ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR

More documents

Recommendations

Info

Arbejdspapir - Industriens brug af kemikalier Ifølge Montrealprotokollen (1987) og Klimakonventionen (1992, samt Kyoto-protokollen fra 1997) reguleres en række af de stoffer, der påvirker henholdsvis ozonlaget og klimaet. I henhold til Montrealprotokollen skal CFC’er, haloner, tetrachlormetan, trichlormetan, HCFC’er og metylbromid udfases. I vores del af verden er dette sket for alle de nævnte stoffer undtagen de to sidstnævnte stofgrupper, og konventionen vurderes som en succés. Klimakonventionens Kyoto-protokol omfatter HFC’er, PFC’er og SF6 samt CO2, metan og lattergas. Kyoto-protokollen er endnu ikke trådt i effekt. Londonkonventionen (1973) til forebyggelse af havforurening ved dumping af affald og andet (London Convention on the Prevention of Marine Pollution by Dumping of Wastes and Other Matter) dækker en lang række stoffer, herunder både organohaloner og persistente, syntetiske stoffer. Disse to stofgrupper omfatter også POP-kemikalierne, som man ønsker at begrænse brugen af. Ifølge 1996- Protokollen til Konventionen skal landene også benytte sig af forsigtighedsprincippet i forebyggelsesarbejdet. Det vil sige at beskyttelsesforanstaltningerne skal iværksættes, når der er grund til at formode at dumping vil have en miljøskadelig effekt, uden at der er bevist en kausal sammenhæng mellem det dumpede og miljøeffekt. Denne protokol er endnu ikke trådt i kraft. Baselkonventionen (1989) har to overordnede målsætninger. Den ene drejer som sikring af en miljømæssig forsvarlig bortskaffelse af miljøfarligt affald og den anden drejer sig om at have kontrol med de grænseoverskridende affaldsstrømme. Mens førstnævnte målsætning drejer sig om at minimere affaldsmængderne og at sikre en miljømæssig forsvarlig bortskaffelse, så drejer den anden målsætning sig om at minimere/forbyde den grænseoverskridende transport/eksport af farligt affald (kemikalier). De fleste, hvis ikke alle, kendte POP’ere vil, når de defineres som affald og flyttes over grænser, kunne karakteriseres som farligt affald under Baselkonventionen. Baselkonventionen er endnu ikke trådt i kraft, da kun 17 lande har ratificeret den og der kræves 62 landes ratifikation. I 1995 lykkedes det Danmark i samarbejde med det øvrige EU at få indført et forbud mod eksport af farligt affald fra OECD- til ikke-OECD lande. Hensigten er at undgå at det eksporterede affald ender på ukontrollerede lossepladser. Der er i 1997 vedtaget en protokol om erstatning og ansvar for skader opstået i forbindelse med grænseoverskridende transport af farligt affald. Denne placering af ansvar og regulering af erstatningsudbetaling har længe haft høj prioritet i udviklingslandene. Protokollen pålægger eksportøren af affald et meget strengt ansvar - dvs. et ansvar, der er uafhængigt af, om der er begået fejl eller foreligger skyld hos eksportøren - et såkaldt objektivt ansvar. Desuden pålægges eksportøren en pligt til at være forsikret. UNEP’s styrelsesråd besluttede i maj 1995, at der skulle udarbejdes en bindende konvention om information i forbindelse med handel med farlige kemikalier, den såkaldte PIC-konvention (Prior Informed Consent Procedure for Certain Hazardous Chemicals and Pesticides in International Trade). Denne blev underskrevet i Rotterdam i 1998, men først når 50 lande har ratificeret denne PIC- eller Rotterdam-konvention, træder den i kraft. Hensigten med denne konvention er at fremme et fælles ansvar og samarbejde (blandt underskriverlandene) i handlen med farlige kemikalier. Konventionen indeholder krav til etikettering og klassificering af PIC-kemikalierne samt en række procedurer for eksport af forbudte eller strengt regulerede kemikalier fra eksportlandene. Myndighederne i modtagerlandene skal have mulighed for at afslå import på baggrund af disse informationer. PIC-kemikalierne omfatter aldrin, chlordane, 69
