52. Derved mindskes det, som dækker lyset (prakasha). Da den indiske yogi Swami Satyananda første gang var i Danmark fortalte han, at prana ikke er noget, man mærker, men noget man ser som lys, og når et menneske oplever sin prana, kan han vandre rundt i kroppen med sit lys. Det var mærkeligt at høre. Først da jeg i nogen tid havde trænet med en dybdeafspænding, der hedder Pranavidya (viden om energi), forstod jeg, hvad han mente. Prana har sit eget hylster, der kan ses og opleves som lys. Det er dette lys, der kan ses som et menneskes aura. Prana kan lyse op i selv de mørkeste kroge af krop og Sind. Herigennem opnår en udøver viden om pranas funktion og kan se om der er for lidt eller for meget prana i et område. Det siger sig selv, at det vil være af stor betydning, at kunne føre prana til eller fra et belastede område. 53. Og Sindet bliver egnet til koncentration (dharana). Det er et vigtigt led i en yogis træning, at han får adgang til at opleve sin prana og kan benytte sig af den til at støtte koncentrationen. 54. Når sanseorganerne ikke er i kontakt med deres respektive objekter, følger de Sindets natur − dette kaldes pratyahara (tilbagetrækning af sanserne). I et af de gamle skrifter er der givet følgende forklaring på pratyahara: ”Det er med sanserne som med bier, der følger deres dronnings kurs og hviler, når hun hviler. Når Sindet standser sine aktiviteter, gør sanserne det også.” Det er vigtigt at forstå, hvad pratyahara er. Ifølge Patanjali er pratyahara det eneste, der kan afholde Sindet fra at antage forskellige former. Når sanseorganerne ikke længere trækker objekter til Sindet, men de rettes indad, kan deres energi vendes til koncentration (dharana). Sanserne følger Sindets natur, og da Sindets naturlige tilstand er ro og stilhed, vil sanserne følge Sindets natur, når de ikke er i kontakt med og distraheres af noget objekt. Det betyder ikke, at et menneske, som er i stand til at udføre pratyahara, ikke ser, hører, føler, smager og lugter noget. Han registrerer med sindsro, hvad der sker. Sanserne bliver ikke grebet af objekterne, og Sindet involverer sig ikke. 55. Derved opnås den højeste form for beherskelse af sanseorganerne. Lykkes det for os bevidst at trække sanserne tilbage fra den ydre verden, er vi ikke længere slaver af vore sanser. Vi kan bruge dem, og de må tjene os. Vi kan ”tænde” for dem, når vi vil, og ”slukke” for dem, når vi ønsker det. Med evnen til at udføre pratyahara følger evnen til at søge ind, reflektere og meditere. Ved et foredrag, Swami Satyananda holdt i Danmark, første gang han var her, blev han spurgt om det var vanskeligt at meditere, og han svarede: ”Nej, det er det letteste i verden, det vanskelige er pratyahara − gennem pratyahara åbner du for ny muligheder i dit liv.” 52
III 53
- Page 2 and 3: Den Tidløse Psykologi Raja Yoga Ko
- Page 4 and 5: En Haida høvdings gravsted ved Yan
- Page 6 and 7: Den tibetanske yogi Milarepa blev u
- Page 8 and 9: Det er mange år siden, dette blev
- Page 10 and 11: Yoga sutra hører til de universell
- Page 12 and 13: Gustav Doré: Jakobs drøm. 12
- Page 14 and 15: ”Poeten Valmiki underviser to ele
- Page 16 and 17: universelt medium, gennem hvilket b
- Page 18 and 19: adskilt fra hinanden. Søvn bliver
- Page 20 and 21: I det skrift, som populært kaldes
- Page 22 and 23: De tre guna kan også beskrives som
- Page 24 and 25: Samadhi-tilstand 24
- Page 26 and 27: Energi står her for mod, vilje, be
- Page 28 and 29: Det siges at OM er den guddommelige
- Page 30 and 31: Når vi har opnået en tilstand af
- Page 32 and 33: ”At beherske Sindet giver en yogi
- Page 34 and 35: 50. Det indtryk, som denne (sand vi
- Page 36 and 37: Gustav Doré: Dante og Beatrice omr
- Page 38 and 39: virkninger heraf. Karma-træet symb
- Page 40 and 41: Når vi kan gøre os fri af de fem
- Page 42 and 43: 17. Årsagen til det, som bør undg
- Page 44 and 45: end andre. Kroppen er det mest forg
- Page 46 and 47: 29. At afholde sig fra (yama), at o
- Page 48 and 49: modstander − det menneske er en b
- Page 50 and 51: 43. Gennem strenghed (selvdisciplin
- Page 54 and 55: Tarotkort I, Magikeren, symbolisere
- Page 56 and 57: 6. Den (samyama) vil foregå i stad
- Page 58 and 59: fjernes, derefter tilsættes vand,
- Page 60 and 61: 23. Karma er enten hurtig eller lan
- Page 62 and 63: 35. (Ved samyama) på hjertet opnå
- Page 64 and 65: Denne individualisering af verdensb
- Page 66 and 67: trang til det. Lucifer er et eksemp
- Page 68 and 69: At blive en engel: Kærlighed, kraf
- Page 70 and 71: 2. Forandring fra en art til en and
- Page 72 and 73: vi har taget til os, og som binder
- Page 74 and 75: 16. Et objekt er heller ikke afhæn
- Page 76 and 77: Hans søgen er forbi, og ethvert be
- Page 78 and 79: Swami Vivekananda 78
- Page 80 and 81: den næste dag. Amerika havde tabt
- Page 82 and 83: Alle ortodokse indiske filosofiske
- Page 84 and 85: Ved at analysere de forskellige ver
- Page 86 and 87: når det drejer sig om religion, ps
- Page 88 and 89: Før jeg går videre, vil jeg fort
- Page 90 and 91: III Det første trin Raja-yoga er o
- Page 92 and 93: til at være Selvet. Da han igen he
- Page 94 and 95: Det er bedst, hvis du har råd og p
- Page 96 and 97: og kunne kontrollere det, hvilke ev
- Page 98 and 99: Vi finder altså enhed selv i tanke
- Page 100 and 101: Al udfoldelse af kraft opstår ved
- Page 102 and 103:
Det siges, at når én lerklump ken
- Page 104 and 105:
kræfter forbundet med den. Ingen e
- Page 106 and 107:
Hvor som helst der er en udfoldelse
- Page 108 and 109:
udøvelse, men allerede efter i ret
- Page 110 and 111:
sine mentale energier, og Sindet bl
- Page 112 and 113:
Opgiv al argumentering og andre dis
- Page 114 and 115:
uden ego-følelsen. Han er ubevidst
- Page 116 and 117:
fare for, at hjernen bliver forstyr
- Page 118 and 119:
Når en yogi er i stand til at opfa
- Page 120:
Guni Martin er født i København 1