ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR

Arbejdspapir - Industriens brug af kemikalier
Den nuværende viden omkring de markedsmæssige potentialer og begrænsninger for salget af miljømærker er
endnu begrænset. Noget tyder derfor på, at der kan være behov for evalueringer af hvordan den markedsmæssige
gennemslagskraft kan styrkes. Et andet forhold, der gør sig gældende er, at der kan stilles spørgsmålstegn ved,
hvorvidt de ressourcer, der er sat af til at få gjort blandt andet Svanen kendt på, er tilstrækkelige. Det kræver store
omkostninger at få udbredt kendskabet til miljømærker i en sådan grad, at de bliver et selvfølgeligt valg for
forbrugerne. En stigende efterspørgsel på miljømærker stiller derfor selvsagt krav til myndighederne om en større
indsats. Eksempelvis lå Miljømærkesekretariatets budget til reklamering ca. 2 millioner i 2000 30 . Et meget lavt tal
set i forhold til at den meget store opgave det er at få ændret danskernes forbrugsvaner i større stil. Et forhold som
Miljøstyrelsen er blevet mere opmærksom på, således at der er blevet planlagt et større fremstødt for
Svanemærket.
Når det gælder det offentliges rolle i forhold til efterspørgslen af miljømærkede varer, har det i praksis vist sig at
man endnu kun tøvende støtter op om de miljømærkede varer, da der kun i begrænset omfang foretages indkøb
af disse varer. 31
Hvad virksomhederne angår lader deres arbejde med at anvende miljømærker også en del tilbage. På trods af at
virksomhederne kan have en positiv holdning til mærkning er det kun et fåtal, der arbejder med mærkning på et
på et mere langsigtet plan. For de fleste virksomheders vedkommende er deres anvendelse af miljømærker præget
af mere tilfældige og taktiske overvejelse. 32
I forhold til både Svanen og Blomsten kan det konstateres, at den miljømæssige effekt endnu er ukendt. Hvilket
hovedsageligt skyldes, at en evaluering af den miljømæssige effekt er meget vanskelig, grundet udbredelse af
mærkerne på mange forskellige produkttyper samt komplicerede produktionsprocesser. 33 Imidlertid er en vigtig
konklusion fra blandt andet det amerikanske marked, at forbrugerne skal kunne forbinde et miljømærke med
betydningsfulde miljømæssige bidrag. Netop dette er herhjemme blevet fremhævet som en af styrkerne ved det
danske økologimærke. Tilsvarende er det blevet fremført i den Produktorienterede Miljøstrategi, at en
forudsætning for at skabe et marked for miljørigtige produkter er, at der er let adgang til viden om produkternes
miljøegenskaber.
Ser man endelig på intentionerne om, at et mærke kun skal kunne opnås af den bedste tredjedel af produkterne
30
Interview Miljømærkesekretariatet, 2000
31
DTI erhvervsanalyser, 1999
32 EPA - USA, 1998
33 Interview Miljømærkesekretariatet, 2000
33