Arbejdspapir - Industriens brug af kemikalier DDT, dieldrin, heptachlor, hexachlorobenzene og PCB. I skrivende stund har 11 lande ratificeret konventionen. 82 Desuden besluttede UNEPs styrelsesråd maj 1995 at indkalde til en ekspertkonference for at iværksætte en global vurdering af problemerne såvel som behovet for en regulering af POPkemikalierne (the persistent organic pollutants). Styrelsesrådet inviterede The Inter-Organization Programme for the Sound Management of Chemicals (IOMC), sammen med the International Programme on Chemical Safety (IPCS) og the Intergovernmental Forum on Chemical Safety (IFCS) til at gennemføre ovennævnte vurderinger i forbindelse med 12 navngivne POP-stoffer, der ellers havde været diskuteret under LRTAP-processen i UN/ECE (se nedenfor). På baggrund af anbefalingerne fra denne ekspertgruppe besluttede UNEPs styrelsesråd i februar 1997, at der skulle udarbejdes en bindende global konvention til udfasning og regulering af POPer. Arbejdet med en POP-konvention blev indledt i 1998 og forventes afsluttede i 2000. Regionale tiltag Sideløbende med de globale forhandlinger udarbejdes der protokoller i FNs ECE region (dvs. EU-landene, de central- og østeuropæiske lande samt USA og Canada) under the Convention on Long-Range Transboundary Air Pollution (LRTAP). Foruden POP’er omfatter disse også tungmetaller og nitrøse gasser. Arbejdet med disse protokoller afsluttedes ved den pan-europæiske miljøkonference i Århus i juni 1998. På konferencen undertegnedes to protokoller om luftforurening, en om POP’er og en protokol om tungmetaller. 36 lande har undertegnede protokollerne. Et andet vigtig tema fra Århus-konferencen var konventionen om offentlighedens adgang til miljøoplysninger, deltagelse i miljøbeslutninger og adgang til domstolsprøvelser i miljøsager. Mere en 50 europæiske lande blev enige om konventionen, der kan bruges til at sikre borgernes miljørettigheder. POP-protokollen indeholder lister over stoffer som skal (1) udfases, (2) anvendelsesreguleres og (3) hvor emissionernes skal nedbringes. “The ultimate goal of the protocol is to eliminate discharges, emissions and losses of POPs by addressing production and use as well as emissions of the 16 substances covered” (fra UNEPs web sider om POP’er. Bemærk at de tidligere omtalte 12 navngivne stoffer er blevet udvidet til 16). Tungmetalprotokollen indeholder en forpligtelse til at reducere bly-, cadmium-, og kviksølvemissionerne med henblik på at begrænse forureningen fra industrien, forbrændingsprocesser og affaldsforbrænding. Endvidere sigter protokollen med en total udfasning af bly i benzin. Sidstnævnte blev støttet af 33 lande. Visse regionale havkonventioner - OSPAR-konventionen om beskyttelse af havmiljøet i Nordøstatlanten (1992) og HELCOM-konventionen om beskyttelse af havmiljøet i Østersøen (1992) samt Nordsøkonferencen søger ligeledes at regulere udslip af en række organiske forbindelser, pesticider, tungmetaller og radioaktive stoffer i havet. Konventionernes mål, det såkaldte ‘generationsmål’, er at koncentrationen af disse stoffer i miljøet skal reduceres til tæt på baggrundskoncentrationerne for de naturligt forekommende stoffer og tæt på nul for de menneskeskabte syntetiske stoffer. Stofferne skal været udfaset ved år 2020. Der arbejdes med at målrette indsatsen mod de stoffer, der udgør den største miljømæssige risiko for havmiljøet. 82 International Institute for Sustainable Development: Sustainable, 2000. 70
Page 1 and 2:
ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR UDARBEJDE
Page 3 and 4:
Indhold Indhold Virksomhedernes Vir
Page 5 and 6:
Arbejdspapir - Industriens brug af
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20: Arbejdspapir - Industriens brug af
Page 69: Arbejdspapir - Industriens brug af
show all

ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?