RAJA YOGA - DEN TIDLØSE PSYKOLOGI - Guni ... - Visdomsnettet

V
Den psykiske prana
Ifølge yoga ligger der to nervestrømme langs rygsøjlen, de kaldes pingala og ida, og en hul kanal
kaldet sushumna løber inden i rygmarven. I den nederste del af denne hule kanal findes, hvad
der kaldes ”kundalinis lotus”. Den har form som en trekant, i hvilken der, i det symbolske sprog,
ligger en sammenrullet kraft, kaldet kundalini. Når denne kundalini vækkes, prøver den at bane
sig vej op gennem den hule kanal, og efterhånden som den rejser sig trin for trin, afdækkes lag for
lag af Sindet, og en yogi oplever forskellige visioner og opnår vidunderlige evner. Når kundalini
når hjernen, har han fuldstændig frigjort sig fra bevidstheden om krop og Sind − og Ånden
erkender, at den er fri.
Vi ved, at rygsøjlen er sammensat på mærkelig måde. Hvis vi tager tallet otte horisontalt (∞) er
der to dele, der er forbundet i midten. Hvis du lægger flere sådanne ottetaller oven på hinanden,
kan de repræsentere rygsøjlen. Den venstre side er ida og den højre pingala. Den hule kanal, som
løber i midten af rygmarven, er sushumna. Hvor rygmarven slutter i den anden lændehvirvel,
fortsætter fine fibre nedad, og kanalen fortsætter igennem disse til et område, der i den moderne
videnskab kaldes sacral plexus, som er trekantet i sin form. De forskellige plexi, som har deres
centre ved rygmarven, kan meget vel stå for det, der i yoga kaldes de forskellige ”lotus”.
Inden for yoga-videnskaben siges det, at kroppen består af forskellige centre, rodcentret nederst
er muladhara, og det højeste er sahasrara, den tusindbladede lotus i hjernen. Hvis vi nu lader
disse lotus repræsentere det, vi kender som plexi, er det nemt at forstå yoga-filosofiens ide i de
moderne fysiologers sprog.
Vi ved, at der er to slags bevægelser i disse nervestrømme, den ene leder til hjernen, den anden
leder fra den. Den ene er sensorisk, den anden motorisk − den ene centripetal, den anden
centrifugal. Den ene bringer opfattelserne til hjernen, den anden bringer dem fra hjernen til
kroppens yderste dele. Alle disse vibrationer er i deres forløb forbundet med hjernen − men vi
må også huske på andre vigtige kendsgerninger for at forstå det følgende. Rygmarven ender ved
hjernen i en slags kugle (bulb) i den forlængede rygmarv − den er ikke forbundet med hjernen,
men flyder i en væske. Hvis hovedet udsættes for et slag, vil kraften fra slaget blive fordelt i denne
væske og dermed ikke skade bulben.
Der er tre centre, vi særlig skal være opmærksomme på. Muladhara (rod-lotusen), sahasrara (den
tusindbladede lotus i hjernen) og manipura (lotuscentret bag navlen).
Lad os dernæst tage en kendsgerning fra fysikken. Vi hører alle om elektricitet og mange andre
103