ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR

Arbejdspapir - Industriens brug af kemikalier
OECD gennemførte i 1997 en evaluering af EU-blomsten, med det formål at vurdere de markeds- og
handelsmæssige effekter af ordningen. Da ordningen imidlertid kun har haft en ringe udbredelse på markedet har
den derfor også kun haft en meget beskeden effekt. Der er endnu ikke foretaget en evaluering af forbrugernes
holdning til miljømærket grundet den meget beskedne udbredelse. Senest undersøgelser tyder på at det stadig går
trægt med udbredelsen.
Svanen - det nordiske miljømærke
Arbejdet med svanemærket blev igangsat i 1989 af Nordisk Ministerråd. Danmark blev imidlertid ikke tilsluttet
ordningen før i 1997. At Danmark alligevel valgte at tilslutte sig Svanen skyldes som nævnt den langsommelige
proces med at få udviklet og godkendt kriterier til EU's miljømærke Blomsten.
Ordningen er frivillig og rettet mod produkterne, ikke virksomhederne, og er gældende i de nordiske lande. Det er
endvidere muligt for udenlandske virksomheder at søge om at blive tilsluttet ordningen.
Formålet med ordningen er ligesom med EU-blomsten at stimulere til et mere miljøvenligt forbrug ved vejledning
af forbrugere og indkøbere, der ønsker at handle miljøbevidst. Desuden er et formål at fremme udvikling,
afsætning og anvendelse af produkter, som er mindre miljøbelastende. Ordningen kan benyttes af alle de
brancher, der er udviklet kriterier for og den er gælder både for producenter og importører. Det er dog især
brancherne trykkeri, grossister af papirvarer og kemisk industri, der benytter ordningen.
Som i tilfældet med Blomsten er det for Svanens vedkommende myndighederne, der betaler langt hovedparten af
udgifterne til ordningen mens brugerbetaling på nuværende tidspunkt endnu kun er beskedent. Virksomhederne
betaler et fastsat gebyr på 3500 kroner for at ansøge om mærket. Hertil kommer, at der ved godkendelse skal
betales et anvendelsesgebyr på 0,4% af omsætningen af det mærkede produkt. Dog skal der maksimalt betales kr.
250.000.
Svanemærket er uden tvivl det mest kendte miljømærke af de to mærker Blomsten og Svanen. Der har imidlertid
også været rejst kritik af ordningen. Et kritikpunkt til ordningen har blandt andet været, at der ved eksempelvis
papirprodukter tages for meget hensyn til nordiske lande og deres genbrugsordninger. Dette er blevet kritiseret af
lande uden for mærkningsfællesskabet, disse lande har samtidig påpeget, at deres virksomheder ikke har haft
mulighed for at deltage aktivt i kriterieudvælgelsen.
Andre eksempler positive miljømærker og miljøanprisninger af produkter
En anden type eksempel på brugen af de positive miljømærker er en række firmaers og erhvervsorganisationers
egne miljømærker eller egne anprisninger af deres produkters miljøvenlighed. Initiativer der er omstridt på grund
af at ordningerne hverken er udarbejdet af eller kontrolleres af uafhængige instanser. Som oftest er der tale om, at
man her anvender miljø som en parameter til at reklamere for egne produkter, uden at der ligger nogen reel
miljømæssig indsats bag.
Ofte fortæller disse mærker ikke den fulde sandhed omkring produktet. Eller mærkerne kan endog være direkte
på kant med markedsføringsloven. Af eksempel herpå kan være anprisning af spraydåser, hvor det anføres, at der
ikke indgår CFC som drivmiddel. Da stoffet imidlertid er forbudt i produktet er det i strid med
markedsføringsloven.
Et eksempel på en miljømærkningsordning etableret af erhversorganisationer er I.P. mærket. I. P. står for
Integreret Produktion og er blandt andet udarbejdet af Dansk Erhvervsgartnerforening. Den erklærede målsætning
for producenten er at nedsætte mængden af sprøjtemidler. En mærkningsordning der imidlertid ikke tyder på
have haft udpræget succes hos forbrugerne.
27