ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR

More documents

Recommendations

Info

Arbejdspapir - Industriens brug af kemikalier positivt arbejde med miljøforhold. ISO er i markedsføringssammenhænge den mest interessante for virksomhederne, da der er tale om et verdensomspændende certificeringssystem. ISO er imidlertid kun rettet mod virksomheden og produktionsprocesserne og ikke direkte på produkterne. Derfor er det ikke tilladt at reklamere med certificeringsordningen på virksomhedens produkter, men kun i forbindelse med omtale af virksomheden selv. På den baggrund er der ved anvendelse af ISO (og EMAS) tale om et system, der især retter sig mod de grupper af virksomheder, som den enkelte virksomhed indgår i et samspil med. Det være sig især de professionelle kunder og leverandører samt de respektive landes miljømyndigheder. Der er tale om en forskelligartet gruppe af virksomheder, som har valgt at arbejde med miljøstyring. En del af disse har imidlertid et vist kendskab til arbejde med kvalitetsstyring eller med miljøforhold i forbindelse med den offentlige regulering. Virksomhedernes konkrete overvejelser for at få et verificerbart miljøledelsessystem udspringer af en række forskellige grunde. Som oftest er der tale om et miks af følgende grunde: Ønsket om at være på forkant med udviklingen mens image og markedsføring og troværdighed følger herefter. Dette tegner et billede af, at virksomhederne opfatter miljøledelse som et vigtigt strategisk skridt af hensyn til deres fremtidige positionering på markedet og i relation til interessenterne. Direkte markedsmæssige fordele er også væsentlige for virksomhederne men egentlige kundekrav er det tilsyneladende kun et fåtal, der har mødt. Som det ofte har været konkluderet, er det markedsmæssige pres på virksomhederne endnu ikke så stort, at det direkte ansporer virksomhederne til at indføre miljøledelse. Det fremgår tilgengæld også, at de fleste virksomheder forventer at dette pres vil være der i fremtiden. Der er tale om divergerende bevæggrunde alt afhængigt af branche. Markedsføring er vigtige for den grafiske industri mens det at være på forkant er særligt vigtigt for jern- og metal branchen. Dette kan forklares ud fra at jern og metal især er underleverandører til andre industrier mens eks. den grafiske industri i højere grad afsætter direkte til markedet. Effekt Effekt Både fra myndighedernes og virksomhedernes side ses miljøledelse som et perspektivrigt virkemiddel. Udgangspunktet er at det vil have en langt større miljømæssig effekt, hvis virksomhederne af egen fri vilje tager højde for de eventuelle miljøproblemer, der kan opstå i forbindelse med en produktion. Modsat at denne opgave udelukkende overlades til myndighederne, som ofte kun har et delvist indblik i virksomhedernes produktionsforhold og som derfor også kan have vanskeligt ved at danne sig et fuldstændigt billede af en virksomheds miljøbelastning. Evalueringer af foretager for Miljøstyrelsen 35 tyder på, at indførelsen af miljøledelse ofte har stor effekt på virksomhedernes miljøarbejde. Det kan konstateres, at disse virksomheder ganske hyppigt indfører forebyggende miljøforanstaltninger i form af f.eks. ressourcebesparelser, ændring i råvarer og 35 Miljøstyrelsen, 1999. 39
Arbejdspapir - Industriens brug af kemikalier materialer samt tager nye maskiner og processer i anvendelse. Sammenlignet med den viden, der er om almindelige virksomheders brug af forebyggende foranstaltninger, er der noget, der tyder på at virksomheder med miljøledelse dobbelt så tit indfører renere teknologier. Hertil kommer, at disse virksomheder i et vist omfang er opmærksomme på produkterne både før og efter de er blevet forarbejdede på den givne virksomhed. Miljøledelse medfører, at virksomhederne indgår i et mere intenst samspil med deres omgivelser. Det gælder f.eks. i forhold til deres leverandører, hvor de fleste virksomheder systematisk indhenter oplysninger samt også stiller miljøkrav til dem. Hyppigst i form af krav om at den gældende miljølovgivning overholdes. Enkelte virksomheder går endog så langt, at de kræver at leverandørerne har miljøstyring herunder egentlige akkrediterede miljøledelsessystemer. Erfaringer tyder også på, at virksomhederne indgår i et tættere samspil med deres øvrige interessenter. I dansk sammenhæng skal det bemærkes, at de væsentligste interessenter, ud over kunder og leverandører, er medarbejdere og miljømyndigheder. De finansielle interessenter (banker, forsikringsselskaber) samt miljøbevægelser og naboer er derimod sjældent på banen og udgør tilsyneladende ikke i dag en væsentlig drivkraft i forhold til virksomhedernes miljøarbejde. Endeligt gennemgår virksomhederne hyppigt nogle organisatoriske forandringer. Det kan ske ved at der dannes en miljøgruppe og evt. udpeges en miljøchef eller miljøkoordinator til at have det overordnede ansvar for systemet i dagligdagen. Det vurderes, at halvdelen af virksomhederne har ansat ny arbejdskraft i forbindelse med indføring af miljøledelse. Det kan imidlertid konstateres, at ikke alle evalueringer forholder sig lige positivt til virksomhedernes brug af miljøledelse. Erfaringsopsamlinger som dk-Teknik Energi & Miljø har foretaget for Miljøstyrelsen 36 giver et noget mere kritisk syn på virksomhedernes brug af miljøledelse. De miljøtiltag, der foretages retter sig mod besparelser af henholdsvis energi og ressourcer. Dette er i sig selv positivt. Imidlertid peger erfaringerne på, at miljøtiltag stort set udelukkende foretages på baggrund af kortsigtede økonomiske overvejelser. Et forhold der har betydet, at prioriteringen af miljøindsatsen i højere grad dikteres af de økonomiske fordele end af det miljømæssigt set mest væsentlige. Samtidig betyder de økonomiske overvejelser, at virksomhederne oftest først påbegynder miljøledelsesarbejdet i det øjeblik, der er en overvejende sandsynlighed for, at udgifterne kan dækkes. Den noget kortsigtede og miljømæssigt set begrænsede fokusering har tilsvarende medført, at dialogen med blandt andet underleverandørerne, om miljømæssige forhold ofte nedprioriteres. Derved begrænses de miljømæssige perspektiver der kan ligge i en dialog mellem producenterne. Netop miljøledelse har været fremhævet, som et redskab til at kunne fremme denne dialog. Ser man mere generelt på de barrierer, der kan være for at en virksomhed vælger at indføre miljøledelse, er disse - ud over de økonomiske aspekter - forhold som manglende tid og manglende intern viden. Manglende ydre pres fra forbrugere og interessenter angives også som en begrundelse. 36 Miljøstyrelsen, 2000. 40
Page 1 and 2: ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR UDARBEJDE
Page 3 and 4: Indhold Indhold Virksomhedernes Vir
Page 5 and 6: Arbejdspapir - Industriens brug af
Page 39: Arbejdspapir - Industriens brug af

ARBEJDSPAPIR ARBEJDSPAPIR

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?