelse og profilering af den miljømæssige indsats overfor kunderne, både de professionelle og de private. Hvilket eksempelvis kan være arbejdet med livscyklusvurderinger, ressourcebesparelser eller forureningsbegrænsning. Der sendes dermed et signal til omverdenen om, at der er tale om en virksomhed, organisation eller et produkt, hvor der er taget hensyn til de miljømæssige aspekter. Miljømærkning er på den anden side et virkemiddel, der er afhængigt af, hvorvidt det i tilstrækkelig grad formår at kommunikere det miljømæssige budskab ud til kunderne. Et væsentligt aspekt i den forbindelse er forbrugernes præferencer i forhold til den givne miljømærkningsordning. På trods af en forøget brug af miljømærker må det det imidlertid konstateres, at kunderne endnu ikke i tilstrækkelig grad forholder sig til de miljømæssige perspektiver ved indkøb. Et andet forhold, der gør sig gældende er, at der ikke altid er overensstemmelse mellem forbrugerens holdninger og handlinger i indkøbssituationen. Disse forhold er blandt de primære grunde til, at mærkningsordningerne indtil nu har haft begrænset effekt. Generelt tyder det på, at der er der en række vigtige forhold som er væsentlige, hvis en miljømærkningsordning skal være i stand til at kommunikere det miljømæssige budskab ud til kunderne – og dermed være succesfuld: 23 · At det er vigtigt, at der foretages kendte præcise evalueringer af programmerne. · At standarderne skal kunne associeres med betydningsfulde miljømæssige bidrag. · At der skal stilles mest mulig information omkring det givne mærkningsprogram til rådighed for forbrugerne. · At forbrugerne har en grundlæggende viden omkring miljøforhold for at kunne træffe det rigtige valg. · At mærket har gennemslagskraft på markedet således at flest mulige producenter forholder sig til det. 22 jvf. f.eks. DTI Erhvervsanalyser, 1999 23 EPA - USA, 1998 30
Page 1 and 2: ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR UDARBEJDE
Page 3 and 4: Indhold Indhold Virksomhedernes Vir
Page 5 and 6: Arbejdspapir - Industriens brug af
Page 29: Arbejdspapir - Industriens brug af
Page 81 and 82:
Arbejdspapir - Industriens brug af
Page 83 and 84:
Arbejdspapir - Industriens brug af
show all

ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?