ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR

Arbejdspapir - Industriens brug af kemikalier
De mange spørgsmål der knytter sig til konflikten mellem handels- og miljøinteresser – og som også vil have
følger for regulering af kemikalieforbruget – behandles imidlertid ikke i det efterfølgende, alene på grund af
problemstillingernes omfang. Danmarks internationale miljøbistand behandles ligeledes ikke.
EU er for Danmarks vedkommende blevet et tyngdepunkt i forhold til det internationale samarbejde.
Både på baggrund den øgede politiske integration landene imellem samt ud fra det forhold, at det uden
et samlet EU kan være vanskeligt at opnå tilfredsstillende miljømæssige resultater, når der skal
forhandles med store industrialiserede lande.
I forhold til kemikalierne har man i EU-regi i en årrække gennemført risikovurdering af kemiske
stoffer for deres farlighed, arbejdet med anmeldelsesordninger, hvor nye stoffer undersøges og
anmeldes til myndighederne inden de markedsføres samt arbejdet på at begrænse/fjerne udledningen af
farlige stoffer til vandmiljøet.
EU’s risikovurderingsprogram startede i 1993. Oprindelig skulle programmet omfatte de eksisterende
ca. 100.000 stoffer, men den kemiske industri indsendte kun oplysninger om de ca 2.700 mest
markedsførte stoffer. På denne baggrund besluttede medlemslandene kun at gennemføre en egentlig
risikovurdering for de godt 100 stoffer, der enten produceres i de største mængder eller som vurderes
at indebære den største risiko.
De metoder og fremgangsmåder, som EU har anvendt, har ikke været tilstrækkelige – det har
overhoved ikke været muligt at indfrie ambitionerne. Til dato, dvs. på syv år, er blot fire stoffer blevet
vurderet. Der synes at være flere grunde til sendrægtigheden: Selv for de mest anvendte kemiske
stoffer har det vist sig at være vanskeligt at skaffe de fornødne oplysninger. Hertil kommer at hverken
medlemslandene eller EU-Kommissionen havde afsat tilstrækkelige ressourcer hertil. 84
EU’s klassificering af farlige stoffer angiver om de er sundhedsfarlige og til fare for vandmiljøet og
ozonlaget. Præparatdirektivet fastsætter krav om mærkning af kemiske produkter, herunder også
skærpede mærkningskrav til bekæmpelsesmidler. Anmeldelses- og kontrolordningerne søges
endvidere koordineret blandt medlemslandene.
Desuden er der indenfor EU gennemført fælles regler, der begrænser anvendelsen af visse stoffer
(visse chlorerede opløsningsmidler, creosot og af kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske
stoffer i forbrugerprodukter). Men efter risikovurderingsprogrammets igangsættelse er
arbejdet med anvendelsesbegrænsninger næsten gået i stå, fordi man har ventet på resultaterne fra
risikovurderingerne. Det er på baggrund af denne udvikling at Miljøstyrelsen udsendte Listen over
uønskede stoffer, som et signal til industrien om at begrænse brugen af disse stoffer.
84
Kommisionen for de europæiske fællesskaber, 1998, Arbejdsdokument.
73