ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR

More documents

Recommendations

Info

Arbejdspapir - Industriens brug af kemikalier Virksomhedernes Virksomhedernes interessenter interessenter og og reguleringen reguleringen Virksomheder indgår i dag i højere grad end tidligere i et øget samspil både med andre virksomheder samt en lang række andre interessenter. Interessenter der på hver deres måde og med vidt forskellig vægt øver påvirkning på den enkelte virksomheds handlemuligheder og de beslutninger virksomheden træffer. Dvs. at virksomhederne indgår i et netværk. Dette illustreres ved, at man i dag er begyndt at tale om, at virksomhederne ikke kun har en forpligtigelse over for deres shareholders men også deres stakeholdes eller interessenter. For miljøreguleringen gælder det tilsvarende, at man i takt med de stadigt mere komplicerede og grænseoverskridende miljøproblemer – hvilket især har vist sig at være tilfældet på kemikalieområdet – er begyndt at tage nye typer af miljøpolitiske virkemidler i brug. Virkemidler der blandt andet forsøger at påvirke virksomhedernes interessenter. Virksomhedernes motiver for at gennemføre miljøforbedringer er mangfoldige og spænder vidt. Dette kan være lige fra effektiviseringshensyn til et omdømme- eller troværdighedshensyn. Motiverne spiller sammen, og de ændres over tid. Skal miljøreguleringen søge at spille på disse motiver, vurderer arbejdsgruppen at det stiller store krav til brugen af virkemidler. Dette fordrer en miljøreguleringsstrategi, der er baseret på brugen af mange reguleringsinstrumenter, således at ikke kun den enkelte industrivirksomhed men også dens forskellige interessenter, der sættes i gang med en miljømæssig omstillingsproces. En En En interessenttilgang interessenttilgang Ved at anlægge en interessent-tilgang kan virksomheden således ikke betragtes som en selvstændig enhed, der er uafhængig af sin kontekst. Virksomheden bør i højere grad ses som værende en del af en større helhed. En helhed med væsentlig indflydelse på den enkelte virksomheds handlemuligheder. Ordet ”interessent” henviser til dem der har en interesse i virksomheden. Tidligere har man ofte betragtet virksomheden som en relativt uafhængig aktør, der kun skulle stå til ansvar over for aktionærerne, og derfor udelukkende blev styret af disse. Historien om Brent-Spar, hvor Shells beslutning om at dumpe det udtjente olieboreplatform blev mødt med en massiv modstand fra mange forskellige sider, er nok en af de klareste og mest omtalte miljøsager i nyere tid, der viser at virksomhederne må tage hensyn til mange andre end lige aktionærerne. Der er en lang række andre interessenter, der indgår i en vekselvirkning med virksomheden og kan siges at have en vis grad af indflydelse på de beslutninger, der træffes. Mange virksomheder er begyndt at arbejde mere bevidst med deres interessenter, bl.a. med henblik på at kunne udvikle og styrke virksomhedens position. Mens virksomhedernes miljøarbejde tidligere primært bestod i at interagere med offentlige myndigheder, så vidner fremkomsten af de mange frivillige miljørapporter fra virksomhederne om en interesse i at kommunikere til en langt bredere kreds. Tilsvarende er miljøaspektet begyndt at indgå i det tættere samspil, der er mellem virksomhederne og deres kunder og leverandører. I begge tilfælde øges virksomhedens samspil med dens interessenter. Denne udvikling hænger sammen med at de målsætninger, som virksomhederne skal forsøge at tilgodese, er blevet mere omfattende – tidligere blev målsætningen om størst muligt 3
Arbejdspapir - Industriens brug af kemikalier økonomisk udbytte anset for at være tilstrækkelig, mens det i dag snarere ses som nødvendig, men ikke tilstrækkeligt. I dag skal virksomhederne leve op til betydeligt flere krav, jf. den megen debat om ’the triple bottom line’ og udviklingen af ’det holdbare samfund’. Anvendelse af interessentbegrebet rejser imidlertid også en række ubesvarede spørgsmål. Hvor stor betydning har de enkelte interessentgrupper i praksis for en virksomhed og dennes handlemuligheder, og hvordan er de enkelte interessenters indflydelse i forhold til hinanden? Dette kan være meget vanskeligt at svare éntydigt på, for ofte afsløres dette først efter en for virksomheden kritisk handling. I forhold til valget af miljøpolitisk virkemiddel betyder interessent-tankegangen, at sagerne på den ene side kompliceres yderligere. Det skyldes, at man er nødt til også at tage hensyn til, hvordan de forskellige virkemidler virker på de regulerede virksomheders relationer til deres interessenter. På den anden side, søger interessent-tilgangen at synliggøre, hvorledes andre relationer kan tænkes at indvirke på virksomheders miljøadfærd, og dermed hæmme eller understøtte eventuelle reguleringstiltag. På trods af den usikkerhed der forbundet med denne interessent-tilgang, mener arbejdsgruppen, at der er behov for at analysere de regulerede virksomheders interessent-relationer, når et konkret miljøproblem og miljømål er defineret og der skal vælges virkemidler. En analyse der således sikrer, at der i hvert enkelt tilfælde foreligger en systematisk gennemgang og vurdering af alle relationer, hvorved at både direkte og indirekte effekter vurderes. De De milj miljøpolitiske milj politiske virkemidler virkemidler Miljøreguleringen har traditionelt baseret sig på egentlige reguleringsbaserede virkemidler som eksempelvis tilsyn og forbud. Der er imidlertid sket en forandring grundet de grænseoverskridende miljøproblemer og de økonomiske globalisering. Forhold der har bevirket, at man både fra politisk og industrielt hold har ønsket at tage nye reguleringsmæssige virkemidler i brug på miljøområdet. Et kendetegn for miljøpolitikken i dag er derfor, at der indgår en lang række forskellige virkemidler, der på hver deres måde eller i kombination skal forsøge at skabe forbedringer af virksomhedernes miljøpræstation og derved for samfundet som helhed. Endnu udgør den traditionelle ”command-and control” regulering, udtrykt ved udledningstilladelser og licenser, imidlertid stadig grundlaget for regulering af virksomhederne. 1 Det stigende antal virkemidler har imidlertid også betydet, at der er en vis uklarhed omkring, hvordan de enkelte virkemidler eller grupper af virkemidler skal spille ind i forhold til hinanden. En af de mest markante tendenser er, at reguleringen i stigende grad forsøger at integrere miljøforhold i de økonomiske beslutningsprocesser. Dette gøres ud fra erfaringer om, at denne form for miljøregulering er mere effektiv end traditionel lovbaseret regulering af miljøforhold. Regulering ved regler alene – ”command and control” - har på en række områder vist sig at være både omstændelig og 1 OECD, 1998 4
Page 1 and 2: ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR UDARBEJDE
Page 3: Indhold Indhold Virksomhedernes Vir
Page 7 and 8: Arbejdspapir - Industriens brug af
Page 55 and 56:
Arbejdspapir - Industriens brug af
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
show all

ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?