RAJA YOGA - DEN TIDLØSE PSYKOLOGI - Guni ... - Visdomsnettet

Ved at analysere de forskellige verdensreligioner ser vi, at de er opdelt i to grupper. De, der er
baseret på en bog og dem uden. De med en bog står stærkest og har det største antal tilhængere.
De uden bøger er næsten uddøde, og de enkelte nye har få tilhængere. Men ét har de tilfælles, de
mener alle, at de sandheder, de forkynder er baseret på bestemte personers erfaringer.
Den kristne beder dig tro på hans religion, at tro på Kristus som Guds søn, at tro på en Gud, på
en sjæl og på en bedre tilstand for den sjæl. Det er én måde at udtrykke sig på. Beder jeg ham
om en dybere forklaring, siger han, at det er hans tro, og sandsynligvis må jeg nøjes med det svar.
Men hvis vi går til kristendommens oprindelse, ser vi, at den er baseret på erfaringer. Kristus
sagde, at han så Gud. Disciplene sagde, at de følte Gud osv.
Buddhismen bygger på samme måde på Buddhas erfaringer. Han erkendte visse sandheder,
kontaktede dem, så dem, og forkyndte dem derefter til verden.
Det samme er tilfældet med hinduismen − i de gamle skrifter erklærer forfatterne, som kaldes
rishi eller vismænd, at de erfarede visse sandheder, som de forkynder. Alle verdensreligionerne
bygger faktisk på et eneste universelt og fast fundament, gennem hvilket vi får al vor viden, direkte
erfaring. Disse lærere så alle Gud, deres eget Selv, deres fremtid − de så deres evighed, og det, de
så, forkyndte de. I vor tid er der kun den forskel, at man kommer med den mærkelige påstand,
at disse oplevelser er umulige nu til dags.
At de kun var mulige for de få mennesker, der var grundlæggere og navngivere til religionerne,
som nu bærer deres navne. Og da disse erfaringer er forældede, ja, så må mennesket i dag bygge
sin religion på tro.
Dette benægter jeg fuldstændigt. Hvis et menneske har erfaret en ting i denne verden, indenfor
et særligt felt af viden, er det helt sikkert, at den erfaring har været mulig millioner afgange før og
vil blive gentaget til evig tid, uanset hvilken gren af viden der er tale om. Ensartethed er naturens
strenge lov, det, som er sket én gang, kan altid ske.
De, der underviser i yoga-videnskaben siger, at religion ikke er baseret alene på fortidige erfaringer,
men at intet menneske kan blive religiøst, før han selv har haft samme oplevelse. Yoga
er videnskaben, der lærer os, hvordan vi kan nå frem til disse oplevelser. Det nytter intet at tale
om religion, før man har følt den.
Hvorfor er der så megen forvirring, så megen kamp og diskussion i Guds navn? Der er udgydt
mere blod i Guds navn, end der er for nogen anden sag.
Det skyldes, at mennesker aldrig gik til selve kildens udspring. De var tilfredse med blot at give et
mentalt samtykke til deres forfædres skikke og ønskede, at andre skulle gøre det samme. Hvilken
ret har et menneske til at sige, at han har en sjæl, hvis han ikke føler den, eller at der er en Gud,
hvis han ikke ser Ham? Hvis der er en Gud, må vi se Ham, hvis der en sjæl, må vi opleve den,
ellers er det bedre ikke at tro. Det er bedre at være en frimodig ateist end en hykler.
På den ene side står de lærde med den mening, at religion, metafysik og al forskning efter et
Højeste Væsen er tidsspilde. På den anden side synes opfattelsen hos det almindelige menneske
at være, at disse ting i virkeligheden ikke har noget fundament, og at deres eneste værdi består i
84