30.07.2013 Views

ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR

ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR

ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Arbejdspapir - Industriens brug af kemikalier

Neutrale miljømærker – Miljøvaredeklarationer

Miljøvaredeklarationer adskiller sig fra andre typer af miljømærker ved at være neutrale i beskrivelsen af det givne

produkt. Dette betyder at disse deklarationer ikke indeholder anbefalinger eller stillingtagen til, hvorvidt produktet

er mere miljøvenligt end andre tilsvarende produkter. Denne vurdering er det op til køberen at foretage på

baggrund af de informationer som miljøvaredeklarationen giver. Anvendelsen af miljødeklarationer er derfor først

og fremmest rette mod de professionelle indkøbere, hvilket vil sige den handel der foregår mellem ”business to

business”. For ikke sagkyndige forbrugere vil neutrale beskrivelser af produkternes indholdsstoffer, energiforbrug

og lignende formodes at være meget vanskelige at forholde sig til. 13

Generelt set er der tre hovedformål med miljøvaredeklarationer:

· At give mulighed for at kunne foretage sammenligninger for her igennem at kunne foretage det bedste

miljøvalg.

· At øge opmærksomheden omkring de miljøproblemer, der er relateret til produkterne. Med henblik på at

fremme anvendelsen af mere miljørigtige produkter.

· At øge mængden af data og informationer for de forskellige produkter og produktionstyper.

At udarbejde deklarationer er en omfattende og vanskelig proces, hvor meget komplicerede ting skal kunne

sammenlignes på en simpel måde uden, at der går vital information tabt. Eksempelvis har valg af den funktionelle

enhed til brug for en livscyklusanalyse stor betydning for det endelige resultat. Den funktionelle enhed bruges

blandt andet som sammenligningsgrundlag mellem beslægtede typer af produkter. En mere grundlæggende

forudsætning for at denne type af miljømærkning kan anvendes er, at der skal være en klar gennemsigtighed

igennem hele deklarationsprocessen. Det kræver konsensus omkring parametre i deklarationerne. Et andet

aspekt er vigtigheden af i højere grad at kunne inddrage affalds- og afskaffelsesfasen i miljøvaredeklarationerne,

da det ofte er i disse faser at produkterne at miljøproblemerne opstår.

På nuværende tidspunkt foregår der er et udviklingsarbejde i ISO-regi om miljøvaredeklarationer. Samlet set er det

de samme diskussioner, der gør sig gældende for miljøvaredeklarationerne, som for diskussionerne om brug af

livscyklusanalyser i forbindelse med kriterieudformningerne for miljømærker. Miljøvaredeklarationer skal da

heller ikke ses som en konkurrent til de andre typer af miljømærker men snarere som et supplement til at få

synliggjort miljøbelastningen ved de enkelte produkter overfor forbrugerne.

Sigtet med miljøvaredeklarationer er som nævnt, at de især er rettet mod professionelle indkøbere. En af

intentionerne med disse deklarationer er, at man som køber på en hurtig og effektiv måde skal kunne fravælge

uønskede miljøegenskaber, som eksempelvis persistente kemiske stoffer. En anden vigtig funktion er, at

miljøvaredeklarartionerne skal gøre det muligt at sammenligne miljøpræstationen mellem identiske typer af

produkter, således at det er muligt at vælge det produkt, der kan yde den bedste miljøpræstation.

Samlet set er der tale om en miljømærkningsordning med perspektiver, men samtidig stiller en sådan ordning

også betydelige krav til producenter om gennemskuelig information i alle produktionsled. Udvælgelse af de

centrale parametre i miljøvaredeklarationerne samt kravet om uvildig kontrol vil formodentlig betyde, at

godkendelse af virksomheders brug af disse miljøvaredeklarationer vil blive en lige så omfattende proces, som den

der anvendes ved henholdsvis Svanen og Blomsten.

13 Stiftelsen Østfoldforskning, 1998

23

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!