RAJA YOGA - DEN TIDLØSE PSYKOLOGI - Guni ... - Visdomsnettet

virkninger heraf. Karma-træet symboliserer de fem klesha: roden er uvidenhed, stammen egoet,
grene og kviste tiltrækning og frastødning, og bladene livsbegæret.
I en beretning, der ligger meget nær Bibelens fortælling om Paradisets have, siges det, at mennesket
søger væren, viden og lyksalighed (sat-chit-ananda). Mennesket var oprindelig i besiddelse af
væren (havde Guds væren) og var lyksalig (i paradiset), men han havde ikke viden om sig selv
og sit sande væsen.
Som Adam og Eva må vi ud på vor lange rejse for at opnå denne kundskab, og med den søge
tilbage til vort udspring.
4. Uvidenhed (avidya) er kilden til de andre, som følger efter, hvad enten de er slumrende,
svage, skiftende eller kommer til udtryk.
I denne sutra giver Patanjali os et par vigtige oplysninger. For det første: Menneskets lidelser
og elendighed skyldes uvidenhed − i dens kølvand følger de fire andre hindringer, og årsagsog
virkningsloven sætter ind. For det andet: Disse hindringers tilstand varierer. De kan være
slumrende eller latente. De kommer kun til udtryk under egnede omstændigheder, ydermere er
der tilstande, hvor disse hindringer svagt kommer til udtryk, hvor de kun sjældent dukker op.
Den skiftende tilstand er, når to kraftfulde tendenser skiftes til at dominere og trænge hinanden
tilbage. De kommer til udtryk, som når en storm jager hen over havet, og bølgerne går højt.
5. Uvidenhed (avidya) er at tage det ikke-evige, det urene, det smertende og ikke-selvet for
(henholdsvis) at være evigt, rent, lykkebringende og Selvet.
På grund af uvidenheden vender vi op og ned på alting. Det er en af universets gåder, at Selvet,
når det er indgået i stof (materie), identificerer sig og glemmer sig selv − og at bevidstheden (om
Selvet), efterhånden som dette involveres (synker dybere ind) i stoffet (akasha), fjerner sig så langt
fra sit udspring (Gud). Problemet er, at det evige, det virkelige, forveksles med det forgængelige,
det uvirkelige.
Denne tilstand brydes først, når mennesket bevidst forsøger at forbinde sig med det i sig selv,
som ønsker at frigøre sig af disse hindringer og begrænsninger.
6. Jeg-følelsen (asmita) er at identificere Seeren med evnen til at opfatte (buddhi).
Ordet asmita (jeg-følelsen) kommer af asmi (jeg er): Jeg er ren bevidsthed. Denne jeg er tilstand
forandres, når bevidstheden involveres i stoffet. Kundskab om det virkelige Jeg Er forandres til
Jeg Er det. Vi identificerer os med det, vi oplever, og bindes af uvidenhedens begrænsninger.
I II. 27 beskriver Patanjali, hvordan vi kan frigøre os af disse begrænsninger ved at søge tilbage
(involution) gennem syv tilstande, og derved fjerne illusionens (mayas) syv slør.
Først må vi forstå, hvor megen magt egoet har, og at vi lever under dets tyranni. Et ego, der ustandseligt
får os til at tale om jeg, mig og mit. De vismænd, der for tusinder af år siden satte sig den opgave at
forske i den indre natur, har givet klare vidnesbyrd om, at der bag intellekt, følelser og Sindet findes
et Selv, som er evigt og uforanderligt. De fører bevis for, at mennesket hverken er krop, intellekt eller
følelser, men noget ufatteligt stort og rigt. Kun ved at stilne Sindet. (intellektets og egoets bolig), kan
vi gøre os håb om, at trænge ind i det univers som ligger og venter på at blive opdaget.
38